I stakken er der bøger om både nordiske og engelske haver, og der er bøger om roser og georginer, kort sagt en god blanding af fagbøger til inspiration og til at blive klogere af.
Lars-Åke Gustavssons bog "Gammeldags buskroser" er en lille nem bog, hvor man bliver præsenteret for forskellige grupper af gammeldags buskroser. Forfatteren har selv taget fotos til bogen. Inden for hver gruppe vises et udvalg af de bedste roser, og de bliver beskrevet ud fra deres udseende samt hvilke dyrkningsmæssige krav, de stiller. Det er en nyttig bog, hvis man står overfor at skulle anskaffe nye roser eller blot vil vide mere om rosendyrkning.
Næste bog "Klatreroser" har også Lars-Åke Gustavsson som både forfatter og fotograf. De 2 rosenbøger er i samme serie og de ligner hinanden, bortset fra at de omhandler forskellige slags roser.
Den næste bog er fyldt med farvestrålende fotos. Titlen er "Georginer" og det er lige præcis, hvad bogen handler om. Jens Bull har lavet en fin og lettilgængelig bog om, hvordan man dyrker georginer, og der er en gennemgang af de forskellige typer.
Helena Attlee har kaldt sin bog "Englands smukkeste haver". Det er noget af en præstation at vælge de smukkeste haver i havelandet England, men ikke desto mindre har forfatteren udvalgt 20 haver, både kendte og lidt mindre kendte. Titlen til trods er haverne fordelt over hele Storbritannien. I bogen kan man kort læse om havernes historie, og der er en overordnet beskrivelse af de enkelte haveanlæg. Bogen er illustreret af Alex Ramsey, og de mange fotos er af høj kvalitet.
Den sidste bog, jeg vil fortælle om, er Annika Zettermans "Nyt nordisk havedesign". Her er tale om en virkelig god og gedigen bog, som jeg varmt vil anbefale. Jeg synes, vi har savnet en bog om lige netop det emne.
Selvom haverne på mange måder er forskellige i de nordiske lande, har de også mange fælles træk, når man ser på grundplan, plantevalg, betydningen af årstidernes skiften og så videre. Men jeg tror ikke, vi er så bevidste om den nordiske havestil.
Tekst og fotos understøtter hinanden, så bogen bliver meget informativ. Bogen kan give nyttig viden samt inspiration, hvis man står over for at skulle anlægge en have eller et haverum. Men det er også en spændende bog, hvis man gerne vil vide mere om, hvad havedesignere i norden lægger vægt på i dag.
Ja, det er ikke lige havevejr, så tak for at gøre opmærksom på nogle havebøger:) Jeg kunne godt blive fristet af 'Nyt nordisk design' - den ser interessant ud.
SvarSletJeg tror bestemt, du vil kunne lide bogen, for du har jo selv en have i ny nordisk stil. Jeg synes, det er en god bog. Enkelte af haverne kan være for avancerede efter min smag, men en bog om nyt design skal vel være lidt avanceret.
SletHilsen Elna
Hej Elna
SvarSletDu har ret det bliver vist nogen dage der kalder på en god bog!
Lars-Åke Gustavsson er noget af et unikum indenfor roser - hans 'Rosor för nordiska trädgårdar' er et suverænt værk, og kombineret med internettet for den allernyeste udvikling, så har man en fantastisk kombination:)
Annika Zetterman så jeg på biblioteket - den vil jeg tjekke op på!
Ha en dejlig weekend
Det var dig, der sidste år gjorde mig opmærksom på Lars-Åke Gustavssons bøger. Det er gode bøger, teksten er kort og præcis og letforståelig, og fotografierne er fine.
SletHilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletDet gör du alldeles rätt i, låter trädgården sova och njuta av goda böcker. Jag läser mycket men märker att andelen trädgårdslitteratur har minskat betydligt. Skälet är nog att jag läst för många dåliga trädgårdsböcker där författaren inte gör någon egen research utan blandar friskt och upprepar gamla, inte alltid så goda råd. Ibland är det rena felaktigheter som lever vidare genom en lat författare som inte bryr sig om att vara noggrann.
De trädgårdsböcker som jag trots allt tycker är läsvärda är liknande Lars-Åke Gustafssons böcker där en passionerad växtnörd ägnat nästan hela sitt liv åt en enda växtart och bestämmer sig för att skriva en bok om växten. Då blir det läsvärt och man bör lyssna noggrant.
Ha det gott i läshörnan!
Efter min mening udkommer der lidt for mange havebøger, som ikke går i dybden. Det er ofte store flotte bøger med mange billeder, men det er bøger, som man kan læse på en aften. Den slags bøger nøjes jeg med at låne på biblioteket.
SletJeg er lige gået i gang med Noel Kingsburys bog “Den naturlige have”. Jeg tror, den er god
Du må have en god weekend!
Hilsen Elna
Fine hagebøker! Ja, det er nå vi har tid til å lese hagebøker. Nordisk hagestil, ja hva er nå det? Her må jeg ta hensyn til de forskjellige klimatiske forhold, så middelhavshage er i alle fall ikke enkelt å få til ute her :)
SvarSletGod weekend
Det er svært kort at fortælle om nordisk havestil, men jeg forbinder den mest med enkle linjer og enkelhed i beplantningen, geometriske linjer, haverum og naturlige materialer. Men nordisk havestil er også så meget mere.... Jeg holder meget af den nordiske havestil, og den er grundlaget for vores have, men jeg holder også meget af fx engelske haver.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Tak for anmeldelserne. Bogen af Zetterman fik jeg i julegave sidste år. Jeg giver den ikke toppoints, men den kommer deropad. Min interesse er nemlig mere planterne end haveindretningen; men alligevel var det interessant at læse en bog med en ny indfaldsvinkel.
SvarSletJeg er godt klar over, at vore haveinteresser går i forskellige retninger. Jeg har det ligesom dig, at jeg synes det kan være spændende at læse en havebog, selv om det, den omhandler, ikke er så aktuelt i min egen have. Min eneste anke mod bogen er, at jeg synes den er svær at læse på grund af det blanke papir og den svage skriftstyrke.
SletHilse Elna
Fina boktips! Lars-Åke Gustavssons rosexpertis hade jag glömt bort. Jag köpte en bok förra helgen som jag ska bläddra och läsa mer i - Woodland garden av Kenneth Cox. Får fina vitsord.
SvarSletHa det gott! Carina
Jeg har læst om “Woodland garden”, og den får gode omtaler. Det kan være, jeg skal prøve, om biblioteket kan skaffe den.
SletDu må også have det godt!
Hilsen Elna
Dejligt med lidt haveguf i form af bøger, for du har ganske ret, der er ikke meget ved at komme i haven nu, jeg sammenligner frossen jord med den tørre jord, vi havde i sommer, det er trist og goldt, men det går heldigvis over igen.
SvarSletGod weekend
Sneflokke kommer vrimlende... Ja lige nu sner det faktisk, snefnuggene daler lige så stille ned, og der ligger et fint hvidt drys derude. Jeg lader haven sove vintersøvn og hygger mig indendørs.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Ja det er tiden for sofa, lunt tæppe, en kop etellerandet, og masser af havebøger. Jeg er faktisk ved at line op til resten af aftenen i bøgernes verden. Jeg har osse Gustafssons rosenbøger. Super gode. Ikke så tunge, så det er nemt at sidde i sofaen med dem, og fint informative.
SvarSlethilsner Gunvor
Jeg kan godt lide din pointe med, at Gustavssons havebøger ikke er så tunge. Mange havebøger har næsten for mange store billeder, så bøgerne bliver for tunge at sidde med.
SletDu må hygge dig i sofaen med dine havebøger!
Hilsen Elna
Helt enig: Jeg lader også haven være og hygger mig indendørs med havebøger - og med at se ud på dagens nydelige tøsne. Jeg har fået ret mange bøger i år, så jeg har nok til mange uger, men den du nævner om nordisk havedesign, MÅ jeg have. Jeg er vild med indretning af rammerne for både mennesker og planter. Bogen kommer i første omgang på ønskesedlen. Skulle det glippe kommer den på indkøbslisten. Det er altid godt med en Plan B :-)))
SvarSletGod weekendlæsehygge.
Lisbeth
Jeg starter gerne med at låne de nye havebøger på biblioteket. Hvis jeg kan lide dem, kommer de på min ønskeseddel. Jeg er lige gået i gang med at læse Noel Kingsburys bog “Den naturlige have”. Selvom det ikke fremgår af titlen, handler den om anlæg af små haver. Den må også hellere komme på din ønskeseddel😀.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Tak for tip. Jeg er ved at læse Kingsburys 'Den naturlige staudehave'. Han er altså god. Jeg må have fat i den anden også - jeg kan jo starte på biblioteket :-)
SvarSletJa på vintern är det kul att ta fram böckerna igen, eller låna nya. Man hittar alltid något nytt i dem varje gång man läser eller bläddrar. Jag läser trädgårdstidningar i appen readly men det är aldrig detsamma som att hålla i en bok.
SvarSletHa det fint
Helene
Man kan finde meget godt læsestof på nettet. Appen Readly kender jeg ikke, men jeg kan se, at der ligger forskellige havemagasiner på den. Men jeg vil give dig ret, det er nu bedre at sidde med en bog i hånden.
SletDu må også have det godt!
Hilsen Elna