fredag den 6. oktober 2023

Efterår

Så blev det efterår med blæst og regn. Det eneste, der ikke er så efterårsagtigt er temperaturen. Det er fortsat lunt, og nattefrosten synes langt væk. Vi har allerede fået 44 mm regn i oktober, og det meste kom over en nat, så blomsterne ser lidt forpjuskede ud, desuden har blæsten været hård, og det bærer haven også præg af.

Men der er stauder, der ikke lader sig gå på af hverken blæst eller regn. Kikker man mod jorden, får man øje på to af de mest trofaste stauder, den gule lærkespore og prydjordbær. De blomstrer hele havesæsonen, ja prydjordbær blomstrer tilmed i milde vintre. 



Den blå storkenæb, 'Rozanne', skal også nævnes som en af de trofaste, selvom den ikke har helt så lang blomstringstid, som de to ovennævnte. Men blandt storkenæb, er det en af de længst blomstrende.


I foråret såede jeg solsikker af en sort der hedder 'Waooh'. Det er en rigtig god sort til vores lidt forblæste have, for planterne bliver kun omkring 80 cm høje, og de har nogle meget kraftige stilke, så de behøver ingen opbinding. Der kommer mange blomster på hver stilk, så man kan have fornøjelse af dem over lang tid. 


Når man har forskellige sorter af høstasters, kan blomstringen strækkes over hele efteråret. De første er afblomstrede, og den sidste er ikke i blomst endnu. 


På samme måde som med høstasters kan man også strække sankthansurternes blomstring. 


En af hostaerne blomstrer fortsat. Jeg har hørt flere sige, at de hvide hosta har et lilla skær i år. Det gælder også for denne, som plejer at være helt hvid. 


Solhat 'Little Henry' er så fin med de smalle blomsterblade. Den er først lige sprunget ud, men bedre sent end aldrig.


Den lyserøde nerine har fundet en plads i solen. Den vokser langs en sydmur, så her er lunt og godt, og den plejer at kunne overvintre.


Farvebælgens bælge er nu blevet helt sorte. Jeg har høstet nogle af frøene. De er kuldekimere, så de kan sås nu.


For 10 år siden plantede vi de 3 korneller, Cornus Kousa 'Schmetterling', der vokser langs vores østgavl. Hvert år har jeg kikket forgæves efter frugter på dem. Men i år fik jeg øje på 2 flotte røde frugter. Jeg håber, den fremover vil sætte frugt - og gerne lidt mere end to.



19 kommentarer:

  1. Ja det forstår jeg godt, jeg har ingen Cornus Kousa nu, men dem jeg havde på Samsø var også længe om at sætte frugt. Så var I heldige at få regn, vi har fået 10 højst siden 1. oktober. Der er stadig nogle steder, hvor man ikke får meget regn. Men jeg tror nu alligevel efter at have set i Århus, så hellere for lidt end for meget. Det var rart, hvis det kunne fordele sig lidt bedre i landet.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jo godt være, at Cornus Kousa er længe om at komme i gang med frugtsætningen. Men nu har det ene af træerne vist, at det kan sætte frugt, så jeg håber, at de to andre følger efter til næste år.
      Jeg er glad for regnen, for jorden var ved at blive tør. Men jeg har også set billeder fra Århus, og det er nærmest helt uhyggeligt, med alt den regn, de fik. De ville sikkert gerne have sendt noget af regnen til Fyn.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Med årene er vores cornus kousaer begyndt at sætte frugt hvert år, men jeg tror, fuglene snupper nogle af dem, der bliver sat an. Asters har jeg ikke den store succes med. Jeg foretrækker de lave pudeasters, for de høje bliver alt for høje og vælter i vores lerjord. Omvendt overlever de fleste lave ikke ret længe, så vi har ikke nær så mange asters, som jeg kunne ønske. Farvebælgs mørke frøstande er virkelig dramatiske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis fuglene kommer i flok, kan de vel hurtigt rydde et helt træ, så det kan være, jeg slet ikke får lov at beholde mine to frugter :-(
      Det lyder, som om asters er bedst i sandjord. Jeg kan især godt lide de lilla, for de passer så fint til efterårets gyldne farver.
      Det er specielt, at bælgene ender med at blive sorte, men de er ganske fine. Frøene er også sorte.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Dejligt med de trofaste stauder som blomstrer hele sommeren. Dine asters og sankthansurt er meget flotte. Et ordentlig pift farve her i efterårets lave sol. Jeg har også nydt farvebælgens bælge, men så fik jeg besøg af min havegruppe. Sådanne frø kunne de ikke stå for - de skulle straks sås derhjemme!

    SvarSlet
    Svar
    1. De nemme og trofaste stauder er ikke til at undvære. Ja på denne årstid kan jeg slet ikke få nok at de stærke farver. Om sommeren er jeg mere til pastelfarver. Jeg håber, din havegruppe efterlod nogle frø, så du også selv har nogle at så. Sidst jeg såede farvebælg, havde jeg sat kassen med de små spirer under et halvtag, men fuglene kunne ikke lade dem være i fred, så planterne gik desværre til. I år må jeg prøve at lægge et net over dem.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Ja det er asterstid og st. Hansurt. Jeg har et par supersøde "selvsået" asters, de er yndige, men kors hvor de kan løbe rundt. Om foråret brummer jeg over dem, men nu er de en fryd. De ligner små skyer.
    Farvebælg, ja det var den jeg ville kikke efter da jeg var hos plantepusheren. Nå, det bliver næste gang. Den skulle jo osse være ret tørketolerant.
    Den ligner en lille stjerne den solhat. Er det en staude eller er det en ètårig. Sommetider kan de jo overvintre, med lidt held og en mild vinter.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Men skal nok holde sig fra de sorter, der breder sig mest. De kan være lidt svære at rykke op, hvis de invaderer andre stauder.
      Farvebælg er tørketålende. Jeg har den ved foden af et stort rønnetræ, og det lader den sig ikke gå på af.
      Solhatten er en staude. Jeg købte den i Holland sidste sommer, så den har jo indtil nu kun overvintret en gang. Den er kommet sent i gang med at blomstre, men den skal måske lige vænne sig til forholdene. Den vokser et tørt sted..

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Så mye fint du har som blomstrer nå. Høstasters er så fine nå, det er dine St. Hansurt også. De blomstrer veldig lenge. Her som frosten kommer tidligere enn hos deg rammer den ofte mine høstasters. Det er så synd, for de har jo så vakre blomster. Det er mye regn du har fått nå. Her har det kun kommet 2 mm i oktober, men det har kommet så mye regn tidligere at det er godt med en pause fra regnet her.
    Dine solsikker er veldig fine. Det er godt det finnes noen sorter som ikke må bindes opp.

    SvarSlet
    Svar
    1. De sentblomstrende høstasters kan også blive ramt af frosten her. Men jeg garderer mig med også at have nogle tidligtblomstrende.
      Her var regnen velkommen, men på et tidspunkt kan man jo nå dertil, hvor man har fået nok.
      Jeg er glad for solsikkerne, og det er bestemt en gevinst, at de ikke skal bindes op. Opbinding er ikke det mest spændende arbejde.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Jeg kan ikke se du har haft problemer med regn og blæst, det ser jo bare godt ud altsammen! Sankthansurt og asters er en flot kombination, og Rozanne er nok den nemmeste og mest udholdende Geranium at have. Af en eller anden grund har jeg ikke held med farvebælg, og den nye har end ikke blomstret i år, men den får en chance mere til næste år. Smart med lave og robuste solsikker, og når de så får flere blomster på hver stilk er det en ekstra fordel. Fantastisk med al den blomstring her i oktober, men de høje temperaturer er nok ikke noget vi bør ønske os fremover. Det er gået galt med vores klima tilsyneladende, og nu må vi leve med nye forhold.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke farvebælgen bare skal have lidt tid til at etablere sig. Jeg håber, du får held med den til næste år, for det er en smuk staude. Vi har heldigvis ikke haft frost i nat, så vi håber at kunne nyde blomsterne lidt endnu. Men i Midtjylland har der været nattefrost.
      Klimaændringerne, og alt hvad der følger med, giver grund til bekymring. Og det bliver svært om ikke umuligt at stoppe udviklingen. For os haveejere vil det betyde, at vi hele tiden får nye udfordringer - men vi giver ikke op.

      Hilsen Elna

      Slet
    2. 'Godt brølt løve' - vi giver nemlig ikke op!

      Slet
  7. Hej Elna!
    Det ser fint ut med både Aster och Kärleksört som blommar så fint. Så vacker din Nerine är. Läser att den tillhör amaryllis släktet så den skulle nog inte klara att övervintras hos oss.
    Solrosorna finns i så många sorter, höga och låga, dina ser riktigt kraftiga och fina ut. Jag har bara några som sått sig själv av solrosfrön som jag haft i fågelmatarna. De piggar upp med sina gula solar.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Nerine kræver en lun plads i haven, og derfor har jeg plantet dem langs en sydmur. Der overvintrer de uden problemer. Men jeg er ikke sikker på, at de ellers vil kunne overvintre.
      Solsikker er virkelig gule sole, som man bliver i godt humør af. Det er godt, fuglene levner nogle frø, så du kan glæde dig over blomsterne.

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Det finns så många vackra höstblommor! Kärleksörten och aster är några favoriter...än blommar allt fint men kylan är på väg. Det är HÖST...
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Efterårsblomster er ofte meget farvestrålende, og man bliver i godt humør af dem, især på en dag som i dag, hvor solen skinner. Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig gåtur ved fjorden. Det var så smukt med helt stille vand og sivene, der står med store aks.

      hilsen Elna

      Slet
  9. Ser vi har et par like som fortsatt blomstrer godt, det er deilig når en er ute og staudene står like fint. Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Oktober kan være en smuk måned. Efterårsfarverne er kun lige begyndt at indfinde sig, men der er fortsat en del blomster, man kan glæde sig over.
      Du må også have en dejlig dag.

      Hilsen Elna

      Slet