mandag den 14. marts 2016

Millioner af krokus

Nu er det krokustid, og jeg har set mange haveblogs med krokusbilleder. Det får mig til at tænke på slotsparken ved Husum Slot i Sydslesvig. Vi var der for nogle år siden lige midt i krokustiden. Det var et fantastisk syn, der mødte os.


Slotsparken var fyldt af lilla krokus. Vi synes måske, det er meget, hvis vi lægger et par hundrede krokusløg i haven. Men her skulle efter sigende være over 5.000.000 krokus (godt det ikke var mig, der skulle tælle dem) på et areal på 50.000 kvadratmeter.


Krokusserne er af sorten Crocus Napolitanus.


Hvis søndagsturen går til det sønderjyske, var det måske værd at overveje en afstikker syd for grænsen. Husum ligger ved vestkysten ca. 1 times kørsel fra Tønder. Men forhør for en sikkerheds skyld på turistkontoret, om krokusserne er i blomst.

7 kommentarer:

  1. Oj, oj så vackert, en promenad att minnas länge.

    SvarSlet
  2. Sååå smukt :-D

    Forårshilsen
    Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
  3. Tak for jeres kommentarer!
    Det var lidt sjovt, for vi havde intet kendskab til krokustæppet, vi kørte bare til Husum, fordi vi havde hørt, at det var en spændende by. Ved indkørslen til byen blev vi fanget af et skilt, der viste vej til krokustæppet. Det måtte vi selvfølgelig se. Vi var så heldige, at krokusserne stod i fuldt flor - og vi sagde også fantastisk, imponerende, vackert og sååå smukt!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  4. Oj, oj, oj, hvor er det smukt! Krokus er min favorit af de tidlige forårsblomster og jeg sørger for hvert år at lægge flere, men det der er jo helt overvældende :-)
    Kh Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare vent at se, hvad det kan udvikle sig til, når du lægger løg hvert år!
      God weekend!
      Hilsen Elna

      Slet