fredag den 14. april 2017

God påske!


Vi startede påsken med at besøge familiegravstederne på kirkegården i Hvide Sande. Kirkegården ligger syd for Hvide Sande, hvor landtangen er smal, og den er en af de smukkest beliggende kirkegårde, jeg kender. Mod vest er der udsigt til klitterne, og man kan høre Vesterhavet bruse.


Til venstre for klokkestablen ses Årgab Båke. Båkerne har ikke længere nogen betydning for skibsfarten, men nogle af båkerne heriblandt Årgab Båke er fredet og vil blive bevaret for eftertiden.


Mod øst er der udsigt over Ringkøbing Fjord.



Rundt om kirkegården i det hvide sand vokser hjælme, Ammophila. Planterne har et stort forgrenet rodnet, der er med til at begrænse sandflugten. Påskeliljerne lader også til at trives i sandet.


I haven er det også påskeliljetid. Nogle er afblomstrede og har fået nappet hovederne, men de fleste ramte lige netop påskedagene til deres blomstring.


Med endnu et par forårsbilleder vil jeg gerne ønske alle jer, der kikker forbi min blog, en god påske.




17 kommentarer:

  1. Jeg har altid tænkt, at kirkegården i Hvide Sande afspejlede livet i byen på fornemmeste vis. Tæt på havet og fjorden, sandet og et barskt, blæsende klima. Sikke et fint spejlbassin du har - det er flot med betonkanten og stenene i vandet. Er det mon hjemmelavet eller købt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes din betragtning er helt rigtig. Min mand er fra Hvide Sande, så jeg kender jo lidt til byen.
      Vi kalder det fuglebadet - selvom det mest er naboens katte, der bruger det til at drikke vand af. Vi købte et cementrør på betonvarefabrikken og støbte bund i det. I den våde cement lagde vi nogle fine runde sten.

      Hilsen Elna

      Slet
    2. Tak for svar - jeg synes, jeres fugle/kattefad er meget fint. Jeg må vist på jagt efter et betonrør.

      Slet
  2. Vakre bilder fra Hvide Sande! Der har jeg vært en gang, dog ikke på kirkegården. Flotte påskeliljer som traff påsken veldig godt :)

    God påske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kommer rigtig mange turister til Hvide Sande, men der er også en dejlig badestrand samt et charmerende miljø omkring havnen. Jeg håber ikke, det var alt for blæsende, da du var der, for det er et meget forblæst sted.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Tak for kigget ind på en meget anderledes kirkegård. Langt de fleste her i landet ligger vel isoleret bag et kirkegårdsdige. Påskeliljerne passer fint ind i sandbeplantningen, men også i din egen have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, at påskeliljernes gule farve passer smukt til sandet og de grågrønne planter, der gror der. Og det er ret imponerende, at påskeliljerne kan gro i det tørre sand.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Sanden och gräset är något jag minns från Danmark, en mycket vacker och speciell natur.

    Glad Påsk till dig Elna!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange danske kyststrækninger har sandstrande og klitter bevokset med hjælmer og marehalm. Hjælmerne bliver plantet ved håndkraft som beskyttelse mod sandflugt.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Vilken vacker kyrkogård. Sand och gräs är verkligen dansk kust för mig. Ha en fin påsk!
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. I Danmark har vi mange kyststrækninger med klitter og sandstrande. Kun på Bornholm og et par andre småøer er der klippekyst.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Så vakre og stemningsfulle bilder du har tatt. Porten mot havet er vakkert.
    God påske! Anne

    SvarSlet
  7. Jeg kunne heller ikke stå for den hvide port.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  8. Go morgen Elna
    Sikke en spændende og meget meget smukt beliggende kirkegård. Påskeliljer i marehalm ser godt ud sammen. Flotte billeder, siger som Anne, stemningsfulde.
    Tak også en rigtig god påske til dig og dine.
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, beliggenheden kan næsten ikke være bedre, og klitterne giver læ for planterne på kirkegården. Mange stedsegrønne trives forbavsende godt på trods af de lidt barske forhold.
      Hav en god aften!

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Også god påske til dig Elna. Meget smukke billeder. Stedmoderblomsterne er også virkelige fine!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tal for din påskehilsen.
      Jeg kan slet ikke stå for stedmoderblomster, jeg synes, de ser så glade ud,

      Hilsen Elna

      Slet