Søndagstur

Der sker ikke så meget i denne tid. Sådan er jeg vist ikke den eneste, der tænker. Dagene er lidt grå, lidt våde og meget blæsende, så der er ikke så meget, der frister i haven, og det meste af det, der plejer at foregå derude i samfundet i vintertiden, er lukket ned. Men som jeg tidligere har skrevet om, pakker vi madkurv og kører søndagsture. Og i dette indlæg vil jeg vise billeder fra en søndagstur rundt om Ringkøbing Fjord.

En tur rundt om fjorden er altid et hit. Landskabet er så afvekslende med Skjern Enge i vest, Tipperhalvøen med fuglereservatet samt Nymindegab Plantage i syd, på vestsiden klitterne og mod nord den gode landbrugsjord. Turens længde er ca. 100 km.

I søndags var der ikke mange krusninger på vandet. Inde mellem rørene lå der fortsat lidt is.

I Velling Mærsk er man i gang med at opføre et par store vindmøller, der skal bruges af Vestas som testmøller. Mit forhold til møllerne er lidt ambivalent, jeg vil jo gerne have den grønne energi, men jeg er ikke så glad for at få landskabet plastret til med vindmøller.

Stauning Havn er en af de små idylliske fjordhavne, som man kommer forbi nogle stykker af på turen.

Her er der mulighed for at gå en tur på havnen, men man kan også gå ind i rørskoven, hvor mange fugle holder til.

I Skjern Enge stod vandet højt, og en del af det flade land var helt oversvømmet.

Før slusen i Hvide Sande blev taget i brug i 1931, lå gennemsejlingen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord i Nymindegab. Grunden til at man flyttede gennemsejlingen var, at man havde store problemer med tilsanding. 

Den gamle kutter ligger i Vesterhavn i Nymindegab. Den er et minde om dengang, der var gennemsejling og fiskerihavn i Nymindegab. Kutteren bliver i dag vedligeholdt af en kreds af frivillige.

Så er vi nået til Hvide Sande på vores tur. På et af byens skibsværfter ligger en elfærge, som skal indsættes på ruten mellem Esbjerg og Fanø. Skroget er bygget i Polen, men monteringen foregår på værftet i Hvide Sande.

Så nåede vi fjorden rundt. Og indrømmet, der er ikke meget i mit indlæg, der berettiger det til at ligge på en haveblog, så jeg slutter lige af med en buket fra haven ...

Egeskovs haver

Haven passer stort set sig selv i disse kolde og blæsende januardage, så der er ikke meget at skrive om. I stedet har jeg valgt at fortælle om et af sidste sommers havebesøg.

Turen gik til fynske Kværndrup, nærmere bestemt til Egeskovs haver. De fleste gange vil man sikkert betegne anlæggene ved slotte og herregårde som parker, men ved Egeskov giver det god mening at bruge betegnelsen haver, for slottet ligger omgivet af flere haverum med hver deres særpræg.

Først et par billeder af slottet og avlsbygningerne. Egeskov Slot er bygget midt i en lille sø på et fundament af egepæle.

Haveanlæggene omkring bygningerne er helt enestående for danske slots- og herregårdshaver, fordi der er gjort meget ud af de enkelte haver, og de er krævende, hvad angår vedligeholdelse. De er skabt gennem flere hundrede år af dygtige havearkitekter. Af haver kan nævnes staudehaven, urtegården, renæssancehaven, vandhaven, rosenhaven, den hvide have og mange flere. De følgende billeder er smagsprøver hentet fra nogle af haverne, en gennemgang af de enkelte haverum vil føre for vidt, og indlægget vil blive alt for langt.

Der er bede holdt i varme farver,

og der er bede med kontraster i farver og bladformer.

I nogle bede væver planterne sig ind mellem hinanden,

mens der i andre bede er store områder med kun en slags planter.

Jeg var meget betaget af de smukke plantesammensætninger.

Selvom det var indretningen af de forskellige haver og plantesammensætningerne, der optog mig mest, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at stoppe op ved nogle af de mange spændende planter:

Ærenpris, Veronica 'Atomic Silver Pink Ray'

Hønsebenstræ, Thujopsis dolobrata 'Nana'

Purpursolhat, Echinacea purpurrea 'Fiery Meadow Mama'

De høje klippede hække er noget af det, Egeskov er mest kendt for. De ældste af hækkene er 300 år gamle. Der er i alt 7 km klippede hække. De højeste er 8 m høje, så det er noget af et projekt, når hækkene skal klippes.

Lag på lag på lag

Der nyanlægges hvert år. Den hvide have er et af de nyeste anlægsarbejder. Rosenbuen ser dog ud til at have nogle år på bagen.

Det er dejligt at se så velholdte haver, og det er dejligt at se, at haverne fortsat udvikles. Men frem for alt er det godt, at man samtidig bevarer og værner om de gamle hække og de smukke gamle træer.

Jeg vil slutte i rosenhaven med at vise et par smukke rosenknopper.

Austinrosen 'Lady og Megginch

Poulsenrosen 'Amber Cover'

Godt nytår!

Et nyt år har taget sin begyndelse. Haven ligger derude og venter på længere dage, på blomster og fuglesang og på, at haveejerne får redskaberne og havemøblerne frem. Havesysler for 2021 er endnu et ubeskrevet blad, hvis man kan udtrykke sig på den måde. Men det skal der gøres noget ved, og jeg vil starte med at ønske alle jer derude i haveblogland et godt nytår.

2020 blev et godt haveår. Da samfundet lukkede ned, blev haven vores helle, og mange, mange timer er blevet tilbragt derude. 

VINTER havde vi ikke meget af i 2020, så der var ikke mulighed for at fotografere snebilleder. Frost havde vi knap nok. Til gengæld sprang påskeklokkerne tidligt ud. 

FORÅRET var til den tørre side, og vi frygtede endnu et tørkeår, men sådan gik det heldigvis ikke. I alt fik vi 1.072 mm regn i 2020. Forårssolen var gavmild og løvspringet kom tidligt. De stedsegrønne stod med fine lysegrønne skud.

For en gang skyld havde vi en SOMMER, hvor vi fik tilpas meget regn, så planterne stortrivedes, og haven var i topform. I juli gik solen desværre bag en sky, og de lune aftner gik vi glip af.

EFTERÅRET var mildt, og der var mange dejlige dage, hvor man kunne nyde haven. Vi var langt henne i november før havemøblerne blev sat i hus. Jorden var fugtig og lun, så det var perfekt vejr til at flytte lidt rundt på planterne.

Her i starten af 2021 skal man have det varme tøj på, når man bevæger sig rundt derude. Der er faldet en lille smule sne, men det smelter hurtigt, så man skal skynde sig, hvis man vil nå ud med kameraet.

Men hel grå og trist er haven ikke, når sneen er væk. for det er nu de vintergrønne planter træder i karakter, og en del stauder står med smukke frøstande.

Om vinteren tager jeg altid nogle af mine havebøger frem. Så kikker jeg billeder og lader mig inspirere - og jeg rammes af forventningerne til et nyt haveår.

Før bibliotekerne lukkede ned, havde jeg lånt bogen "Medelhavsträdgård på svenska" skrevet af Peter Englander og med fotos af Peter Carlsson.

Det er ikke fordi, jeg er specielt interesseret i middelhavshaver, og slet ikke når man "flytter" dem til Sverige, men jeg havde læst en omtale af bogen, og det var denne omtale, der fangede min interesse. Det viste sig at være en god bog med spændende billeder. Forfatteren beskriver på en underholdende måde, hvordan han har skabt en middelhavsinspireret have i Österlen. Bogen er på ingen måde en havebog for nørder. Men som forfatteren selv skriver, er bogen en kærlighedserklæring til Middelhavet, Österlen, solen, solens vækster og det gode liv i haven.

Man kan sagtens få inspiration af bogen. Mange middelhavsplanter trives jo også i danske haver, og så inspirerer bogen til drømme, til drømme om solrige dage hjemme på terrassen eller under fjernere himmelstrøg, når coronaen har sluppet sit tag, og grænserne igen ligger åbne.

Kippes træ

Noget af det bedste ved julemåneden er at komme ud i naturen og samle materialer til årets juledekorationer og til pynt i havens krukker. På en solrig dag blev bilen pakket med tomme poser og sække, havehandsker, gummistøvler og kaffekurv, og så gik turen ud på jagt efter naturens gaver.

Første stop var et sumpet område i nærheden af Vesterhavet, hvor porsen gror i rigelige mængder. 

Jeg klipper altid en stor langstilket buket. Porsegrene er smukke at sætte i krukker sammen med stedsegrønt fra haven.

Den brune porse og de gyldne græsser er smukke i hinandens selskab.

Næste stop var i klitterne, hvor der mellem marehalm og hjælme vokser smukke mosser og laver. 

Der er rigeligt af det, men naturen her er sårbar, så man skal gå varsomt til værks.

På billedet nedenunder kan man øverst til venstre se, hvordan vegetationen er forsvundet fra et område. Hvert år genplanter man hjælme på de bare steder for at stoppe sandflugt.

Det tredje stop var ved de lave marker ved Vest Stadil Fjord. Vi skulle lige iagttage bramgæssene, der i stort tal raster i området.

Sidste stop var Husby Klitplantage, hvor der blandt andet kan samles kogler og lavgrene.

Klitplantagerne langs den jyske vestkyst er plantet for at hindre sandflugt. Husby Klitplantage ligger helt ud til stranden, og den dækker et område på 1100 ha. 

På billedet af det væltede træ, kan man tydeligt se, at træet har groet i hvidt havsand.

Til træet knytter sig en sød lille historie: 

Pigen Kippe boede i Nordsjælland. Hver sommer besøgte hun sine mostre, der havde et sommerhus i nærheden af Husby Klitplantage. På Kippes 10-års fødselsdag i 1932 fejrede mostrene hende ved at tage hende med ud i plantagen, hvor de havde hængt gaver og mønter på et lille grantræ. Dermed var der grundlagt en livslang tradition omkring Kippe og træet, som herefter blev kaldt Kippes træ. Hvert år fejrede Kippe fødselsdag ved træet. Også når hun som voksen på sin fødselsdag kom til træet sammen med familie og venner, var der hængt gaver på træet, og der blev festet med champagne og kager.

Kippe døde i 2009. Under stormen Bodil i 2013 væltede træet. Kippes træ ligger fortsat i skovbunden, og her får det lov at blive liggende. 

- - - - - - - 

Decemberdagene er mørke og overskyede. En dag i sidste uge blev det pludselig ekstra mørkt. Jeg mistede min dejlige søster. Jeg sank ind i min egen lille triste boble, som jeg nu skal til at arbejde mig ud af. Jeg har heldigvis mange gode minder, som trænger sig på.

Snart vender solen, og julens lys vil skinne. Jeg ønsker jer alle derude i blogland en god jul. Jeg er tilbage efter nytår.