onsdag den 19. juli 2023

Blomster i julihaven

På min havetur i dag gik jeg og glædede mig over bedet med løvefod. Hvad skulle man dog gøre uden disse stabile stauder, der blomstrer i ugevis? Jeg faldt over et par andre stauder, som har blomstret i flere uger. Jeg viste billeder af dem på Havesysler den 30. juni, og da stod de allerede i fuldt flor. Nu har jeg igen taget billeder af blomsterne. Man kan godt se, at de ikke er helt friske, men de står alligevel og pynter med deres blomstring. Det drejer sig om

gåseurt, Anthemis tinctoria 'Wargrave'

og havebetonie, Stachys monieri. Det er vintersar, der vokser omkring den.


Margeritten er Danmarks nationalblomst, og den findes vist i de fleste haver samt på marker og grøftekanter. Lige uden for køkkenvinduet står en gruppe margeritter, som jeg dagligt glæder mig over.


På det næste billede er det en lyserød brudeslør, der vælter ud over flisestien.


Skal man vise julihavens blomster, er roser næsten selvskrevne. Her er det 'Focus'.


Spireabusken har bestemt sig for at have både hvide og lyserøde blomster. 


De sidste billeder er alle fra den hvide have. 


Fyldt romersk kamille er en yndig lille krybende staude, der trives godt i tør jord.


Her vokser den sammen med en storbladet lammeøre. De to klæ'r hinanden.


Stjerneskærm er en længeblomstrende staude, og den kan tilmed klippes ned og genblomstre. 


Den hvide violfrøstjerne skal lige til at folde de runde knopper ud. Det er en meget elegant staude.


Det er højsommer med alt, hvad det indebærer af ferier, udflugter, gæster og feriebørn. Jeg når desværre ikke så meget "bloggeri", men jeg kommer med indlæg, når det er belejligt.


12 kommentarer:

  1. Hyggelig blomstring i julihagen! Visste ikke at margeritt (eller prestekrage som vi kaller den), er Danmarks nasjonalblomst. Trivelig plante. Har sådd en stor variant (Crazy Daisy), som blomstrer fint nå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Angående margeritten henviser jeg til mit svar til Marit.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Hei! Du har så mange vakre plantekombinasjoner. Det er det inspirerende å se. Jeg visste heller ikke at margeritter er Danmarks nasjonalblomst. Stjernesjerm skal jeg klippe ned når den er avblomstret. Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Angående margeritten henviser jeg til mit svar til Marit.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Net, det visste ikke jeg heller om prestekragen. Kalles den det på grunn av Dronning Margrethe? Kalles ikke hun for Daisy? Nydelig stjerneskjerm. Det er smart å klippe de ned etter blomstring ja, for ellers så sprer de seg veldig nye.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tidligere var rødkløveren Danmarks nationalblomst. Dengang var Danmark et landbrugsland, og rødkløveren var populær i landbruget. Nu er margeritten Danmarks nationalblomst. Så vidt jeg husker, blev den valgt ved en afstemning. Som du skriver, bliver dronning Margrethe i familien kaldt Daisy, og jeg tror, det er derfor, margeritten er blevet så populær. Dronningen bærer ofte et margeritsmykke, som hun har fået af sin far. Et lignende smykke er blevet sat i produktion, og mange danske kvinder bærer det.

      Hilsen Elna

      Hilsen Elna

      Slet
    2. Undskyld, der skulle ikke have stået far, smykket stammer fra dronningens mors familie.

      Slet
  4. Hej Elna!
    Du har mycket som är vackert och jag blir särskilt förtjust i den vita rabatten med lammöron och stjärnflocka och gräs. Det är riktigt fint tillsammans.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
  5. Godt du kommer med indlæg, så vi kan se, hvad du har i din have. På Samsø havde jeg mange margueritter, her har jeg ingen, jeg synes, de breder sig for meget. Per har mange, så jeg kan sagtens få nogle. Jeg kan godt lide dem, søde blomster, men jeg kan ikke lide, at det bliver så store klumper, så foreløbig holder jeg mig fra dem.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  6. Ja margueritter er super i alle afskygninger. Både de små matrem, gåseurten, phyretreum, og de alm store. Men efter min mening skal de være enkle, de fine dobbelte er smukke, meen ikke margueritter. Jeg er nok sær, men faktisk foretrækker jeg de enkle blomster frem de meget fyldte.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  7. Sikke mange fine sager du viser. Jeg har ikke set en havebetonie før - den er fin. Smukt oversigtsbillede af din hvide have. Meget flot komponerede bed du har lavet.

    SvarSlet
  8. Så mycket fint! Dina bilder inspirerar verkligen!
    Ha en mysig söndag nu...
    Kram Titti

    SvarSlet