fredag den 30. juni 2017

Fra et foredrag på Cph Garden til en rosenhave i Ribe

Da vi i sidste uge var på Cph Garden, overværede vi et spændende foredrag om selskabsplanter til roser ved Birthe Lund Jensen fra Rosenselskabet. Birthe havde taget sin mand Ernst Jensen med. Det er Ernst, der er forfatter til bogen "Mit liv med roser". Vi faldt i snak, og det endte med, at vi blev inviteret til Ribe til åben have hos dem. Vi imødekom deres invitation og kørte til Ribe i søndags.


Her ventede der os en stor oplevelse. Haven er en parcelhushave, men ikke en almindelig en af slagsen. Da vi ankom blev vi allerede ved indgangen til haven mødt af et sandt rosenflor og den skønneste duft. Vi fik at vide, at haven rummer ca. 250 roser.

Denne lille charmetrold - der bærer navnet Rose - tog imod og fulgte os rundt i haven.


I haven er der flere skønne siddepladser, bl.a. små rosenlysthuse. Bemærk Birthes smukke patchworktæppe.


Der er gjort meget ud af at finde selskabsplanter, der klæder roserne.



Her er et kik ned over græsplænen. Bedet i baggrunden er kantet med en lav takshæk. Takshækken skaber ro og strammer op, og så er der noget grønt at se på om vinteren.


Haven er omgivet af et hegn, og foran hegnet er der plantet slyngroser. Det er et helt betagende syn, når rosenblomstringen er på det højeste.


Bøgehækken er med til af dele haven i rum. Men det grønne er også godt for øjnene, som her kan finde ro midt i en meget blomsterrig have.


Det er en have, hvor der er tænkt rigtig meget på farvesammensætninger. Her er det ikke bare krukkeplanterne der harmonerer indbyrdes og med slyngrosen. Se også hvor smukt planterne farvemæssigt passer til belægningen.


Hvem har ikke lyst til at sætte sig her?


Eller her?


Det er en have, som det er svært at løsrive sig fra. Men vi skulle videre. Birthe og Ernst guidede os til en anden åben have i Ribe. Den vil jeg fortælle om næste gang.

8 kommentarer:

  1. Åh, for en vakker hage! 250 roser var da utrolig mange. Det må ha vært litt aven opplevelse å se alle de flotte rosene.
    God weekend.

    SvarSlet
  2. Det var en stor oplevelse at se roserne, hvoraf langt de fleste var i blomst, samt møde et par gæstfri mennesker, som var villige til at fortælle om haven og besvare spørgsmål.
    Du må også have en god weekend!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  3. Dejligt med en tur i Birthe og Ernst´s, det ser ud til at være en flot have med mange fine roser, jeg bemærkede også selskabsplanterne.
    God weekend
    hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig en flot have, og roserne så ud til at stortrives.
      Også god weekend til dig!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Spændende med både foredrag og havebesøg - og sikke et rosenhav i den have:-) Det er jo fantastisk lige nu med alle roserne. Selvom de rustfarvede blade ikke lige er min smag får de et helt andet udtryk sammen med rosen på terrassen på det tredjesidste foto - det er skisme godt ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det ligesom dig med de rustfarvede blade, men set i sammenhængen var det jo rigtig flot. Som du skriver, er det en fantastisk rosenblomstring lige nu. I weekenden skal jeg til rosenkåring hos Laubjergs Rosenhave, der er sikkert også et rosenhav, og det bliver næsten umuligt at finde en favorit.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Det var då ett stort överflöd, jag kan nästan känna doften av alla blommande rosor när jag ser dina bilder.

    Trevlig helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Duften var betagende, man bliver helt barnlig glad.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet