Efterår i Tivoli

Så er jeg på banen igen. Vi er lige kommet hjem fra efterårsferie i Nordsjælland med et par afstikkere bl.a. til København, så vores have har jeg ingen billeder fra, men jeg kan invitere på fototur i Tivoli. Her er flotte efterårsfarver, mange blomster - og iflg. overgartneren 20.000 græskar.

Det sted i Tivoli, jeg holder allermest af, er Parterrehaven. Jeg kan godt lide at sidde på en af de hvide bænke og bare nyde blomsterne og høre vandet risle. Selvom vi er sidst i oktober, er der stadig meget, der blomstrer.

Parterrehaven er anlagt i 1943. Den blev tegnet af tidens kendte landskabsarkitekt G. N. Brandt. Han udformede 22 staudebede. I bedene anbragte han i alt 32 store kar lavet af egetræ. Karrene er tegnet af arkitekten Poul Henningsen, måske bedre kendt som PH.

Mange steder i Tivoli er der anvendt græsser. De bliver brugt sammen med stauder, men også anvendt alene, f.eks. i krukker.

Uanset på hvilken årstid, man kommer i Tivoli, er der altid mange krukker og ampler med blomster. Her er det en blyrod, Plumbago, der pynter i en af amplerne. Blyroden har vist været gået i glemmebogen i nogle år, men jeg tror, den er på vej ind, jeg har set den flere steder i år.

I Tivoli så jeg mange krukkesammenplantninger. Jeg tror også, de er på vej ind efter at have været dømt ude. I nogle år, har det heddet en slags plante i hver krukke.

Jeg så et par helt fortryllende eksempler på, hvordan man kan skabe et tag med planter. Her er det Heuchera på det første billede og Nasturtium på det næste.

Og så tilbage til de 20.000 græskar.

Tivoli har virkelig gjort meget ud af at pynte til halloween, men der var også mange børnefamilier, der havde valgt at bruge en dag i efterårsferien i Tivoli.

Danmarks største græskar er udstillet.

Vindergræskarret er denne kæmpe på 485 kg. Det må i sig selv have været noget af en præstation at få det fragtet velbeholdent til Tivoli.

Selvfølgelig er der også udstillet skeletter, hekse, sorte katte - og denne lodne fætter.

Som I ser, har Tivoli meget at byde på for alle aldersklasser.

 

Oktoberhaven

Oktober kom med stormvejr, og mange af bladene blev revet af træerne, inden de nåede at få efterårsfarver. Men der er heldigvis også træer og buske, som har beholdt bladene, og som nu begynder at fremvise et festfyrværkeri af farver. Mest glødende står troldellen, Fothergilla major.

Den skinner om kap med æblerne på Elstar. Der er ikke et eneste fuglebid i æblerne, så mon ikke cd-skiverne har gjort gavn.

Den lave oktobersol lyser ind på træstammerne, så man bemærker dem mere, end man gør om sommeren, hvor der er så meget andet, der tiltrækker sig opmærksomheden. Her er det dronningebuskens stammer, der rammes af solen.

Jeg havde planer om at plante nogle høje staudesolsikker i bedet ved dronningebusken, fordi jeg synes, der mangler nogle blomster på denne årstid. Men da jeg gik og betragtede, hvor smuk en facon en dronningebusk egentlig har, kunne jeg godt se, at det vil være synd at plante noget højt ved siden af den, så jeg må finde på noget lavt.

Det næste billede viser haven fra en vinkel, jeg ikke har vist så tit. Det er taget fra den bagerste del af haven op mod huset. På billedet ses bålstedet samt køkkenterrassen, som vi kalder den, fordi den ligger uden for køkkendøren.

Og så til lidt af det, der fortsat blomstrer. Her er det Nerine, der halvt skjult af figenbusken strækker sig efter lyset.

Klokkeranken er helt ustyrlig. Her har den indtaget tøjsnoren. Desværre synes jeg, den blomstrer ret sparsomt.

Løvemund 'Apollo purple' har blomstret hele sommeren, og den kan endnu.

Selvom morgenfruerne har meldug og har de grimmeste blade, kan jeg ikke nænne at rykke dem op, for de sørger for, at solen altid skinner i haven.

Der er meget at glæde sig over i oktoberhaven, Nyd dagene derude!

Planter med en historie

I Laubjergs Planteskole og Rosenhave har de en rose, der går under navnet 'Strandingsrosen'. Rosen stammer fra det norske skib Batavia, der den 9. december 1923 strandede i nærheden af Thorsminde. Skibet var på vej fra Rotterdam til Oslo. Lasten bestod bl.a. af flere tusinde roser. Besætningen blev reddet i land, og skibet blev trukket flot og bugseret til Norge. Batavia endte sine dage i 1942. Da blev det sænket af tyskerne på floden Cebu i Marokko, for at forhindre allierede fartøjer i at komme frem til Port Lyantey.

Nogle af roserne blev plantet ved huse og gårde i nærheden af Thorsminde, bl.a. ved et hus ved Bøvling Klit. Dette hus blev eksproprieret i 1940 på grund af et digebyggeri, men nogle af roserne levede videre på stedet. I 1950 hentede familiemedlemmer til den tidligere ejer roserne, som dermed blev reddet fra at gå tabt. Det er ikke lykkedes at bestemme rosen. Den er opformeret af Laubjergs Planteskole og sælges under navnet Strandingsrosen.

I vores have er der også mange planter, som har en historie for os. Det er planter, som vi har fået foræret af haveelskere, der gerne har villet dele deres egne planter med os. Nogle af planterne kender jeg ikke navnet på, men så giver jeg dem bare givernes navne. Det er så hyggeligt at gå rundt i haven og tænke på alle disse dejlige mennesker, der har gravet nogle af deres egne planter op og givet dem til os.

Jeg har været i fotoarkivet for at finde nogle af disse foræringer. Der er rigtig mange planter fra mine forældres have, planter som min mor har gravet op, taget med til os og plantet i vores have, da vi var unge og helt uden erfaring i havebrug. En af de mest værdsatte er vintergrøn. Det var en dejlig bunddækkeplante at få til en ny have med masser af bar jord.

En nabo kom med en kasse sedum. De kom også ret hurtigt til at fylde noget.

En kær faster gravede en pæon op, som hun kom med.

Da vores første barn blev født, kom sundhedsplejersken med en pose frø fra egen have af staudeærteblomst.

 

En blå knopurt fra min veninde. Hun havde fået den af sine forældre.

En brogetbladet kristtorn fra min søster og svogers have.

.Forglemmigej-frøene har jeg fået af Anne Just

Flest planter har jeg fået af mine kære haveveninde. Hun deler rundhåndet ud, og jeg tror, jeg kan tilplante indtil flere staudebede med planter, jeg har fået af hende. Her er det skønne bregner.

I årenes løb er der kommet rigtig mange foræringer til, og der bliver passet godt på dem, for jeg kan godt lide, når planter har en historie.

Septemberhaven

I septemberhaven har efterårsfarverne indfundet sig, Benvedden gløder, og nogle af bladene er faldet til jorden, hvor de ligger og lyser.

Pæoner er dejlige planter, som kan nydes fra det tidlige forår, hvor de nye skud er helt røde, og henover sommeren, hvor de smukke blomster og den skønne duft altid tiltrækker sig opmærksomhed til efteråret, hvor bladene får smukke høstfarver.

Taksen begyndte vi at opstamme for nogle år siden, nu var den groet så meget, at vi kunne stamme den yderligere op, så nu er den blevet til et velformet træ.

Et andet gøremål har været at plante stiklinger ud. Det er måske lidt sent, men de havde fine rødder, så jeg tog chancen med nogle af dem.

Der er ikke så mange blomster i haven længere, men georginerne bliver ved og ved, og de leverer blomster til mange buketter. Bagved georginerne ses hvide høstanemoner.

Morgenfruerne bliver også ved og ved, men de kan godt gå hen og få morgenhår.

I gårdhaven måtte der friskes lidt op med et par nye potteplanter på spisebordet

Over bordet hænger søde sommerminder. Jeg kan ikke lade være med at kikke efter hulsten, når jeg går på en strand.

Foruden spisebordet har vi også et arbejdsbord i gårdhaven.

Vi har vores egen Hjem-Is-klokke, så vi kan altid ringe efter en is :-)