Den tørketålende have

For nogle år siden nedlagde vi vores køkkenhave, fordi vi syntes, at udbyttet var for magert. Vi har det tit meget tørt i maj-juni, og køkkenurterne kom dårlig fra start. Senere på sommeren kom der invasion af dræbersnegle, der tog godt for sig af retterne.

Det ledige jordstykke blev i stedet lavet til en staudehave med tørketålende stauder. Der findes mange skønne stauder, der trives i sol og tør jord, så hvorfor ikke bare tage konsekvenserne og plante noget, som kunne gro, uden at vi hele tiden skulle stå klar med havevanderen? Stauderne er holdt i farverne lyserød, pink, lilla, blå samt hvid. En del af dem har gråt løv.

Staudehaven er indrettet med flisegange og en fliseplads. Grundplanen ses tydeligt på vinterbilledet.

I nederste hjørne vokser et gammelt æbletræ. Jeg synes, stammen kommer bedst til sin ret i en ensartet bund. Derfor er der plantet guldjordbær under træet. Det er også praktisk med en bundplantning, som tåler at blive trådt på, når æblerne skal plukkes og nedfaldne samles op.

Langs skellet til naboen står et gammelt flethegn. Selv noget så uinteressant som et flethegn kan få charme, når bare det bliver gammelt nok. Op ad hegnet gror flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, i pink og hvid. Ærteblomsterne kan blomstre over mange uger, når bare man husker at fjerne de visne blomster.

Andre stauder, der blomstrer nu, er anisisop, Agastache foeniculum,

merian, Origanum,

russisk mandstro, Eryngium planum 'Blaukappe',

purpur-torskemund, Linaria purpurea.

Planten på næste billede er storkenæb, Geranium Rozanne. Den er fejlplaceret. Jeg troede, den var tørketålende, men det er den ikke. Skal den blive til noget, må den vandes. Og det bliver den så, for jeg kan ikke nænne at flytte den. Den er så indtagende med sine lysende blå blomster, og den væver sig smukt ind imellem de andre planter.

Sankthansurten står i knop, og det er næsten nu, den er allerkønnest. Senere springer den ud med lilla blomster.

Katosten sår sig flittigt og dukker op hist og her.

Lys rosa brudeslør, Gypsophila hyb. 'Rosenschleier' har svært ved at begrænse sig, men vælter dekorativt ud over både sti og naboplanter.

Jeg synes, at der her i sensommeren mangler nogle hvide blomster forskellige steder i staudehaven, f.eks. på billedet herunder. Jeg kan lige forestille mig nogle store hvide blomster placeret i en gruppe i forgrunden, hvor storkenæbene har bredt sig lidt for meget. Er der nogle, der har forslag??