fredag den 30. august 2019

Haven i Sondrup Bakker

I sidste weekend holdt Haveselskabet den årlige havefestival, og haveejere ud over det ganske land havde haft travlt med at luge, klippe, feje … og skrue op for hyggen, så alt kunne være parat til årets havefestival. Jeg havde glædet mig i ugevis til at komme ud og møde gæstfrie haveejere og se deres haver.


Vejret var perfekt, og madkurven blev pakket allerede fra morgenstunden. Vi havde udvalgt nogle haver i det østjyske, og forventningsfulde troppede vi op i den første have, som tilhører Lotte Bjarke og hendes mand.

Jeg følger Lotte Bjarke på hendes blog, helthenihaven.dk, så jeg var klar over, at der ville vente os en stor haveoplevelse.


Haven går i et med den omkringliggende natur, og fra flere af havens mange siddepladser er der en storslået udsigt over Sondrup Bakker og med Horsens Fjord i det fjerne.


Drivhuset er en central del af haven. Det er hjemmebygget, og det er utrolig flot og gedigent udført, her er virkelig kælet for detaljerne, både hvad gælder udførelse og indretning. En tilbygning er vist nok på tegnebrættet.
Her er plads til både afslapning og arbejde.



Overalt i haven er der mange krukkeplanter. Her er de med til at skabe frodighed omkring fuglebadet.


Enkelt og smukt!


Bålstedet ligger omgivet af træer, der skaber en flimrende skygge på græsplænen. Her er en egen ro, og man får lyst til at sætte sig ned og nyde alt det grønne.


Frodighed!


Også denne lille "ø" indbyder til en hyggestund.


Det var spændende at opleve haven i virkeligheden, og jeg må sige, at virkeligheden overgik forventningerne. Tak til Lotte og hendes mand, fordi de lukkede os og mange andre haveinteresserede ind i deres skønne have.


- Også en tak til alle de øvrige haveejere, der åbnede deres haver til Havefestivalen. Vi så tre haver på vores tur. De var meget forskellige, men de var spændende og alle var et besøg værd. Måske viser jeg de to andre haver på et senere tidspunkt.

18 kommentarer:

  1. For en nydelig hage du besøkte! Frodig og fint. Det er morsomt å se at de har samme hortensia som meg i krukke :)
    Åpne hager er et flott tiltak. Jeg beundrer alle som har det.
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den hortensia er bare så flot! Jeg beundrer også de, der lukker deres haver op. De bruger meget tid på det, men de får selvfølgelig også meget igen.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Hej Elna

    Ja, det var en flot have!
    Jeg kan godt lide det grænseløse, at haven går i et med den omgivende natur:)
    Tak for kigget!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver så meget til en have, når man kan trække den omkringliggende natur ind. Det er desværre ikke en mulighed, når man har en parcelhushave, men man kan da nyde synet af naboernes træer og have gavn af lævirkningen.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Sondrup Bakker er et skønt område, det ser ud til, at haven falder fint ind med omgivelserne.
    Godt du tog billeder til os, mon ikke også vi får de andre haver at se i løbet af vinteren.
    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan da godt være, jeg også viser de 2 andre haver på et tidspunkt. I januar er der jo ikke så meget aktuelt at skrive om, så da er det godt at have et fotoarkiv.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Hej Elna!

    En underbar trädgård som förtjänar ett besök, det är ju väldigt trevligt när man kan kombinera bloggandet med ett trädgårdsbesök. Det känns, gissar jag, som om man möter gamla bekanta.

    Trevlig helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt en have, der er et besøg værd. Det er altid spændende at se en have, som man “kender” fra en haveblog, i virkeligheden.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Den have havde vi også på programmet sammen med Susannes have på Fyn, men der kom desværre noget dårligdom i vejen. Ærgerligt! For vi har hørt så meget godt om dem begge to.

    SvarSlet
    Svar
    1. Susannes have har jeg ikke set - endnu. Lotte Bjarkes have er spændende. Jeg synes, det bedste ved haven er den måde, hun inddrager naturen på. Når man selv bor i byen med hække omkring haven, kan man godt blive lidt misundelig på Lottes udsigt. I haven er der også mange skønne siddepladser. I må prøve at få haven at se til næste havefestival. Jeg håber, dårligdommen er gået over, så I begge er raske.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Jeg besøgte den dejlige have sidste år. Naturen er flot, men det var godt nok drivhuset, som jeg svimede mest over. Nøj, hvor er det lækket. Og tænk, at det er selvbygget ;-)
    Fine billeder, du viser. Tak for gensynsturen.
    /Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Drivhuset ER lækkert, og Lottes mand vil i gang med at bygge en vinkel til. Så det bliver garanteret endnu bedre.
      Selv tak!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Hei Elna! Det er alltid inspirerende å besøke andres hager :-)) Særlig spennende når man følger en blog, og jeg har aldri blitt skuffet! Takk for at du deler! Jeg ønsker deg en deilig ny høstuke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er heller aldrig blevet skuffet. Der er ideer at hente i alle haver - også i de haver, som har en helt anden stil end ens egen have.
      Du må også have en dejlig uge!

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Härligt att följa med på hagetur i grannlandet. Växthuset ser väldigt fint ut men jag blev mest inspirerad av arbetsbordet med sitt jordfack :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det arbejdsbord var jeg også optaget af. Her kunne jeg godt tænke mig at stå og plante og prikle. Jeg kunne nu også tænke mig at sidde i lænestolen og bare kikke ud over haven.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Hei Elna.
    Flere blogger er falt ut av blogger vi følger. bl.a. din. Det må vi prøve å få på plass igjen.
    Skjønner at dere hadde en fin dag:-) En hage vi må notere oss. Falt helt for arbeidsbordet i drivhuset, og fint med mange sitteplasser rundt om i hagen. Ser fram til innlegg fra de to andre hagene/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dumt, når der er uorden i bloglisten. Navnene er nok gået samme sted hen som “p” i Sponvika.
      Drivhuset er meget flot lavet. Det er bygget af Lottes mand, og nu vil han i gang med en tilbygning. Arbejdsbordet vakte også min begejstring.
      Jeg venter lidt med at vise billeder fra de 2 andre haver, det er jo godt at gemme nogle billeder til vinter, når der ikke sker så meget i haven. Men du kan godt glæde dig, den ene af haverne var noget helt særligt.

      Hilsen Elna

      Slet