Pelargonier og georginer har indtaget pladsen foran skydedørspartiet i stuen. Så er det let at sætte potterne ud på terrassen om dagen, når de skal ud at hærdes.
I aprilhaven er det mest løgplanterne, der gør væsen af sig. Buske og træer er ikke rigtig begyndt at grønnes. Selv fjeldribsen, Ribes alpinum, der plejer at springe tidligt ud, har kun lige begyndt at vise grønne blade.
Guldjordbærrene, Waldsteinia, der ellers er vintergrønne, fik bladene helt svedet af, da det pludselig satte ind med frost i marts. Vi har dem som bunddækkeplante mange steder i haven, og jeg er da lidt bekymret. Men heldigvis ser det ud, som om der er liv.
Løgplanterne gør det godt i år. Vintergækkerne har blomstret siden januar, og nogle af dem blomstrer endnu. Ret fantastisk! Her vokser de i en meget tæt bund af vinterglans. Selvom de ikke breder sig så meget som andre steder i haven, klarer de alligevel konkurrencen fra bunddækkeplanterne og kommer troligt år efter år.
Krokustæppet i forhaven var på sit højeste for nogle dage siden, da billederne blev taget.
Nu er krokusserne på retur, og påskeliljerne tager over.
Påskeliljerne herunder vokser under figenbusken ved husets sydmur.
De små grønne skud, der ses mellem påskeliljerne, er Nerineplanter. De har god tid, for de skal først blomstre til efteråret. Løgene kan lide den lune plads langs muren, og vi tager dem kun op, når de med nogle års mellemrum skal deles. Blomsterne er særdeles holdbare i vaser - på en årstid, hvor der ikke er så meget andet, der blomstrer. Haveselskabet har Nerineløg i medlemstilbud i April.
"De blå drenge", som vist er en fællesbetegnelse for forårets små blå løgblomster, myldrede frem, da det pludselig blev varmt for en uge siden, og de har overtaget pladsen efter erantisserne.
Hov, der stod pludselig et par gule blomster imellem de blå. Jeg har aldrig set dem i haven før. Mon det er ukrudt?
Der er meget at nyde i aprilhaven, og det er dejligt at sidde på den brede trætrappe foran skydedøren og slikke solskin.
Hej Elna
SvarSletHvor ser det bare godt ud! Både inde og især ude:)
Mon ikke den gule sag er en Gagea lutea -engstjerne-? Den ligner, i så fald ville jeg ikke kalde den ukrudt, men står den forkert så ville jeg da flytte den.
Ha en dejlig weekend
Tak!
SletJeg har googlet Gagea lutea, og du har ret i, at den ligner. Så det er nok den jeg har fået besøg af. Vil den trives i min have, tror jeg, den skal have lov.
Du må også have en dejlig weekend!
Hilsen Elna
Wow for et krokustæppe :-)
SvarSletJeg tror også, den gule er en Guldstjerne. Der er flere slags af dem. Den almindelige hedder, som Karsten skriver, Gagea lutea. Engguldstjerne hedder Gagea pratensis.
Nogle af dem findes i den danske natur, så du kan godt kalde den ukrudt. Men bøg står jo også i naturen, og en bøgehæk er vel næppe ukrudt? For mig er ukrudt noget, der er kommet af sig selv, og som jeg ikke vil ha'. Guldstjernen ville jeg være glad for.
Mange hilsener Lisbeth
Tak for hjælpen. Jeg tror også, det er en Gagea lutea. Det er en fin definition på ukrudt, den kan jeg gå ind for. Vil guldstjernen blive boende, skal den have lov til det😀.
SletHav en god weekend!
Hilsen Elna
Så flott crocusteppe du har i hagen! Utrolig hvor mange som blomstret hos deg. Deilig å se dine bilder.
SvarSletTak! Ja nu afløser den ene slags løgplante den anden. Og senere kommer stauderne - og så kører det bare derudad. Det er en skøn tid, vi går i møde.
SletGod weekend!
Hilsen Elna
Hei Elna!
SvarSletJeg blir helt overveldet at våren hos deg. Krokusbildene er fantastiske. Nå går vi inn i en deilig vårtid. Ja, jeg tror den gule er ugress. Den har dukket opp her også.
Ha det godt! Hilsen Anne
Ja, en dejlig årstid fyldt med forventninger. Karsten og Lisbeth mener, den lille gule blomst er Gagea lutea, guldstjerne.
SletDu må have en god weekend!
Hilsen Elna
Ja, det er så sandt, at der er meget at nyde i aprilhaven, og du har da ekstra meget. Det krokustæppe er da ualmindeligt smukt. Jeg tror ikke, guldjordbær sådan lader sig slå ud, så jeg er sikker på, de kommer:)
SvarSletTak! Jeg er glad for, at du tror på mine guldjordbær. Vi har mange m2 af dem fordelt over det meste af haven, så jeg vil blive ked af det, hvis de går ud. For nogle år siden havde vi en meget tør sommer. Da visnede de også, men da der kom regn, fik de hurtigt nye blade.
SletGod weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletDen där krokusplanteringen kan göra vem som helst grön av avund! Det blir så fint på det sätt du planterar växter, massverkan när den är som bäst.
Trevlig helg!
Jeg er også glad for krokustæppet, men jeg tror, det er godt, at blomstringen ikke varer så længe. Havde krokusserne blomstret i mange uger, var det nok blevet lidt for meget.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Så vackert med stora mängder lökar. Du ligger lite före mig, påskliljorna blommar inte här ännu men de senaste dagarnas varma väder gör att de är på god väg.
SvarSlet//Helene
De tidlige forårsløg er kærkomne, da der ikke er så meget andet, der blomstrer. Ja varmen kan hurtigt sætte gang i væksterne. Man kan se fra dag til dag, at der sker noget derude.
SletGod søndag!
Hilsen Elna
Skulle gjerne hatt et slikt krokusteppe i hagen:-) Vet ikke helt om gullstjerne er noe mer ugress enn de hvite og blå, de to siste sprer seg jo omtrent som ugress...
SvarSletHa en riktig fin søndag/Eirin
Mange af forårets løg- og knoldvækster spreder sig jo i grunden meget. Det gør krokusserne også, det myldrer frem med små krokusblade i bedet. Guldstjerne er der vist delte meninger om. Jeg kender den ikke, men jeg giver den en chance.
SletI må også have en god søndag!
Hilsen Elna
Hei Elna! Herlig vårlig hos deg, både inne og ute :-)) Jeg kjenner ikke den gule, ser gullstjerne er nevnt over, og monn tro om ikke den kan være vel spredningsvillig? Ønsker deg en deilig søndag!
SvarSletMan kan se dag for dag, hvordan det grønnes derude. Så jeg går mange ture rundt i haven og følger, hvad der sker. Den gule er da meget sød, men nogle gange er de planter, der kommer af sig selv ret spredningsvillige. Jeg må “overvåge” den.
SletOgså god søndag til dig!
Hilsen Elna
Så vackert med vårlökarna i stora mattor som du har. Snödroppar ibland de gröna bladen är så fräscht och vackert. Jag känner den gula som Gagea och det är en fin liten vårlök som inte är så lätt att etablera. Jag hade varit glad och låtit den vara :)
SvarSletHa det gott! Carina
Vintergækker virker så spinkle, men i virkeligheden er de jo meget robuste, og de kan sagtens gro i en tæt bunddække. Gagea har meget smukke blomster. Nu er den selv flyttet ind, og den skal have lov at blive boende.
SletHilsen Elna