tirsdag den 27. marts 2018

God påske

Påsken står for døren, og jeg glæder mig til nogle hyggelige påskedage sammen med familien.


I dag tog jeg ind til Torvet, fordi jeg ville fotografere påskeæggene. Det er en fast tradition, at lindetræerne rundt om pladsen bliver pyntet med æg, som børnene i byens børnehaver har lavet.


Det ser festligt ud, og jeg var ikke den eneste, der gik rundt med kameraet.


En del børn gik rundt med deres forældre for at finde lige netop de æg, de selv havde lavet. Men det var nok ikke helt let.


På vejen hjem faldt jeg over et stort tæppe af vintergækker, der voksede under et bøgepur.


Hvor så det flot ud med alle de hvide blomster under bøgenes grene.


Jeg vil gerne ønske alle jer, der ser min blog en rigtig god påskeferie.

19 kommentarer:

  1. Hej Elna!

    Vilken trevlig tradition, sådant finns inte här.

    Snödropparna(vintergäck) tar väl priset för veckans bild!

    En trevlig påsk till dig och din familj!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er heller ikke almindeligt, at pynte påsketræer i Danmark. Jeg tror, det er en tradition, der kommer fra Tyskland. Jeg har flere gange set påskeæg på buske og træer, når jeg har været i Tyskland.
      Du må også have en god påske!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Hei Elna! Flotte påskeegg barna har laget :-)) Og for et teppe med snøklokker! Ønsker deg også en god påskeferie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Børnene har sikkert haft det sjovt med at lave påskeæggene, og de er jo blevet til glæde for mange, så det er en fin ide.
      Du må også have en god påske!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Åh, hvor er det en fin tradition. Jeg elsker påsketræer, og det er da bare alletiders idé at lade byens børn pynte dem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana! Jeg troede, jeg havde svaret dig i går, men jeg ser så nu, at mit svar ikke kommer frem, jeg må have gjort noget forkert.
      Påsketræerne er fine, og det er da sjovt at have traditioner omkring påske.

      Påskehilsner Elna

      Slet
  4. Også god påske til dig!

    SvarSlet
  5. Hej Elna

    Sikken flotte vintergækker - som bunddække!

    Du må også have en dejlig påske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vintergækker er smukke, når de optræder i store mængder. Når vintergækker først rigtig har fået fat, går det hurtigt, men jeg synes i grunden, det varer nogle år, før de begynder at danne tæpper.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Vilken fantastisk idé. Där skulle jag kunna spatsera runt och studera ägg länge. Mattan av Galanthus var magnifik skulle vilja ha en liten stig in i mattan och en liten plats utan blommor där man kan slå sig ner och bara insupa :)

    Ha en fin påskferie! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er straks i gang med at planlægge! Ja, bare en lille klapstol - og måske en kop kaffe..... Eller 2 stole, så kan vi sidde der sammen😀.
      Du må også have en fin påskeferie!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Så flotte egg barna har malt! Det er en veldig hyggelig tradisjon. Nydelig hvitt teppe av snøklokker.
    God påske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, æggene er festlige. Det er godt at have nogle traditioner, jeg glæder mig hvert år til at se træerne.
      Du må også have en god påske!

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Hej Elna
    Fantastisk syn, og fantastisk for jer, og fantastisk initiativ og tradition og det må være så spændende at gå på jagt efter sit eget æg:-) Elsker også når jeg ser den slags træer.
    I en lille landsby ikke langt herfra står der et træ, ikke med æg, men med hulsten, en sten i hver snor, elsker også det syn.
    God påske til jer i det vestjyske
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hulsten er også så dekorative, og så er det samtidig sjovt at gå på stranden og lede efter dem.
      Du må også have en god påske!

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Fantastisk ide med påskeæggene og sikken et flot tæppe af vintergækker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Påskeæggene ser flotte ud, og de små kunstnere er meget stolte.

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Hei Elna!
    Så fin tradisjon. Det er sånt man blir glad av å se. Jeg blir også glad av å se snøklokke-teppe. Danmark er jo ikke så langt unna, så det kan da ikke være så lenge til at de dukker opp her.
    Ønsker deg og din familie en riktig god påske! Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også underligt at tænke på, at du ikke har vintergækker endnu, vi har haft dem et par måneder. Men marts har været så kold, så forårsblomsterne er ikke sprunget ud endnu. Dog har vi lige nogle få påskeliljer i blomst. Men du må jo glæde dig over, at du har meget godt i vente.
      Også en god påske til dig!

      Hilsen Elna

      Slet