Så stå dog stille!

Sig det ikke til nogen, for det er lidt flovt, men somme tider snakker jeg med blomsterne, når jeg går i haven. Det er som regel ret hyggeligt og foregår i en god tone. Men i går, da jeg gik en tur med kameraet, kom jeg til at råbe lidt højt. Det blæste en halv pelikan, og jeg råbte til planterne, at de skulle stå stille. Men de ville ikke adlyde, så jeg kom ind med en serie uskarpe billeder.

Lige nu er haverne og landskabet præget af buske og træer med hvide blomster. Der er en lethed og friskhed over de hvide farver kombineret med planternes lysegrønne løv. Her i haven er det perlebuskene, Exochorda, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. De smukke hvide blomster lyser op i et ellers lidt mørkt hjørne af haven. Buskene er smukkest, før blomsterne er helt udsprungne, for de elegante blomsterknopper sidder som perler på en snor.

Troldellen, Fothergilla, blomstrer med duftende cremehvide blomster.

Også frugttræernes hvide blomster præger landskab og haver. Her er det vores gamle æbletræ af sorten 'Rød Ananas', der blomstrer.

Anderledes dystre står vores vejtræer, som er ahorntræer med røde blade. Om man kan lide de røde blade er en smagssag, jeg ville nok have foretrukket træer med grønne blade, men lige efter løvspring, hvor bladene ikke fylder så meget og farven ikke er så intens, synes jeg, de er smukke.

Hjortetaktræet viser også de røde farver frem ved løvspring.

Vores nye klematis, Clematis 'Gladys Picard', var i knop, da vi købte den. Nu er blomsterne sprunget ud. De er rent hvide med et strejf af grønt. På de billeder, jeg har set af 'Gladys Picard, har jeg ikke set den grønne farve i blomsten, men det kan være, blomsterne bliver helt hvide med tiden?

I går var vi en tur i planteskolen, og da kom der 2 klematis af sorten 'Huldine' med hjem.

Klematisserne skal plantes ved det sorte plankeværk helt nede i bunden af haven.

I marts måned fik jeg en pose tulipanløg foræret. De skulle vel have været i jorden i efteråret, men bedre sent end aldrig, så jeg skyndte mig at lægge løgene. Der gik ikke mange dage, for de første spirer var synlige, og nu er tulipanerne allerede i blomst.

Det er spændende at se, hvilke planter der har overlevet sidste sommers tørke. Bregnen havde jeg sagt farvel til, for den var helt visnet ned. Men en god vintersøvn har åbenbart givet den fornyede kræfter.

Bronzeblad, Rodgersia podophylla, lever for alvor op til sit navn om foråret, senere bliver bladene grønne.

Selvom man bor inde i byen, kan man godt hist og her finde små rabatter, hvor naturen har taget over. Rabatten med engelsk græs og skråningen med alle de små storkenæb glæder jeg mig dagligt over.