Septemberhaven

Efter at haven havde været igennem en lang tørkeperiode, fik vi endelig regn i august. Hele 114 mm blev det til, og ved indgangen til september ser haven igen grøn og frisk ud. Det ses navnlig på græsplænen, som igen er blevet - ja græsgrøn hedder farven vist. På billedet er det løvefod, der takker for regnen.

I septemberhaven er det især forskellige sommerblomster, georginer og sankthansurt, der er i blomst.

Dahlia 'Creme de Cassis'. Blomsterne er tofarvede, idet kronbladene er rosa på oversiden og mørk vinrød på bagsiden. Den begyndte blomstringen meget tidligt, og den er meget blomsterrig, så den har allerede leveret blomster til mange buketter

Dahlia 'Karma Serena'. Det er en Dahlia, som vi har haft i haven i flere år. Den er stiv i væksten og behøver ingen opbinding. Blomsterne er holdbare i buketter.

Dahlia 'Apricot Desire'. Planten bliver høj og kraftig, og blomsterne er store. De abrikosfarvede blomster har strejf af både gult, lilla og mørkerødt, hvilket gør dem lette at sætte sammen med mange forskellige blomster.

Blandt sankthansurterne er denne min favorit. Jeg synes, den lyslilla farve får de ellers så tunge blomster til at virke lette. Jeg kender ikke navnet på den, da den stammer fra en buket, jeg engang fik foræret. Sankthansurt er jo lette at få til at slå rod, så jeg plantede buketten.

I den hvide have er staudesalvie, Salvia nemorosa 'Schneehügel' i gang med en ny blomstring. Her vokser den ved siden af en hvid sankthansurt også kaldet kinesisk stenurt, Sedum spectabile 'Star Dust'.

Salvier hører til mine favoritstauder, og heldigvis er de lette at stiklingeformere. Her er det stiklinger af  'Caradonna', som for nylig er plantet ud.

Poppelroserne, Lavatera olbia 'Barnsley' har blomstret i meget lang tid. De lyser så dejligt op med deres smukke hvide blomster med et strejf af lyserødt.

En anden plante med en meget lang blomstringstid er solbrud, Helenium 'Potter's Wheel'. Jeg troede ikke, den ville blive så stor, så da jeg købte den i foråret, plantede jeg den foran en vin. Nu ser det næsten ud, som om vinen har fået røde blomster.

Rødt og hvidt - det er jo helt dannebrogsfarvet. Foran den hvide hortensia vokser en benved, der lige nu står med røde frugter.

Der er meget at glæde sig over i septemberhaven. Lige nu er vejret lidt "mulet", men lad os håbe, at der også kommer dage med indian summer.

Haven i Sondrup Bakker

I sidste weekend holdt Haveselskabet den årlige havefestival, og haveejere ud over det ganske land havde haft travlt med at luge, klippe, feje … og skrue op for hyggen, så alt kunne være parat til årets havefestival. Jeg havde glædet mig i ugevis til at komme ud og møde gæstfrie haveejere og se deres haver.

Vejret var perfekt, og madkurven blev pakket allerede fra morgenstunden. Vi havde udvalgt nogle haver i det østjyske, og forventningsfulde troppede vi op i den første have, som tilhører Lotte Bjarke og hendes mand.

Jeg følger Lotte Bjarke på hendes blog, helthenihaven.dk, så jeg var klar over, at der ville vente os en stor haveoplevelse.

Haven går i et med den omkringliggende natur, og fra flere af havens mange siddepladser er der en storslået udsigt over Sondrup Bakker og med Horsens Fjord i det fjerne.

Drivhuset er en central del af haven. Det er hjemmebygget, og det er utrolig flot og gedigent udført, her er virkelig kælet for detaljerne, både hvad gælder udførelse og indretning. En tilbygning er vist nok på tegnebrættet.
Her er plads til både afslapning og arbejde.

Overalt i haven er der mange krukkeplanter. Her er de med til at skabe frodighed omkring fuglebadet.

Enkelt og smukt!

Bålstedet ligger omgivet af træer, der skaber en flimrende skygge på græsplænen. Her er en egen ro, og man får lyst til at sætte sig ned og nyde alt det grønne.

Frodighed!

Også denne lille "ø" indbyder til en hyggestund.

Det var spændende at opleve haven i virkeligheden, og jeg må sige, at virkeligheden overgik forventningerne. Tak til Lotte og hendes mand, fordi de lukkede os og mange andre haveinteresserede ind i deres skønne have.

- Også en tak til alle de øvrige haveejere, der åbnede deres haver til Havefestivalen. Vi så tre haver på vores tur. De var meget forskellige, men de var spændende og alle var et besøg værd. Måske viser jeg de to andre haver på et senere tidspunkt.

Det nemme bed

Det karakteristiske ved vores have er de mange bunddækkeplanter. Et bed med bunddækkeplanter er nem at holde, og da mange af planterne står grønne om vinteren, er der noget at se på året rundt. I det viste bed, som er beliggende øst for huset, vokser mange forskellige bunddækkeplanter, og en del af dem har store blade, der giver bedet et frodigt udtryk.

Om foråret og i forsommeren er der en del blomster i bedet, men nu har det meste afblomstret, og det er de forskellige bladformer og -farver, man lægger mærke til.

I maj, når løgplanterne er færdige med at blomstre, bliver der ryddet op i bedet. Der bliver klippet ned, de mest aggressive planter bliver beskåret, så de ikke kvæler naboerne, og ukrudt bliver luget op. Da der ikke er bar jord, er det meget begrænset, hvad der kommer af ukrudt. Ingen af planterne i bedet kræver opbinding. Vanding er som regel ikke nødvendigt, da de fleste planter er tørketålende, og den tætte beplantning nedsætter fordampningen. Når forårsarbejdet er gjort, kan bedet stort set passe sig selv til næste forår.

Hosta og stjerneskærm. Stjerneskærmen blev klippet helt ned efter første blomstring, men nu er nye blomster på vej.

Bronzeblad og kæmpestenbræk. Her er det modsætninger, der mødes, hvad angår struktur, farver og former på bladene.

Skovmærker og bispehuer. Skovmærkerne har ikke været glade for den tørre sommer.

Langs gavlen er jorden tør, men vinterglans klarer sig glimrende, og ukrudtet får ingen chancer.

En lille gruppe buskvedbend skaber med de blanke blade en fin kontrast til mange af de øvrige planter. Buskvedbenden blomstrer meget sent, og blomsterne er fine at bruge i efterårets dekorationer og kranse.

Påskeklokkerne får bladene klippet af om vinteren for at hindre sygdomsangreb, og frøstandene bliver klippet af, for at hindre selvsåning. Men bortset herfra, kan planten klare sig selv, og de store fligede blade pynter i bedet.

Bregnerne er ved at blive overgroet af naboplanterne, så det må jeg vist have gjort noget ved til foråret.

Et bed kun med bunddækkeplanter vil nok virke lidt flad, der skal noget til at give højde og trække blikket opad. Højden skabes af 3 koreakorneller, et par forskellige viburnum, klippede taks samt buksbom.

Viburnum plicatum 'Watanabe' blomstrer stort set hele sommeren og langt ind i efteråret.

Jeg er glad for, at en del af haven kan passe sig selv i lange perioder, det giver tid og overskud til de mere arbejdskrævende bede.

Nu blomstrer lyngen på Dejbjerg Hede

Den gamle sang "Nu blomstrer lyngen på Dejbjerg Hede" er vist gået i glemmebogen hos de fleste - men lyngen, ja den er der fortsat, og lige nu blomstrer den på Dejbjerg Hede.

Dejbjerg Hede strækker sig over et areal på 118 ha. Området er dels privatejet, dels ejet af Hedeselskabet. Dejbjerg Hede er dækket af lyng, og hele området er heldigvis fredet, så vi også i fremtiden kan tage ud på heden og opleve det betagende syn, når lyngen blomstrer.

Området plejes, for at undgå selvsåede træer. Hvis træerne fik lov at vokse, ville heden meget hurtigt springe i skov.

Dejbjerg Hede har været beboet siden oldtiden, hvilket 25 oldtidshøje minder om.

Hedelyng, Calluna vulgaris er en stedsegrøn dværgbusk. Den bliver 30-60 cm høj. Blomstrer i august-september. Hedelyng er en god biplante.

I gamle dage var det meget brugt at tage vejrvarsler, og der er flere varsler, som tager udgangspunkt i lyngens blomstring. Det hedder sig bl.a., at hvis lyngen blomstrer helt ud i spidsen, vil vinteren blive streng. Hvis lyngen mest blomstrer forneden, bliver vinteren derimod kort og mild. Skal man tror de gamle varsler, må vi kunne forvente en mild vinter.

Selvfølgelig måtte der en buket med hjem i stuen.

En have skal bruges

Efter nogle glade feriedage er børnebørnene rejst hjem, og der er blevet så stille i haven. Men hvor har vi nydt at have dem på ferie. En have skal ikke bare være en "udstilling", en have er skabt til at blive brugt, og intet er skønnere, end når haven indtages af legende børn.

Drengene havde travlt med at save og skrue, der skulle laves en ny bænk til "Hulen", som vi kalder den lille plads under birketræet i havens fjerneste hjørne.

Morfar havde fødselsdag, og Adam hejste flaget med lidt hjælp fra fødselaren.

Og Johan plukkede en fin buket til fødselsdagsbordet.

Men nu er børnebørnene rejst hjem, og jeg måtte selv ud med vandkanden og vande krukkeplanterne. Bagefter gik jeg en lille tur med fotoapparatet. Rønnetræernes bær hang tunge og skinnende orangefarvede og fortalte mig, at sommeren er på vej ind i sin sidste fase.

Hortensiaen 'The Bride' kan ikke rigtig bestemme om blomsterne skal have et lyserødt eller et lyseblåt skær, det går lidt i begge retninger.

En nyindkøbt prydoregano, Origanum laevigatum 'Herrenhausen' står med de smukkeste lilla-rosa blomster. Jeg tror, den bliver en af mine favoritter.

Vintersaren har jeg skrevet om flere gange. Jeg kan slet ikke lade være, for det er en virkelig dejlig staude. Den blomstrer over meget lang tid, og der er altid et summende liv af bier og svirrefluer omkring den. Den bliver ikke ret høj, så den er god som kantplante langs fliser.

Den hvide fredløs skal holdes i ave, for den breder sig med rodskud. Det er dog ikke noget problem, for planterne er lette at rykke op. Dens elegante blomster er fine i buketter.

Violfrøstjernen sender sine lilla blomster højt til vejrs, den vil have opmærksomhed. Det får den også, den får lov at få det sidste billede.