Efter den meget tørre sommer, slog vejret om en af de allersidste dage i august, og der kom regn. Siden den dag har vi fået 132 mm, så nu er vi ved at have fået regn nok. Jorden er dejlig fugtig, og de fleste planter er blevet grønne igen. Regnen har også sat gang i ukrudtet, så der skal luges. Men da det regner næsten hver dag, er det ikke det bedste vejr til havearbejde. Ja, ja, vi haveejere er ikke altid så lette at gøre tilfredse.
Det er ikke alle planter, der har rejst sig efter tørken. Fx ser mine acanthus jævnt kedelige ud,
og porcelænsblomsterne er helt forsvundet fra jordens overflade. Det giver selvfølgelig stof til overvejelse. Jeg tror min tålmodighed med disse to stauder er brugt op. Der er så mange andre gode stauder, så hvorfor gå og ærgre sig over planter, der ikke vil gro.
Jeg har også fundet ud af, at man skal tage det alvorligt, hvis en plante er beskrevet som god til skygge eller delvis skygge. En gruppe høstanemoner, der vokser i fuld sol, har visne blade og næsten ingen blomster. Til gengæld har høstanemonerne, der vokser i delvis skygge klaret tørken uden problemer.
Nogle af stauderne var blevet klippet helt ned efter blomstring. De skød ingen nye blade, mens det var tørt, men nu kan jeg til gengæld glæde mig over friske grønne blade. Her er det løvefod, der står med "perler" på de nye blade.
Orv en masse regn I har fået. Her har det da regnet, sådan da, men ikke nær så meget. Der er stadig tørt når man kommer et par cm ned eller under buskene og storbladet stauder.
SvarSletMin acanthus ser noget bedre ud end din. Men de blomsterstandene er ved at lægge sig ned, nok pga. vægten af frøkapslerne. Jeg vil nemlig samle frø fra den. Faktisk går jeg osse rundt med små poser i lommen for at liige at kunne hapse frø når jeg ser dem.
Den se rigtig god ud den sedum i potte. Er den osse lidt rød i bladene?
Ja efterårsfarverne kommer snigende. der er flere stauder der viser farver nu på falderebet. Bla. sommerfugleblomsten Galliea ,(ikke rigtigt stavet) har nogle fine bladfarver nu.
Hilsner Gunvor
Nu har vi fået regn nok for et stykke tid, men det bliver ved med at regne. Jeg er lidt utålmodig efter at komme i haven, for ukrudtet har travlt.
SvarSletJa bladene er lidt røde på min sedum. Jeg købte den på et plantemarked, og der fulgte ikke navn med. Sommerfugleblomsten får altid nogle flotte efterårsfarver, der spænder over næsten hele farveskalaen.
Hilsen Elna
Du verden så mye regn du har fått! Her har det kun kommet 33 mm i september. Hos deg har det jo vært veldig tørt, så det er bra at du får mye regn.
SvarSletDet ser frodig og friskt ut i hagen hos deg nå. Det ligner på en sedum ja, og den har flotte blomster. Ja, det er tid for å samle frø nå.
Hilsen Marit
Jeg er glad for regnen, men nu vil jeg gerne have en tør periode, så jeg kan komme i haven. De sidste par dage er der kommet nogle voldsomme byger, og samtidig har det blæst meget. Haven er blevet grøn igen, men nogle af planterne bærer fortsat præg af tørken, så de bliver ikke pæne før til næste år.
SletDet må være en sedum. Blomsterne ligner sankthansurtens blomster, men planten virker til at være krybende, stilkene hænger ud over pottens kant.
Hilsen Elna