fredag den 11. august 2017

Dagliljer

Det var slet ikke meningen, at dette indlæg skulle handle om dagliljer. Faktisk har jeg overhovedet ingen dagliljer i haven. Men i går var jeg en tur i Enemærkets Hostahave, og der var så mange smukke dagliljer i blomst, at jeg ikke kunne lade være med at tage en serie billeder.


Vi bor 5 minutters kørsel fra Hostahaven, og vi har årskort. Der er mange dejlige siddepladser i haven, så vi kører somme tider dertil med en madkurv og sætter os og nyder haven.


Her kommer en serie billeder med dagliljer. Jeg har ikke navnene på dem, men der er navneskilte ved planterne i haven, så man kan gå rundt og finde sine favoritter og skrive dem på ønskesedlen.



















Enemærkets Hostahave er bestemt et besøg værd. Selvfølgelig er det hostaer, der er flest af i haven. Men her er også så meget andet - træer, buske og stauder. I går var det dagliljerne, jeg blev betaget af. Hostahavens hjemmeside finder du her.


14 kommentarer:

  1. Så mange fine dagliljer! Dagliljer er en flott sensommerstaude. Skulle gjerne ha vært der og notert noen navn, ja :)
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kommer rigtig mange busudflugter til Hostahaven. Mon ikke der også kommer norske besøgende? Du vil helt sikkert kunne lide haven, hvis du får den at se.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Jeg kan godt forstå, du har årskort til den have, sikken en masse flotte dagliljer.
    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og der er meget andet end dagliljer at kikke på. Der var også mange andre liljer, så det duftede skønt i hele haven. Men det smukkeste er nu hostaerne.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Det finns verkligen många färger och toner att välja på.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og selvom der er mange forskellige farver, passer næsten alle farverne sammen. Farverne må jo være så dæmpede, at de ikke skriger til hinanden.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Hej Elna!

    Vilken sprakande uppvisning! Dagliljor är fina i massverkan som de du visar på bilderna.

    Trevlig helg Elna!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været særlig begejstret for dagliljer, men jeg tror - som du skriver - at det var massevirkningen, der betog mig. Det er sjældent, at man ser så mange dagliljer samlet i en have. Den ene af ejerne gik og nappede visne blomsterhoveder af, og hun havde trillebøren helt fyldt.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Hej Elna

    Imponerende - flotte dagliljer i god vækst!
    Et par eller tre kunne jeg godt tænke mig:)
    Men har de slet ikke sat navneskilte ved dem?


    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hostahaven har navneskilte på alle deres planter. Så kom du bare herover, så kan du studere navneskiltene, der er forøvrigt mange flere forskellige dagliljer, end jeg har fotograferet. Jeg havde ikke lige tid i går til at få navnene med, men hvis jeg snart kommer derop igen, kan jeg prøve st fotografere navneskiltene sammen med blomsterne.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Hei Elna! Herlig med alle de flotte fargerike dagliljene :-)) Det må være deilig å ha en så flott hage å besøke i nærområdet! Ha en flott helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt at have Hostahaven i nærheden. Jeg kommer der ofte, for der er så meget forskelligt at kikke på, og haven er altid så velholdt.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Vi har besøgt haven et par gange og fik begge gange indtryk af, at den utroligt velanlagt med nogle fine rammer om de planter, de holder af at omgive sig med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haven ligger jo omgivet af høje træer, hvilket giver god læ for vestenvinden, der ellers kan være lidt barsk på disse kanter. Haven er udvidet af flere omgange, men jeg synes, de forskellige afdelinger hænger godt sammen. Nogle tror nok, at haven kun har noget at byde på, hvis man kan lide hostaer, men der er jo så meget andet. Jeg kan specielt godt lide alle de stedsegrønne, og så er der den flotteste græsplæne.

      Hilsen Elna

      Slet