Under havefestivalen i sidste weekend besøgte vi 5 meget spændende haver i henholdsvis Ringkøbing, Struer og Thy. Det er altid inspirerende og lærerigt at komme ud at se haver, og man møder mange venlige og gæstfrie haveejere. Alle steder blev vi budt på kaffe eller kolde drikke, et af stederne var det regnvejr, da vi kom, men så blev vi inviteret indenfor til kaffe og hjemmebag ved sofabordet, og et par af stederne fik vi planter foræret - det kan man da kalde gæstfrihed. TAK til alle de haveejere, der inviterede indenfor under havefestivalen.
For et par dage siden var jeg igen på havebesøg, denne gang i Enemærkets Hostahave. Det er et sted, jeg ofte kommer, og jeg har flere gange tidligere vist billeder derfra på min blog, se her, her og her.
Som navnet siger, er her mange hostaer, ca 1200 forskellige! Men der er også så utrolig mange andre planter i haven, og jeg gik og kikkede lidt på "selskabsplanterne". Jeg måtte konstatere, at hostaer - oven i alle deres andre kvaliteter - har den kvalitet, at de er gode at sætte sammen med næsten alle andre planter.
Hostaens store helrandede blade og regelmæssige vækst er fortrinlig sammen med storkenæbs mere skødesløse vækstform.
Hosta, ahorn og sten - en flot kombination.
En plettet gøgeurt har fundet plads mellem hostaerne.
Roser er måske ikke lige det første, man tænker på i forbindelse med hostaer. men se blot, hvor smuk rosenbuen passer ind i helheden.
Her er det grønt i grønt. De forskellige blad- og vækstformer fanger opmærksomheden, og man savner slet ikke blomster.
Hostaer er fortrinlige kantplanter. Her ligger de store hostablade ud over stiens kant og dækker den på en naturlig måde.
Her har man valgt at plante hostaerne et stykke inden for græsplænen og at give græsplænen en knivskarp kant.
De store træer giver karakter til haven, og hostaerne er gode som bunddække.
Her er leget med farver og former.
Enemærkets Hostahave er altid et besøg værd, uanset om man "nærstuderer" de 1200 forskellige hostaer eller man kikker på selskabsplanter og helheder.
I kan læse mere om Enemærkets Hostahave her.
Hei Elna!
SvarSletDette var det veldig inspirerende å se. Enemærkets Hostahave er utrolig vakker. Hosta er en vakker plante som binder hagen sammen. De gir et frodig inntrykk.
Ha det godt! Anne
Ja hostaer er gode til at binde haven sammen. Har man lige et hul, hvor der mangler et par planter, kan man altid dele en hosta, så har man noget at plante i hullet.
SletDu må også have det godt!
Hilsen Elna
Jeg skal snart der ud og nu glæder jeg mig da endnu mere...tak for turen,
SvarSletDu kan godt glæde dig, der er rigtig meget at se, og det hele er så velholdt. Tag en stor madkurv med, for man kan bruge lang tid.
SletHilsen Elna
Altid hyggeligt med havebesøg, godt du kunne komme ind i tørvejr og få kaffe :)
SvarSletHostahaven er rigtig flot, jeg har aldrig været der. Jeg holder meget af forskellige hostaer, de gør noget helt særligt for haven.
Hilsen Lisbeth
Vi var en lille flok havegæster, der alle blev inviteret ind i stuen til kaffe, det synes jeg var ret imponerende.
SletKan du ikke holde et par dages ferie i det vestjyske og tage rundt og besøger haver?
Hilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletLåter som en mycket trevlig dag på trädgårdsfestivalen. Att möta trädgårdsvänner trots att man aldrig träffats förut är alltid en trevlig upplevelse, vi har så mycket att prata om och mötet blir ett trevligt minne för lång tid framöver.
Vilka härliga Hosta planteringar, här har nog en mästare varit i farten som förstår att använda Hosta på ett särdeles vackert sätt som gör att plantorna verkligen kommer till sin fördel!
Trevlig helg!
Det er altid spændende at komme på havebesøg, hvis haveejerne selv tager imod og viser rundt.
SletHostahaven er fint lagt an, og så er den så velholdt. Haven ligger som en oase omgivet af en plantage med store gamle træer. Et rigtigt dejligt sted.
Du må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Fantastiske hostabilder og sammenplantinger! Inspirerende å se. Ja, hagemennesker er virkelig gjestfrie og hyggelige.
SvarSletGod weekend.
Det er jo ikke så svært at tage billeder, når der er massevis af gode motiver. Sammenplantningerne er fine, og jeg finder dem også inspirerende. Det ville være lidt kedeligt, hvis der ikke var andet end hostaer i hostahaven. Der er for øvrigt også en stor samling dagliljer.
SletHilsen Elna
Hej Elna
SvarSletDet er også min erfaring når man besøger haver - god dialog og folk er jo fantastisk venlige:)
Enemærkets Hostahave er spændende - de har også et plantesalg der er værd at kigge gennem!
Ha en dejlig weekend
Ja man er i godt selskab, når man er sammen med havefolk.
SletHostahaven har et stort plantesalg af hostaer. Men der er også en del dagliljer. Det er flotte planter, de har til salg.
Du må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna
SvarSletFantastisk have med så mange hostaer :-) Jeg er vild med hostaer, men har skåret voldsomt ned på min beholdning på grund af sneglene. Men Hostahaven MÅ jeg se. Tak for en inspirerende tur.
Mange hilsener Lisbeth
Hostahaven er bestemt et besøg værd. Uanset hvornår man kommer derud, er den altid velholdt. Ejerne er flinke og fortæller gerne om haven. Det skal også lige nævnes, at der er salg af hostaer og dagliljer.
SletHilsen Elna
Vi nåede desværre ikke at få glæde af festivalen, selvom det bestemt var vores plan. Utroligt fine billeder du har givet dig tid til at tage under besøget.
SvarSletEn skam, at I ikke nåede havefestivalen. Men heldigvis er der også mange haver, der er åbne på andre tidspunkter. Det er let at tage billeder i Hostahaven, for motiverne står nærmest i kø.
SletHilsen Elna
Vilken fantastisk hostahave. Och vackra bilder. Gillar också hosta men det är lite svårt med sniglarna. Har försökt hitta sorter som de inte är så förtjusta i, och det finns en del. Men på dina bilder syns inga angrepp av sniglar.
SvarSlet//Helene
Jeg så heller ikke hverken snegle eller angrebne hostaer. Hostahaven ligger midt i en gammel nåletræsplantage, så det er ikke sikkert, der er så mange snegle. Jeg synes som dig, at det er en fantastisk have, og så er den altid så velholdt.
SletHilsen Elna
Thanks for all your efforts that you have put in this, It's very interesting Blog...
SvarSletI believe there are many who feel the same satisfaction as I read this article!
I hope you will continue to have such articles to share with everyone!
หนังออนไลน์