fredag den 4. september 2020

Septemberhaven

Hvilken dejlig begyndelse vi har fået på september - stille vejr, overvejende sol og temperaturer lidt over 20 grader. Med andre ord det perfekte vejr til havearbejde.


Flere af de stedsegrønne har fået en tur af saksen.



Ved indkørslen har vi et lille bed på ca. 3 x 3 meter. Bedet har set ret forsømt ud, og det til trods for, at lige netop det bed, er det første, man møder af haven. Rosen på stativet er en New Dawn. Den blev hvert år angrebet af rust og så forfærdelig ud, og stativet var pilråddent. Jeg skriver i datid, for vi har taget konsekvensen og har gravet både rose og stativ op. Et par grupper lavendler, en spiræa, 3 hvide bunddækkeroser og nogle selvsåede kæmpejernurt røg også op.


Så var der stort set kun nogle grupper med påskeklokker tilbage. Nyindkøbt til bedet blev en hortensia, Hydrangea paniculata 'Jane' Little Lime. Den står med store limegrønne blomster og lyser op med den mørke takshæk som baggrund.


Som bedet er nu, er der påskeklokker, der blomstrer om foråret, samt hortensiaen, der blomstrer i sensommeren. Men der mangler blomster i for- og højsommeren. Der er plads imellem påskeklokkerne, så spørgsmålet er bare, hvad jeg skal plante?


I haven er det især sankthansurt med blomster i hvide, lilla og rødlige farver, man lægger mærke til. På billedet er det perlekurv, der ses bag den hvide sankthansurt.


Men også høstanemoner i hvide og lyserøde farver lyser op.


Asters har for mig altid været en lidt vemodig påmindelse om, at det er efterår og dagene bliver korte. Men når solens stråler fanger de lilla blomster, er de jo i grunden ganske kønne.


Ny i haven er rosen 'Focus'. Det lader til at være en sund rose med meget holdbare blomster. Den er forædlet af den tyske rosenforædler Noach i 1997


En solbærsalvie, Salvia microphylla, klarede sidste års milde vinter i haven. Den har vokset sig stor i løbet af sommeren, men den har desværre ikke blomstret. Den står imidlertid som en fin lille 'busk' med dekorative blade, så jeg giver den en chance til og ser, om den vil overvintre og blomstre til næste år.


Der er også andre planter med dekorative blade, men i dette tilfælde er det et eller andet insekt, der har lavet et fint kniplingsmønster i fjervalmuens blade.


Vi må indstille os på, at det er efterår, men september kan være smuk med blå himmel, hvide skyer og knald på farverne.


20 kommentarer:

  1. Ja den første uge i september har i hvert fald været skøn, men næste uge ser ud til at blive anderledes.
    Jeg har kigget på mine billeder fra maj og juni, for at komme med forslag, men hos mig er det jo mest rhododendron, det er nok ikke lige det, du vil have der? Så var der træpæoner (blomstrer i maj) trælupiner (jeg kan evt. sende frø) kommer også i maj juni. Lidt iris kunne også være en idé, og selvfølgelig løgblomster. Det var, hvad jeg lige kunne finde på til de to måneder.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine forslag, Lisbeth! Det var pænt af dig, at kikke dine billeder igennem. Jeg tænker lige over det. Jeg vil gerne have nogle planter med lang blomstringstid. Efter vejrmeldingen ser det ud til, at vi får en del regn i næste uge, men vi kan nu også sagtens bruge mere.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Ja, starten på september i år kan man ikke klage på. Vi har samme fine vær her. New Dawn hadde jeg nok ikke plantet med det jeg vet i dag, men jeg har to store planter her som vokser helt vilt. Jeg kan forstå at du har gravd din opp :)
    Little Lime er så fin. Jeg kjøpte den for to år siden og da var den liten, men det er den ikke mer. Jeg mistenker at de gir disse "små" sortene noen hormoner så de skal holde seg små. Mine har vokst mye på to år. Flotte Stk. Hans urter hos deg. Jeg liker de veldig godt. Ja, høstaster er en påminnelse om hvilken årstid vi er i nå. I de to siste årene har jeg plantet flere høstasters, for de er jo så fine. Her kommer de veldig sent i blomst, for vi har jo ikke like lang hagesesong her som hos dere i Danmark. De står med knopper nå, så jeg håper at de vil blomstre innen det blir frost.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har før hørt, at visse planter får hormoner for at de skal forblive små, men at de efter et par år begynder at vokse. Hvis det forholder sig sådan, bryder jeg mig ikke om det.
      Høstasters er en god repræsentant for de efterårsblomstrende stauder, som der ikke er for mange af. Mig bekendt er der også kommet en del nye og gode sorter de seneste år.
      God weekend!

      Hilsen Elna



      Slet
  3. Jeg forstår godt du har forenklet bedet i forhaven. De længstblomstrende stauder jeg kan komme i tanke om her i haven er Geranium Rozanne, som fylder enormt, blomstrer konstant og ikke flytter sig ud af stedet, hverken via rødder eller frø. Måske kombineret med en Pæon, som har flotte blade med fine høstfarver. Løg er absolut også en mulighed, eftersom påskeklokkernes store blade dølger de visne løgs blade ret hurtigt.
    Alle de klippede grønne står flot i det skarpe lys, og solbærsalvien er smuk, selv uden blomster. Fin benved til sidst!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Rozanne er et godt bud. Den har alle de fordele, du nævner, og så er den tilmed smuk. Eneste ulempe er, at den ikke er tørketålende. Vi har den et par steder i haven, og i tørre perioder visner den, hvis jeg glemmer at vande. Der er rigtig mange løg i bedet, desværre er de kommet til at ligge hulter til bulter, efter at vi har gravet i jorden. Solbærsalvien er jeg også faldet for. Der er noget dekorativt over planten.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Härliga bilder och nog är det höst i luften! Regnet har öst ner här, välbehövligt men kanske lite FÖR mycket på en gång...
    Ha en fin lördag!
    Kram Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Efteråret er på mange måder en skøn tid. Der er noget specielt over farverne. De voldsomme regnbyger, kan vi godt være foruden, og det samme gælder efterårsstorme.
      Hav en god søndag!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Man godt fornemme den specielle septemberstemning på dine billeder. Det pyntede helt sikkert på forhaven, at I tog en rask beslutning og gik i gang. Man går ellers typisk og vænner sig til det eksisterende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle gange er det godt at starte forfra. Rosenstativet var blevet så råddent, at det væltede, og det var det, der slog hovedet på sømmet og fik os til at rydde det meste af bedet.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Hej Elna

    Marit har helt ret. Little Lime® Hydrangea paniculata er en fabrikation fra giganten "prowenwinners" i USA, den er kendt for enten ikke at overleve eller at blive stor og få mindre blomster.
    Kigger man lidt udenfor de allermeste gængse rosenmagere finder man ofte nogen rigtig spændende og sunde sager! Noack er en dygtig forædler!
    Til dit bed vil jeg da foreslå nogen liljer. Hvad med martagon feks den lækre: 'Arctic Snow'?

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber, Little Lime overlever, for den var bestemt ikke billig.
      Jeg ved ikke så meget om rosenmagere, men i Laubjergs Planteskole og Rosenhave, hvor jeg handler, anbefaler de tyske roser som værende sunde og hårdføre.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Hej Elna!
    Du har så mycket fint i din trädgård. Little Lime kan man inte kalla liten, vilken otroligt fin hortensia. Höstanemonerna är vackra, lyckas inte med dem. Länge fick jag dem inte att överleva. Nu har jag två som lever men som inte blommar. Visst är det ett alldeles fantastiskt väder för att arbeta i trädgården.
    Ha det bra /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Høstanemoner bruger et par år på at etablere, men når de først er kommet godt fra start, er det min erfaring, at de bliver vældig kraftige og breder sig ved udløbere. Jeg synes, der er forskel på, hvor meget de blomstrer. I år har vores høstanemoner rigtig mange blomster. Jeg har læst, at høstanemoner helst skal plantes om foråret. Det er ikke mit indtryk, at de er frostfølsomme. Held og lykke med dine, jeg tror du får blomster i dem til næste år.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Det pynter med sådan en gang skarp klipning.
    Hvor er det sejt, at I tog en rask beslutning med bedet. Det bliver flot. Hvad med bl.a. digitalis? Tåler sol, skygge og tørke. Gælder også løvefod. Ingen af dem er sjældenheder, men de er driftsikre.
    Mange hilsner Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor sjovt, jeg gik forleden dag og fandt nogle selvsåede Digitalis, som jeg gravede op og plantede i bedet. Løvefod er bestemt et godt forslag. Jeg går mere efter driftsikre planter, end efter sjældenheder.

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Hei Elna!
    Det blir så fint når vintergrønne planter blir strammet opp. Du ser dem plutselig med nye øyne. En annen ting som er akkurat som gamle øyne, i hvert fall mine, er planter som bare forfaller eller vokser langt ut over sine grenser. Jeg ser det ikke. Når jeg "plutselig" ser det, må det handles. Det er morsomt å rydde opp i gammelt land. Holder på flere steder i hagen nå. Det er vemodig med de siste blomstene, men så himla deilig at de fins.
    Ha det godt! Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid godt med en opstrammer. Jeg kender godt det der med, at man pludselig opdager noget, der skal ryddes op i. Så begynder man straks at spekulere på, hvad man kan gøre, og tit ender det med, at spaden kommer frem, og man begynder at grave gamle planter op.
      Årets sidste blomster vækker altid glæde, selvom de kan være lidt forpjuskede.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Hei Elna.
    Godt å få ryddet i bed, og funnet noe nytt å plante:-) De vintergrønne busker og hekker er virkelig blitt flotte når de er blitt strammet opp. Vi har tatt hekkene her, men buksbom står igjen...
    Høst-anemonene er vakre, de lyser opp på denne tiden, og er en av mine favoritter på høsten.
    Ellers falt jeg helt for en litt lav syrin-hortensia på et plantesenter igår. Vet ikke helt hvor vi skal ha den, men måtte bare ha den. Fikk en ide når jeg leste innlegget dit nå:-)
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid godt - og sjovt - at rydde op og plante nyt. En opstrammer gør altid godt. Man kan vel godt klippe buksbom lidt endnu, men man skal vel helst klippe, når det er tørt og ikke for meget solskin, så det kan jo godt være svært at finde en dag.
      Jeg kender godt det der med, at man falder for en plante, men man kan ikke finde et sted at plante den. Jeg har haft en sommerfuglebusk stående i en potte et par måneder. Den var et impulskøb, og nu kan jeg ikke finde en plads til den.
      I må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet