Temperaturen har i flere uger ligget ret konstant omkring frysepunktet, der har blæst en kold østenvind, og solen har været gemt langt væk. Nedbør har vi kun fået ganske lidt af, i går kom der et par cm sne, det er stort set, hvad vi har fået af nedbør i februar. Selvsagt er der ikke meget at lave i haven.
Men så må man jo finde andet at beskæftige sig med. Min datter og jeg har hygget os med at lave puslespil.
Vinterferien har vi holdt hjemme, bortset fra et par køreture. En dag var vi i Tyskland på grænsehandel. Vi bliver jo ligefrem opfordret af vores forsvarsminister til at samle forråd, og den opfordring følte vi os forpligtet til at efterkomme.
I haven er der nærmest stilstand. Den tørre østenvind er hård ved de stedsegrønne. Bambussen i gårdhaven forsvarer sig ved at rulle bladene sammen.
Erantisserne bøjer hovederne under sneen.
Kirsebærkornellen har runde blomsterknopper, men de vokser stort set ikke. Alligevel er det vist et forsøg værd at klippe en buket og se, om den vil springe ud.
I går tog jeg det varme tøj på og gik en tur over i parken. På vejen nød jeg denne smukke bøgehæk. Den er så fint klippet, og det er næsten, som om den rødbrune farve giver lidt varme.
Det bliver dejligt til foråret, når anemonetæpperne breder sig under de høje træer.
Så flott puslespill dere har lagt. Jeg liker sånne motiver, og de er mye bedre enn de med mye blå himmel. Ja, det kan godt bli mildere vær nå, men vi må vente og se hva som skjer. Her er det meldt om fortsatt kaldt vær fremover. Flotte bilder fra din gåtur.
SvarSletDet er sjovest at lægge puslespil med mange detaljer.
SletDet er svært at spå om vejret. Jeg havde aldrig forestillet mig, at vi skulle få så lang en periode med vintervejr. Men nu må det altså godt blive forår.
Hilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletSnön har legat kvar hos oss hela januari och februari, det kommer bara lite tunna fjun till, och det är bra för det är tungt att skotta snö. Idag är det en riktigt solig och fin dag. Det dröjer ett tag innan det är vår men det skall bli skönt med ett nytt trädgårds år. Det är ovant att se snö i din trädgård. Ett trevligt motiv på pusslet. Undrar om burken med godsaker kommer att finnas kvar länge ? 😀😁
Många hälsningar Marika
Det er hyggeligt at få lidt sne, men bliver det liggende i lang tid, kan jeg godt forstå, man kan blive træt af det. Vi har ikke haft ret meget sne, men i går kom der et par cm. Det er ved at være væk igen.
SletJeg tror, det var et godt stykke tid, inden vi får dåsen tømt.
Hilsen Elna
I har da godtnok ikke ret meget sne. Frosten må bide godt i jorden.
SvarSletJa man kan se de stedsegrønne ikke kan li den østenvind. Der er mange der er svedne. Især de store laubærkirsebær, men pyt ,de er alligevel for store og skal klippes ned.
Jeg plukker drivgrene ind, det smager da lidt af forår.
hilsner Gunvor
Jeg kunne godt have ønsket mig lidt sne til at lune planterne, men vi har næsten ingen sne haft. Laurbærkirsebær trives ikke hos os, de kan ikke lide blæsten.
SletJeg er også glad for drivgrene, men også for grene af de stedsegrønne fx. vedbend. Når man har en have, kan man året rundt finde et eller andet til vaserne.
Hilsen Elna
Ja østenvinden er hård og ikke sådan at slippe igen. Sne har I ikke meget af, til gengæld har du rigtig levende erantis, vores er gemt under et tykt lag sne. Puslespil gør jeg ikke i, men vi bruger en del tid på at kigge ud på fuglene. I dag så vi en flok halemejser, dem plejer vi ikke at se hos os, så det nød vi.
SvarSletVi må vente lidt endnu på foråret.
Hilsen Lisbeth
I morges frøs det 9 grader, så da kunne jeg godt have brugt et lag beskyttende sne. Fuglene er til stor glæde. Der flyver en lille gærdesmutte rundt herude. En gærdesmutte vejer kun 8-13 g, og den lever af insekter. Jeg tror, den har det meget svært i kulden. Halemejser har jeg aldrig set her.
SletHilsen Elna
Jeg forstår en vis utålmodighed er ved at indfinde sig - og kender den fra mig selv. Evig østenvind er heller ikke nogen fornøjelse, men hos jer er det endda mere usædvanligt og alle læ-givende foranstaltninger sidder i den forkerte side:-) Det er nu fine billeder fra din tur i parken og jeg nyder dem alle sammen. Gråskalaen kan man godt nyde når du finder de gode vinkler, og tænk at du selv har erantis i haven derhjemme! Vi vakler rundt i tykke lag af sne - nu med skorpe og glatte partier, og ja, troldnødden er gået i stå i frosten, men i dag skinner solen og jeg må altså ud i den klare luft...
SvarSletFlot puslespil I har samlet! Det må være hyggeligt at være 2 om sådan et værk.
Hilsner fra Ulla
I formiddag frøs det 9 grader, men solen skinnede fra en skyfri himmel, så det føltes næsten lunt. Men nu har gråskalaen indfundet sig igen. Det er besværlig og ikke helt ufarlig for jer med så meget sne.
SletDet er hyggeligt at være 2 om et puslespil, og så går det lidt hurtigere. Billedet forestiller en gammeldags engelsk boghandel, og man kan godt komme til at drømme sig derover :-)
Hilsen Elna
Flotte grå billeder, du har taget. Det er svært at forestille sig, at den grå og hvide farve om nogle måneder bliver afløst af den grønne farve. Det ser vi frem til.
SvarSletJa vi ser frem til lysegrønne spirer. Gråtonerne kan man blive så umådelig træt af.
SletHilsen Elna
Smukke vinterbilleder. Jeg er én af dem, som drømmer om tøvejr, men dine billeder viser, at vi er midt i en meget flot årstid. Ha! Vi samler også på lignende forråd! Når vi nu skal være puttet indendørs.
SvarSletNu er det snart første marts, så vil jeg blive glad for at se nogle forårsblomster.
SletFår vi brug for vores forråd, vil vi være glade for, at der er andet end havregryn og øllebrødspulver i forrådskammeret.
Hilsen Elna