fredag den 28. august 2020

Billeder fra Trehøje


          Heden, ja, man tror det næppe,
          men kom selv, bese den lidt:
          lyngen er et pragtfuldt tæppe,
          blomster myldre milevidt.
          Skynd dig, kom! om føje år
          heden som en kornmark står.

Sådan skrev H. C. Andersen i 1859 i sangen "Jylland mellem tvende have". Og alle, der har stået på heden og set ud over landskabet med den blomstrende lyng, vil vist give ham ret i, at lyngen er et pragtfuldt tæppe.


Heldigvis er alle hedearealer ikke blevet til kornmarker (eller nåletræsplantager), som H. C. Andersen frygtede. Et af de tilbageværende hedearealer er Trehøje Bakke nord for Videbæk i Vestjylland. Området, der er på ca. 300 ha, blev fredet i 1951. Fra tre bronzealderhøje på bakkens top er der en storslået udsigt ud over heden.


Bevoksningen består overvejende af hedelyng, men andre hedeplanter som tyttebær og revling findes også i området.


Området bliver plejet, så selvsåede træer ikke tager overhånd. Lavere buske får i nogen udstrækning lov til at blive stående.


I området er der fine stier, og der er anlagt en p-plads med toiletbygning samt opstillet borde og bænke.


Trehøje Bakke er et godt mål for søndagsturen …

16 kommentarer:

  1. Så fint det er med den blomstrende lyngen! Det er en fin farge på den. Det er nok veldig viktig å pleie området, for ellers forsvinner lyngen når småtrær tar over.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har ikke så mange heder tilbage i Danmark, så vi må passe godt på dem. De fleste hedeområder findes i Midt- og Vestjylland. Vi tager altid en tur på heden, når lyngen blomstrer. Sammen med lyngen vokser der ofte tyttebær, og mange tager ud for at plukke dem.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Ja heden er et dejligt område, som Bent nyder på sine cykelture.
    Vi har også lidt hede herovre lige før Mårup. Vi har ikke nået at kigge derud i år.
    Jeg kan se, at der også er Trehøje på Mols, men derfra kan man se havet, det kan man i
    hvert fald ikke, der hvor I har været, det er rigtigt hedeområde.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg troede, jeg havde svaret dig, men et eller andet må være gået galt, så nu skriver jeg igen.
      Jeg kan godt forstå, Bent nyder at cykle en tur over heden. Trehøje i Mols Bjerge er også et smukt område, men her er græs på bakkerne. Fra Trehøje i Vestjylland er der ca. 35 km til Vesterhavet, så man kan ikke se havet og klitterne derfra.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Sidste år kørte vi i bus henover heden, men med udgangspunkt i Kongenshus. Det var bestemt også en stor oplevelse. Man mærker historiens vingesus og nyder de åbne vidder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lige præcis. De åbne vidder er så fascinerende. Fra Trehøje kørte vi til Husby Klit. Længst ude mod havet er der et område med klithede. Her er ikke de store sammenhængende lyngarealer, men her er også klitter, moser og nåletræsbevoksning. Den lilla lyng, de grågrønne klitter og de mørkegrønne nåletræer danner en utrolig flot farvekombination.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Det måste vara en fantastisk syn! Jag har glatt mig åt några tuvor ljung som jag passerar dagligen. Ljungen blommar extra fint upplever jag i år. Jag bor i Västergötland och ljungen är landskapsblomma här :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Her blomstrer lyngen også meget fint i år, og ja, det er et meget smukt syn, når lyngen farver et stort område helt lilla. Jeg ved godt, at I har landskabsblomster i Sverige, men jeg viste ikke, at lyngen var en af dem. I Danmark har vi margueritten som nationalblomst og bøgen som nationaltræ.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Skønne billeder i høj sol fra heden! Vi har en smule lynghede på Feddet ved Præstø, men det kan slet ikke sammenlignes med det du viser. Man mangler bare duften af lynghonning og summen af bier på dine billeder, men det kan næsten fornemmes gennem skærmen:)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Duft og lyd kan jeg desværre ikke give dig, så det er godt, du selv bruger fantasien. Det er vel i Midt- og Vestjylland, vi har de største hedestrækninger. Jeg kan blive helt træt på hedebøndernes vegne. Det må have været et slidsomt arbejde at opdyrke heden. Hvor var det godt, de lod være med at opdyrke det hele.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Smukt område. Vi kører en gang imellem forbi, men har aldrig fået stoppet og bevæget os ind i området. Vi er altid på vej til nogle venner, når det sker. Og vi kan åbenbart ikke huske at køre hjemmefra i god tid. Vi tænker først på det, når vi passerer.
    Det er godt at vide, at de passer det.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan I ikke mødes med vennerne på Trehøje? Der er mulighed for hyggelige gåture.
      Jeg synes, området bliver godt plejet. Der er jo ikke så mange heder mere, så vi må passe godt på dem, vi har tilbage.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Åh så himla vackert...underbara bilder och ljungen är magisk...
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyngen er et smukt syn. Hvert år, når lyngen blomstrer, tager vi på heden og går en tur.
      God søndag herfra!
      Elna

      Slet
  8. Det er så utrolig vakkert. Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er smukt på heden, når lyngen blomstrer.
      Hav det godt!

      Hilsen Elna

      Slet