Marts

I vindueskarmen bliver der inden længe trængsel. Sådan går det hvert forår, selvom jeg forsøger at begrænse mig. De første såbakker har indfundet sig, og pelargoniestiklingerne fylder godt.

Det er dejligt, når det spirer og gror i vinduerne, for haven er ærlig talt lidt trist at se på. Jorden er langsomt ved at tø op, og det håber jeg også, at planterne er. I går morges lå der lidt sne, men man skulle være hurtigt ude, for det var tøvejr og efter et par timer var det hele regnet væk.

Men det var dejligt lige at få lov at opleve sneen.

Sneen havde lagt sig så fint på bjergmynterne rundt om bålpladsen.

Forleden var solen lige ved at titte frem, og jeg blev fristet af at gå en tur til fjorden. Isen er ikke brudt op endnu, men der er huller i den, og man skal ikke vove sig ud på den.

I Indianerbyen ved havnen går livet sin stille gang. Jeg ved ikke, hvorfor samlingen af de små røde huse har fået det navn, men mon ikke det er fordi bundgarnspælene, der står til tørre, ligner tippier.

Fiskekasser, hyttefade og bundgarn ligger uden for husene og venter på en ny sæson.

Her er mange fine detaljer.

Jeg gik her midt om eftermiddagen. Mon tiden virkelig er gået i stå, eller er man bare på amerikansk tid?

Om sommeren er der liv uden for husene. Havemøblerne er i brug, og verdenssituationen vendes over en øl eller to. Men på denne årstid hygger man sig inde bag de små ruder.

Efter en frisk gåtur ved fjorden er det dejligt at komme hjem i varmen. På sofabordet ligger der altid en havebog og venter. Lige nu er det Claus Dalbys bog Forårshaver, der kalder forårsdrømmene frem.