At dyrke have på trods

Vi er inde i en periode, hvor den ene storm efter den anden ruller ind over landet. Freja, Gorm og Helga har været navnene på de seneste. Med sig fører de ødelæggelser på bygninger og på haver. Træer vælter, grene knækker, og plankeværk lægger sig ned. Somme tider kan det godt være lidt op ad bakke at være haveejer. Men vi haveejere lader os jo ikke slå ud. Vælter der et træ, er vi hurtige til at plante et nyt.

Jeg kom til at tænke på nogle billeder, jeg tog i Grønland sidste sommer. Her er det naturen, der råder de fleste steder. Men nogle steder ser man små haver ved husene. Der plantes træer og stauder, og der dyrkes grønsager. Det er et begrænset udvalg af planter, der kan tåle klimaet og sommeren er kort. Der er så meget, der kan gå galt. Men alligevel forsøger man. Det kan man da kalde at dyrke have på trods.

Forhaven her er ikke stor, men den er smuk i al sin enkelhed. Og naturen blander sig på den mest charmerende måde.

Lupinerne ser ud til at trives.

Nogle steder har naturen næsten taget over som her på kirkegården i Igaliku.

I Upernaviarsuk ligger en forsøgsgård med tilhørende skole for landbrugserhvervet. Til forsøgsgården hører et gartneri med frilandsarealer, drivhuse og mistbænke. Der dyrkes på forsøgsbasis grønsager, bær, træer og prydplanter. Noget lykkes, og andet trives mindre godt. Frem for alt indsamles en viden, som kommer de grønlandske havebrugere til gavn.

Efter grønlandske forhold er træerne på forsøgsstationen store, og der bliver værnet om dem.

Det er altid en ekstra kvalitet, når en have ligger i smukke omgivelser. Det kan man da sige, at forsøgsstationen gør.