Vi har nogle meget kvalitetsbevidste solsorte i haven. De elsker vore æbler, og de finder altid de største og mest røde.
Vores æbletræ af sorten Rød Ananas har haft rigtig mange æbler i år, så der blev både til mennesker og fugle. Men vi har et espalieræbletræ af sorten Elstar. Det blev plantet for 3 år siden, så der er ikke så mange æbler på træet endnu. Æblerne er knap nok modne, men de ser rigtig gode ud, og vi har ikke spor lyst til at dele dem med fuglene.
Jeg plejer at vikle en form for sløjfer af stanniol om grenene, for at skræmme fuglene væk. Det har også virket, men da stanniol er hårdt for miljøet, da der går meget energi til fremstillingen, er jeg ikke så glad for at bruge det. I år har jeg derfor hængt gamle cd skiver op i grenene.Skiverne reflekterer sollyset, og det skulle kunne holde fuglene væk. Det må komme an på en prøve!
Hej Elna
SvarSletDet var en smart idé. jeg håber, det hjælper. Det er irriterende, når fuglene hakker hul på æblerne inden de er modne, så man ikke når at plukke dem.
Hilsen Lisbeth
Indtil videre har fuglene holdt sig pænt på afstand! Ellers må jeg jo tage en alvorlig snak med dem.
SletHilsen Elna