Den hvide have

Vi startede med anlæggelsen af den hvide have i foråret 2013 i forbindelse med en større omlægning af vores forhave. En del af forhaven blev ryddet for gamle buske og træer, og det gav jo nye muligheder.

Billedet er fra marts 2013 lige før omlægningen. Ved omlægningen blev buskene fjernet på nær taksene nederst til venstre.

Og så gik vi i gang med at anlægge den hvide have. Det har strakt sig over nogle år, men når vi i løbet af foråret regner med at være helt færdige, skulle haven gerne se ud som på tegningen.

Mod syd og øst er haven afgrænset af en græssti. Mod vest er plantet en lille bøgehæk, der sammen med læmuren danner afgrænsning. De bestående taks er blevet suppleret med et par nye, så taksene danner en let afskærmning af den hvide have mod nord. Taksene er blevet klippet i søjlefacon.

Følgende buske og træer er plantet:

1   Pilebladet pære, Pyrus salicifolia 'Pendula'
2   Bærmispel, Amelanchier Laevis (gamle træer)
3   Buskvedbend, Hedera helix 'Arborescens'
4   Ædelcypres, Chamaecyparis law. 'Mini Globus'
5   Rose, Alba 'Madame Plantier'
6   Bøg, Fagus Sylvatica
7   Taks, Taxus baccata

Imellem buskene er plantet forskellige løgplanter og stauder, som har det tilfælles, at de har hvide blomster, en del af dem har gråt løv.

Sådan ser taksene ud, efter at de er vokset til og de ældste er blevet søjleklippede.

Et bælte af skovmærker vokser mellem taksene.

Albarosen blev plantet forrige forår. Jeg må indrømme, at det er mere stativ end rose, men rosen skulle gerne vokse godt til. Rosen står i en bund af vinterglans. Det er bærmisplernes stammer, der ses i baggrunden.

Den pilebladede pære danner overstander midt i bedet.

Bøgehækken blev plantet i 2016. Jeg glæder mig til, at den bliver stor og tæt.

Buskvedbenden skaber med sine skinnende grønne blade liv til haven om vinteren.

Ædelcypresserne er også et dejligt grønt indslag om vinteren, hvor stauderne ikke syner af så meget. Cypresserne bliver klippet hvert år, for at de ikke skal komme til at fylde for meget.

Det er træerne og buskene der danner rygraden i den hvide have, men det er stauderne der fylder rammerne ud og giver liv til haven.

Det, som nu mangler for at gøre planen færdig, er havegangen. Som det fremgår af nogle af de ovenstående billeder havde vi påbegyndt en sti med bl.a. nogle træskiver, men de holdt ikke, og det hele så lidt rodet ud. Så her i foråret går vi i gang med at lave en sti igennem haven. Den skal bestå af fliser og runde sten i lighed med billedet her.

Madeira

Jeg kan se, at mismodet breder sig på en del haveblogs. Nu kan det snart være nok med blæst, regn, sjap og dage, hvor det knap nok bliver lyst. Hvis ikke det var for de små seje erantis, der lyser som små sole derude i gråvejret, ville det hele være lidt trist.

Den sidste af de 3 haver jeg vil vise i januar, kommer der billeder fra her. Det er den botaniske have i Funchal på Madeira. Og mon ikke disse sommerferiebilleder kan lune på en lidt grå januardag.

Haven ligger meget smukt på en bjergskråning med udsigt over Funchal. Til den ene side ser man ud over Atlanterhavet, og til den anden side ligger høje bjerge.

I haven fører stier rundt til de forskellige afdelinger, og mange steder kan man stoppe op og nyde udsigten.

Haven er stor, men man kan jo altid tage sig et lille hvil som katten på billedet.

Der er mange spændende planter, og man kan få lang tid til at gå med at læse planteskilte.

Haven har en meget fin afdeling med formklippede planter samt hække.

I en anden afdeling er der store kaktus.

Som i mange andre botaniske haver er her også parterrebede. De er et overvældende og farvestrålende syn, men nok ikke så meget min smag.

Endnu et kik ud over det blå Atlanterhav. Det er ikke enhver botanisk have beskåret at ligge så smukt.

Dette var et tilbageblik til en varm sommerdag. Nu er det januar. Udenfor ligger vinterhaven, som nok er lidt farveløs, men hvor der trods alt også er blomster at finde. Er det for vådt at gå derude, kan man jo altid plukke et par grene med ind i stuen.

 

Burlund Skovhave

Langt ude på landet et sted i Vestjylland finder man denne smukke natur med hede, skov og eng.

Og midt i naturen ligger der en have så skøn. Haven er ikke omkranset af hverken plankeværk eller hække, der er en glidende overgang mellem natur og have.

Når man kommer til haven, får man denne glade velkomst på parkeringspladsen.

Haven er flere ha stor. Omkring beboelse og udhuse er der staudebede, græsplæne og nyttehave.

Jo længere man bevæger sig væk fra husene, jo mere blander den "vilde" natur sig med den "tæmmede" have.

Disse randområder mellem have og natur er i virkeligheden meget arbejdskrævende, fordi man hele tiden skal passe på, at de sarteste af haveplanterne ikke bliver overgroet af nogle af de mere robuste vilde planter.

I et sumpet område har vilde orkideer fundet vej til haven.

Her er skabt en fin sti over sumpen.

Grene og træstammer er brugt til indhegninger, der skal beskytte de små træer.

Heldige høns! Så kan et hønsehus næsten ikke være finere.

Billederne er taget i starten af juli, hvor blomsterengen var på sit højeste.

Haven hedder Burlund Skovhave og den ligger i nærheden af Holstebro. Den er skabt af Karen og Svend Erik Ramsgaard. Haven plejer at være åben nogle weekender om året, bl.a. når Haveselskabet holder havefestival, og den er bestemt et besøg værd.

Søde sommerminder

Så er jeg tilbage igen efter en ufrivillig blogpause, Hvor har jeg dog savnet blogverdenen, men mit syn satte nogle begrænsninger for, hvad jeg kunne og måtte. Heldigvis går det godt nu, og jeg glæder mig til igen at udgive på min blog, til at læse jeres inspirerende kommentarer, og ikke mindst glæder jeg mig til igen at følge med i, hvad der skrives og vises på andre haveblogs.

I sommer besøgte jeg en del spændende haver. Nogle af dem har jeg løbende fortalt om her på bloggen, mens der er andre, som ikke fandt vej til min blog, fordi der jo i sommertiden er så meget at vise, at der ikke blev plads til det hele. Det vil jeg så råde bod på her i januar, hvor jeg vil dykke ned i billedarkivet og vise 3 haver, som jeg ikke tidligere har vist.

Først skal vi til Frederiksberg. Her midt i det travle byliv ligger Haveselskabets Have som en stille oase fyldt med skønhed. Haven har ligget her siden 1880-erne, så den har en egen charme, som man kun finder i gamle haver.

Haven består af mange rum. Nogle af rummene er så store, at man vel nærmest må betegne dem som afdelinger. I nogle af afdelingerne er det farverne der dominerer,

mens andre afdelinger er præget af grønne bladplanter.

Men uanset om det er blomsterne eller de grønne farver, der er dominerende, så er der overalt i haven en harmoni som gør, at man får lyst til at sætte sig på en af havens mange bænke og nyde roen og skønheden.

Her er roser kommet i godt selskab. Naboplanternes lidt vilde præg giver en fin kontrast til de lidt stive roser.

 

Det kan se fantastisk flot ud, når mange krukker bliver sat sammen i en stor gruppe, og alle krukkeplanterne blomstrer på samme tid. Men én velvalgt krukke på et velvalgt sted, kan næsten have en endnu større virkning. Jeg synes krukken på billedet passer så godt ind i sammenhængen, den er prikken over i'et og er med til at understrege harmonien i det smukke haverum. Jeg kunne ikke lade være med at sætte mig på en bænk og nyde roen.

 

 

Det er vist ikke en tilfældighed, at bassinets rektangulære form bliver gentaget af de rektangulære trædefliser. Der er tænkt over linjerne i denne have.

 

 

En af de mange smukke kik:

 

 

Jeg har på fornemmelsen, at Haveselskabets Have er lidt overset. Det er en skam, for det er en utrolig dejlig have, og nogle af vore allerbedste havearkitekter har i årenes løb været med til at sætte deres præg på den.