fredag den 11. juni 2021

Blomster i junihaven

Først kom regnen, så kom varmen - og så skete der en hel masse i haven. Træerne skiftede til "sommerfarve", og kronerne blev fyldige og danner svalende skygge. Vi har flere store rønnetræer, og de står lige nu med hvide blomsterskærme, og en sødlig duft sænker sig over haven.


Også mange buske blomstrer nu. Syd for huset under tagudhænget blomstrer både stjernetop, Deutzia gracilis og klokkebusk, Weigela. Jeg er lidt usikker, men jeg tror, det er 'Minuet'. Buskene bliver kun 75-100 cm høje. De passer stort set sig selv, og klarer sig med den sparsomme nedbørsmængde, der når ind under tagudhænget.




I det samme bed vokser kamæleonbusken, Actinidia kolomikta. Dens blomster er hvide og ganske uanselige. Til gengæld gør busken sig bemærket på grund af de lyserøde og hvide bladspidser.


I forhaven blomstrer japansk snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe'. Busken har en bred, lidt uregelmæssig vækst. Hovedblomstringen er nu, men busken bliver ved med at blomstre til frosten kommer.



Blandt stauderne er det lige nu bronzeblads blomsterstande, der tiltrækker sig opmærksomhed. 


I den hvide have er der ikke så meget gang i blomstringen, men sommeranemone, Anemone sylvestris, lyser op med de yndige kridhvide blomster.



Mange af havens forskellige storkenæb er i blomst. Her er det en Geranium 'Philippe Vapelle'. Blomsterne har en smuk lyseblå farve med mørke tegninger.


Det er helt utroligt så meget glæde man kan have af 3 stedmoderblomster til 4 kr. stykket.


Det blev et blomsterrigt indlæg, så jeg vil lige slutte med et billede fra en grøn have. Vi har været i København nogle dage, og her så vi Charlottehaven. Haven består udelukkende af træer og græsser. Mere herfra en anden gang.





22 kommentarer:

  1. Det blomstrer så smukt hos dig, og den hvide have er ser godt ud nu med løvfarverne og den hvide anemone, der ser frodig og blomsterrig ud.
    Det glæder mig at din deutzia klarer sig med sparsomt vand. Jeg har købt to for et par år siden, fordi de måske kan klare min tørre have, men jeg har været spændt på, hvor tørketålende, de mon egentlig er i virkeligheden. Jeg har vandet dem, mens de var små, og gør det stadig, men måske jeg skal til at spare på vandet.
    Charlottehaven lyder spændende.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har haft vore Deutzia i en del år, så de har selvfølgelig et godt rodnet og er akklimatiserede. Men jeg betragter dem som meget tørketålende. Det er sunde buske, og de har en forholdsvis lang blomstringstid.
      Charlottehaven er spændende - og særpræget. Jeg har en billedserie derfra, så til vinter, når haven sover vintersøvn, laver jeg nok indlæg om Charlottehaven. Du kan også læse om den i Nina Ewald og Poul Petersens bog “Design din have med græsser”.

      Hilsen Elna

      Slet
    2. Det er godt at have noget at glæde sig til til vinter. Jeg har græs-bogen, så jeg vil tjekke. Den ligger ovre i kaffehuset, hvor vi hyggebladrer i havebøger og -blade hen over sommeren :-)

      Slet
    3. Det er en god bog, jeg har den også liggende fremme 😀.

      Slet
  2. Bronseblad er så flotte nå, og blomstene deres er så fine. Anemone sylvestris lyser så fint opp hos deg. Dine stemorsblomster til 4 kr stykket er jo helt fantastiske! Det var mye blomstring for få kroner :)
    Ha det godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. I år har vi fået meget regn, og jeg kan se, at bronzeblad er vokset meget og har både større blade og blomster, som den plejer.
      Ja det er utroligt, hvad man kan få for 4 kroner 😀.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Min bronzeblad er ikke meget for at blomstre, men jeg tror nu, der er lidt i år. Det er flot med de hvide buske nu, jeg er også glad for mine. Jeg har rigtig mange forskellige storkenæb nu, desværre bliver de noget vilde hen på sommeren, men lige nu står de flot.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, bronzeblad har haft godt af regnen i år. Buske og træers blomstring er noget helt særligt, og navnlig de hvide blomster lyser godt op både i haverne og i naturen. Ja storkenæb kan godt blive lidt vilde og få kedelige blade hen på sommeren. Jeg klipper nogle af mine storkenæb ned midt om sommeren, så der kan komme nye friske blade. Når jeg fremover køber storkenæb, vil jeg gå efter sorter med lang blomstringstid.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. De er flotte de blomstrende buske. Den ene finere end den anden. Din Viburnum,, har I haft problemer med larver i den. Vi måtte fælde vores fordi den hvert år blev afløvet totalt af larver. Men den har måske en anden type.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder meget af de blomstrende buske. De er for mig indbegrebet af junihaven.
      Jeg har ikke opdaget larver i min Viburnum. Men havde den været total afløvet, havde jeg nok lagt mærke til det.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Din Deutzia blomstrer utrolig flot. Fantastisk at du har fundet den helt rigtige plante til det rigtige sted. Den stortrives! Jeg kan virkelig godt lide sådan en kamæleonbusk - sådan lidt særpræget på en stille måde. Jeg har ikke prøvet sommeranemoner, fordi jeg har læst at de selvsår meget, men de er godt nok fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Deutzia er rigtblomstrende. Det skal dog siges, at der ses 2 buske på billedet. Jeg har det som dig med kamæleonbusken. Sommeranemoner selvsår, men ikke ret meget her i haven. Bliver det for meget, er de lette at rykke op. Jeg holder meget af planten, så jeg har ikke noget imod at have mange af dem.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Nå blomstrer det vakkert hos deg. Her er det også en stor blomstring. Tenk i fjor prøvde jeg å finne et rognebærtre med rognebær for å lage gelé, men det var umulig å finne. Til høsten blir det heldigvis nok. Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Der vil helt sikkert blive mange rønnebær til efteråret, men det gælder om at komme før fuglene. Her i haven spiser fuglene bærrene så snart, de er blevet orangefarvede. Jeg troede ellers de var bitre i starten.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Bilden med gången genom en grön plantering är så vacker liksom den sista bilden med stora sjok med gräs. Jag har många Sorbus här också men måste erkänna att jag tycker inte om lukten. Men blomningen försvinner ju ganska fort och så njuter jag dem resten av tiden.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det sidste billede er fra Charlottehaven i København. Haven er beplantet med træer og græsser. Desuden er der klippede plæner. Så her er tale om en grøn have.
      Jeg vil heller ikke sige, at jeg synes rønnetræer har en dejlig duft, men for mig dufter de af sommer. Lidt ligesom hylden, som jeg også forbinder med duften af sommer.
      Hav en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Hej Elna!
    Så många vackert blommande buskar. Är speciellt förtjust i din Deutzia, det är riktigt vackert med alla vita blommor. Kameleontbusken är också speciell. Vi har också ovanligt mycket rönnbär i år. Vi har varmt och regn om vartannat och trädgården trivs.
    Ha en trevlig helg /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også selv betaget af Deutziaens mange blomster. I maj fik vi meget nedbør, og i juni har vi varme, og det har sat gang i blomstringen i haven.
      Hav en god uge!

      Hilsen Elna

      Slet
  9. En fin tid med blomstring både oppe og nede, og I har så mange smukke træer og buske!
    Dit sommerbed er også smukt med de grønne farver og skovanemonerne, og så må jeg give dig ret i at sådan en billig hornviol giver megen glæde. Her blomstrer de også helt overdådigt.
    Stjernetop er fantastisk flot!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Som haveejer er man nok tilbøjelig til at kikke ned navnlig om foråret, hvor man følger alle de små spirer. Derfor er det også så godt at få ranket ryggen og kikke op i træerne, hvoraf en del blomstrer i denne tid. Stjernetop er en lille stjerne.

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Hei Elna.
    Det er en flott tid nå! Vi får regnet i dag, og det trenger vi.
    Rognene er vakre når de blomstrer. Her er det også fuglene som får glede av bærene. De spiser seg nedover på trærne:-)
    Eller ser det frodig ut hos dere nå. Deutzia gracilis var utroig blomsterrik, og et godt tips til et litt tørt sted i hagen.
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt I fik regn, så I slipper for at vande. Her i haven er det nogle bestemte rønnetræer, hvis bær fuglene altid spiser først, men jeg har aldrig lagt mærke til, at de spiser de øverste bær først. Deutziaen er meget blomsterrig, og vi har meget fornøjelse af den. Det er praktisk at have nogle buske, som ikke bliver for høje.
      I må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet