fredag den 10. januar 2020

Årstiderne mødes

Da jeg gik i haven forleden og kikkede efter blomster, slog det mig, at jeg kunne finde blomster fra alle årstider i vinterhaven. Den første jeg vil vise er vinterjasminen. Det er en rigtig vinterplante, som har sin naturlige blomstringsperiode i vintermånederne. Her vokser den op ad læmuren ved terrassen.


Lige ved siden af står potterne med pelargonierne. De blomstrer også på livet løs, selvom de har deres naturlige blomstringstid om sommeren og indtil frosten kommer.


Poppelrosen kan vel være en repræsentant for efteråret. Den starter blomstringen i højsommeren, men den har beriget os med blomster hele efteråret, og den har fortsat enkelte blomster.


Foråret er repræsenteret med påskeliljerne, som dog ikke er i blomst, men står med knopper. Bag påskeliljerne ses enkelte erantis, men de må vel betragtes som vinterblomster.


De forskellige blomster, der mødte mig på min lille rundtur i haven, gav mig en oplevelse af, at alle årstiderne mødes i januarhaven.

I det lune vintervejr kan man sagtens finde noget at lave derude. Jeg har klippet bladene af påskeklokkerne. Det er nemmest at gøre, inden knopperne kommer for langt op. Løgplanterne kommer frem overalt, så jeg vil også i gang med at klippe stauderne ned, inden der kommer for mange spirer at tage hensyn til.


Perlebusken, Exochorda, forstår at tiltrække opmærksomhed om foråret, når de runde blomsterknopper sidder som perler på en stor. Om vinteren fører busken en mere anonym tilværelse, men går man tæt på og betragter frøstandene, er de meget dekorative.


Figentræets frugter er smukke på denne årstid, hvor man rigtig lægger mærke til dem på de bladløse grene. Desværre kan fignerne ikke klare vinteren, men falder af til foråret.


Jeg har klippet grene af troldnødden, og nu lyser de gule blomster op i stuens vaser.

 
Jeg har lige læst Lotte Bjarkes bog "Sommerblomster - Fra frø til fryd". Det er en flot bog fyldt med farvestrålende blomsterbilleder, der sætter gang i drømmen om en have med et overdådigt blomsterflor.
 
 
I bogen behandles mange emner omkring sommerblomster, og der gives en virkelig grundig gennemgang af, hvordan man sår, prikler og planter ud. Følger man Lottes anvisninger, kan resultatet næsten kun blive godt. Der er også plantelister i bogen. Ønsker man at få et større kendskab til de enkelte sommerblomster, kan man supplere med at læse på frøfirmaernes hjemmesider, der er ofte en god beskrivelse. Jeg køber frø hos Albinus Frø, og her er planterne meget udførligt beskrevet.
 
Det er nu, det er ved at være tid til frøbestilling. Jeg vil gerne have et tip, hvis I har en favoritsommerblomst.

21 kommentarer:

  1. Så spennende å se blomster fra alle årstider hos deg! Det ser så fint ut med de nye knoppene på påskeklokkene. De er jeg så glad i men det er ikke alle år de trives her. Blodbeger er min favorittsommerblomst, men den må såes tidlig. Den behøver lang tid før den vil blomstre, så den er litt krevende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tipset! Blodbeger eller rosenslynger, som vi kalder den på dansk, er en smuk sommerblomst. Jeg havde den en sommer i en krukke, men da købte jeg en plante. Det kan være, jeg skal prøve at så den.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. At dømme efter dine billeder er der masser af blomster i din januarhave. Det ser så hyggeligt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så mange blomster er der nu ikke. Men vi skal have gæster i aften, og det var dejligt at kunne gå ud i haven og plukke en lille buket til bordet.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Skønt at du kan finde så mange blomster her i januar. Jeg skal i haven nu, men kan knap nok går rundt derude, fordi det hele er så frygtelig vådt. Jeg er også så småt i gang med at klippe blade af Helleborus og tager også et tag med stauderne, men som sagt begrænser det sig, græsset har ikke godt af, at jeg tramper rundt derude.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det ærgerligt, at det er så vådt hos jer. Jeg kan godt forstå, du vil skåne græsplænen. Vores sandede jord løber regnen lige igennem. Der er da nogle fordele ved at have sandjord😏.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Hej Elna

    Ja fortsætter dette vejr er der vel heller ikke længe til at forårsblomsterne myldrer frem...
    Flotte billeder!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan godt gå hen og blive tidligt forår. Men vi er jo ikke halvvejs igennem vinteren, så meget kan ske. Jeg kan godt bruge lidt sne - bare et fint drys, der stille daler ned og lægger sig på buske og træer.
      Du må også have en dejlig weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Hej Elna!

    Att ha blommande växter året om är något jag aldrig ens kunnat drömma om men jag ser att Hamamelis har riktigt stora knoppar nu fast det är två månader för tidigt. Eranthis är här en tidig vårblommande växt.
    Vinterjasmin är helt okänd för mig och det beror antagligen på att den inte är härdig men fortsätter det så här så kommer massor av växter även tolerera våra vintrar. Fast, problemet är att man inte kan lita på det, det kan komma en alldeles normal vinter med minus 20 grader ett antal nätter och då blir skadorna stora.
    Men roligt är det hur som helst att hitta något som blommar i januari månad.

    Trevlig helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er slemt, hvis der kommer en periode med hård frost. Men det vil jeg ikke bekymre mig om, jeg vil nyde blomsterne derude. Vejret kan jeg alligevel ikke ændre på. Jeg er lige begyndt at klippe stauder ned. Det burde have ventet til foråret, men i en gammel have som vores, kommer der løgplanter op overalt, og når først de er kommet frem, er det næsten ikke til at bevæge sig rundt i bedene.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Vinterjasmin lär dofta gott men även om jag har en bättre zon nu än för några år sedan är jag tveksam till om den klarar sig. Men ska kanske försöka. Jag tycker om att ha växter som lockar mig ut hela året. Fina bilder från din januariträdgård. Såg att jag behöver klippa Helleborus x hybr här också för nu börjar blomstänglarna komma långt...

    Ha en fin helg! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores vinterjasmin er meget gammel, og den har oplevet en del vintre med hård frost, men det har planten aldrig taget skade af. Den holder dog op med at blomstre i frostvejr.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Morsomt tema og ganske fantastisk med blomster fra alle årstider. Godt set :-)
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Varer det milde vejr ved, kommer der snart for alvor gang i løgvæksterne.

      Hilsen Lna

      Slet
  8. Hei Elna!
    Så himla deilig å ha alle årstider nå i januar. Så mange knopper på påskeklokkene, det må skape sore forventninger. Selv om knopper er noe av det vakreste som fins. Her er + 6 grader med en utrolig vind. Det er nesten farlig å gå ut pga flyvende greiner fra trær.
    Ha det godt! Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Forventningerne er store på denne tid af året. Og det er utroligt så mange forventninger der kan ligge i knopper, i løg for ikke at tale om i et lille bitte frø.
      Her blæser det også ret voldsomt, og temperaturen er 7 grader.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  9. ih hvor er din troldnød langt fremme. Nok er spierne fremme hos mig men ikke så langt, næsten heldigvis. Men tilsyneladende er foråret lige om hjørnet. Bare vi ikke får en senvinter der svirper alt..gys og gru.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er jo ikke halvvejs igennem vinteren, så alt kan ske. Skal vi have en periode med frost, må den meget gerne komme snart. Jeg er begyndt at klippe stauderne ned, mange af dem har nye skud.

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Det er ok med vinterjasmin og påskeklokker, men jeg synes godt nok det er mærkeligt med pelargonier i blomst nu, og dine påskeliljer er da også meget langt fremme! Her ligner det mere sent efterår eller tidligt forår og løgspirer ser vi som små lysende prikker i den sorte muld.
    Men du er måske blevet trendsætter med hensyn til at have alle 4 årstider i gang samtidigt? Man kan jo efterhånden vente det værste...

    - Og alligevel glæder man sig over det der lyser op netop nu.
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke med min gode vilje, at vi har 4 årstider på en gang. Jeg ville hellere have haft et fint drys sne. Men når det skal være en grøn vinter, vil jeg glæde mig over det. Jeg har aldrig før haft pelargonier i haven på denne årstid, men jeg nyder dem fra vinduet.

      Hilsen Elna

      Slet
  11. INSTEAD OF GETTING A LOAN,, I GOT SOMETHING NEW
    Get $5,500 USD every day, for six months!

    See how it works

    Do you know you can hack into any ATM machine with a hacked ATM card??
    Make up you mind before applying, straight deal...

    Order for a blank ATM card now and get millions within a week!: contact us
    via email address::{Universalcardshackers@gmail.com}

    We have specially programmed ATM cards that can be use to hack ATM
    machines, the ATM cards can be used to withdraw at the ATM or swipe, at
    stores and POS. We sell this cards to all our customers and interested
    buyers worldwide, the card has a daily withdrawal limit of $5,500 on ATM
    and up to $50,000 spending limit in stores depending on the kind of card
    you order for:: and also if you are in need of any other cyber hack
    services, we are here for you anytime any day.

    Here is our price lists for the ATM CARDS:

    Cards that withdraw $5,500 per day costs $200 USD
    Cards that withdraw $10,000 per day costs $850 USD
    Cards that withdraw $35,000 per day costs $2,200 USD
    Cards that withdraw $50,000 per day costs $5,500 USD
    Cards that withdraw $100,000 per day costs $8,500 USD

    make up your mind before applying, straight deal!!!

    The price include shipping fees and charges, order now: contact us via
    email address:::::: {Universalcardshackers@gmail.com}
    Whatsapp:::::+31687835881

    Visit our Website for more Info: https://7anonymoushackers.wordpress.com
    ®

    SvarSlet