Jeg har selv været i den hyggelige gård flere gange uden at bemærke rosenhaven. Men da jeg var der i sidste uge, fik jeg pludselig øje på en lille åbning ud til en have. Her vokser de yndigste roser. Når jeg denne gang opdagede rosenhaven, var det sikkert, fordi det lige var i rosernes blomstringstid.
Roserne er busk- og slyngroser i forskellige farver, og de fylder haven med den dejligste duft.
Haven er omgivet af gamle huse og mure, hvilket giver en hyggelig og intim stemning. Der er servering i haven, og vi var meget lang tid om at drikke kaffen og nyde lagkagen, for det var svært at løsrive sig.
I rosenhaven er der ikke nogen stram grundplan. Roserne gror overalt langs mure og vægge og fritstående i græsset.
Langs den ene side af rosenhaven løber Ribe Å, og lyden af vand er med til at give en romantisk stemning.
Det var en af de varme junidage, og i det skrappe sollys blev stakittet og de hvide cafemøbler helt blændende - ikke just det perfekte fotolys - men det perfekte vejr til en lille ferie i Ribe.
Der er mange åndehuller i Ribes gamle bydel. Rosenhaven ved Quedens Gaard er absolut et af dem.
Det ser helt overdådigt ud. Duften må også være gennemtrængende.
SvarSletDuften var henrivende, og det er jo bestemt også en del af oplevelsen.
SletHilsen Elna
Smuk have du der har besøgt, Jeg tror vi har læst om den på Havefolket, jeg mener Marianne har været der. Jeg kan godt forstå, at det var svært at løsrive sig.
SvarSletJa, sådan en eftermiddag har man bare lyst til at blive siddende!
SletHilsen Elna
Det lyder som en dejlig tur med den skønneste duft:-) får helt lyst til en tur til Ribe!
SvarSletEn tur til Ribe kan varmt anbefales. Men hvis du vil se rosenhaven, skal du nok ikke vente for længe.
SvarSletHilsen Elna
Så vackert, jag känner nästan doften ända hit till svenska Sörmland!
SvarSletAllt gott!
Tak! Jeg tror nu også, at der dufter rigtig dejligt af roser i Sörmland.
SvarSletHilsen Elna