Junihaven

Sol og varme, men ingen regn. Sådan har vejret været i mere end en måned, og det er næsten blevet en selvfølgelighed, at man kan opholde sig ude, lige fra man står op, til man går i seng.

Det er dejligt med disse lange lyse sommerdage, selvom jeg nogle gang kan få lyst til at skrue lidt ned for varmen midt på dagen. Men den manglende regn er ved at blive et problem. Planterne har virkelig brug for livgivende førstehjælp fra haveslangen. Her er siveslangen en god opfindelse. Med siveslangen kan man vande lige netop der, hvor der er mest brug for vandet.

Jeg holder så meget af de blomstrende buske. Men det hele går hurtigt i varmen, så man skal skynde sig at nyde deres blomstring, for inden man får set sig om, begynder bladene at drysse. Her er det dronningebusken, hvis lyserøde blomster klæder vejtræernes mørke løv.

Deutzia.

Uægte jasmin mod en blå sommerhimmel.

De stedsegrønne kan fremvise smukke lysegrønne skud. Taksen lader sig ikke påvirke af tørken, til gengæld er græsplænen blevet brun.

Havens siddepladser bliver flittigt bugt. Oftest sidder vi på græsplænen i skyggen af vores store egetræ, men flisepladserne bliver selvfølgelig også brugt. På terrassen foran stuen giver et par store rønnetræer skygge en del af dagen.

I staudehaven er det hyggeligt at sidde og nyde blomsterne.

Aftensolens stråler rammer køkkenterrassen. Skulle det blive lidt aftenfrisk, kan man lune sig ved muren, der afgiver dagens opsparede varme til omgivelserne.

Også fignerne nyder godt af den varme mur.

Geranierne fylder lige nu haven med blomster i hvide, blå, lilla og forskellige lyserøde og pink farver.

Her geranium sammen med frøstande fra kobjælder.

Den hvide isbegonie er blevet en af de krukkevækster, jeg ikke kan undvære. Den er utrolig blomsterrig, også selv om den står i skygge, den er på ingen måde krævende, og den blomstrer langt ind i efteråret.