På tur til planteskolen

I 1950'erne og 60'erne holdt bilerne deres indtog i mange hjem. Det gav de nye bilejere mulighed for at køre ud og opleve naturen, og samtidig fik de lejlighed til at vise de nye køretøjer frem. Begrebet søndagstur opstod. I disse coronatider, kan man godt trænge til at komme lidt uden for matriklen, så vi er begyndt at køre søndagstur. Vores sidste søndagstur - som vi kørte på en onsdag, men pyt - gik til Lønbæk Planteskole. Planteskolen ligger langt ude på landet, så her følte vi os på nogenlunde sikker grund.

Man tager jo ikke tomhændet hjem fra et planteskolebesøg, så i bagagerummet havde vi 4 kristtorn og et hjortetaktræ. Kristtornene hedder noget så besværligt som Ilex maximowicziana var. kanehirae.

Kristtornene har små skinnende blade. De er ikke kræsne med hensyn til vokseplads, og de er hurtigtvoksende. De tåler klipning og kan bruges som alternativ til buksbom.

Hjortetaktræet, Rhus typhina 'Tiger Eyes', er ikke så fotogen, men det hjælper sikkert, når der kommer blade på den.

Hjortetaktræet bliver et lille træ på 2-3 m. En stor fordel ved træet er, at det kun kommer med ganske få rodskud. Vi fik anbefalet at plante det i en spand uden bund, hvilket yderligere skulle begrænse antallet af rodskud.

Det grønnes i haven takket være den seneste tids varme dage. Dag for dag kan man betragte, hvordan den koreanske røn, Sorbus 'Dodong' folder bladene ud.

Også kamæleonbusken, Actinidia kolomikta, springer ud.

Busken har en tør vokseplads på en sydmur under et tagudhæng. Men når den først har fået sig etableret, er den meget hårdfør og nøjsom. Bladspidserne skifter i løbet af foråret farve fra hvid til lyserød/grøn. Billedet er fra slutningen af maj.

Den blomstrer fra sidst i maj med små hvide blomster. Blomsterne er yndige, men ikke så synlige.

Kamæleonbusken kan blive en stor busk, men da pladsen begrænser sig til 1,5 m i bredden, bliver den klippet med hård hånd. Den må kun klippes i perioden juli-oktober.

De fleste af påskeliljerne blomstrer fortsat. Nogle af dem har vokset i haven i mange år, og navnene er gået i glemmebogen. Den gule med den orangefarvede trompet er en af mine yndlingspåskeliljer.

Sidste år blev dusksalvie, Salvia horminum, ny favorit blandt sommerblomsterne, så den er sået igen i år.

Det er en meget nem og holdbar sommerblomst, også i buketter. Jeg har læst, at den også er velegnet til tørring, men har ikke prøvet. Dusksalvie fås i flere farver, men jeg holder mest af den blå.

Jeg vil slutte med en forårsbuket. I disse tider skal vi huske at sende hinanden blomster.