En efterårstur til Geografisk Have og Minibyen i Kolding

En dag i efterårsferien gik turen til Geografisk Have i Kolding. Det er en skøn have, og selvom vi er midt i efteråret, er der fortsat meget at se.

Georginerne blomstrede helt overdådigt, og nogle af havens buske og træer havde fået efterårsfarver. Og så faldt jeg helt og aldeles for de røde frugter på kinesisk kornel. Her kommer en serie indtryk fra haven.

Hanne Varming har lavet den dejlige skulptur "Amalie med kat".

Her er frugterne på kinesisk kornel, cornus kousa var. sinensis. Frugterne er store og lysende røde, og de har en meget flot overflade. Efter hvad jeg har læst mig til, skulle de kunne bruges til syltetøj.

I et hjørne af Geografisk Have ligger Kolding Miniby. Her er foreløbig opført modeller af 350 huse i Kolding, som de så ud i perioden 1860-1870. Husene er bygget i forholdet 1:10. Det er et imponerende stykke arbejde, minibyggerne er i gang med.

 

 

Nemmere kan det næsten ikke være

Billedet her har jeg tidligere vist på bloggen i forbindelse med et indlæg om kantplanter. Billedet er taget i juni, og planten er storkenæb "Rose Clair".

Forleden var jeg i haven med fotoapparatet, og jeg fotograferede bedet igen. Der er fortsat blomster, dog ikke helt så mange som for 4 måneder siden, og bladene står friske og grønne.

Planterne har blomstret uafbrudt siden starten af juni, og de er ikke blevet klippet ned i sommerens løb. De står så tæt, at der ikke kommer ukrudt. Kantspaden har været i brug et par gange først på sæsonen, for at tæmme græsset og tilfredsstille min ordenssans! Vores jord er tør, så der er blevet vandet lidt med siveslangen. Når planterne visner ned om vinteren, bliver bedet lidt kedelig at se på. Til gengæld står bambusserne bagved jo grønne. Om foråret får de visne storkenæb lov at blive liggende på jorden, for der kommer hurtigt nye skud op og dækker.

Nemmere kan det næsten ikke være. Og selvom jeg holder meget af at arbejde i haven, gør det jo ikke noget, at der er bede, der stort set kan passe sig selv.

Cd skiver i æbletræet

Vi har nogle meget kvalitetsbevidste solsorte i haven. De elsker vore æbler, og de finder altid de største og mest røde.

Vores æbletræ af sorten Rød Ananas har haft rigtig mange æbler i år, så der blev både til mennesker og fugle. Men vi har et espalieræbletræ af sorten Elstar. Det blev plantet for 3 år siden, så der er ikke så mange æbler på træet endnu. Æblerne er knap nok modne, men de ser rigtig gode ud, og vi har ikke spor lyst til at dele dem med fuglene.

Jeg plejer at vikle en form for sløjfer af stanniol om grenene, for at skræmme fuglene væk. Det har også virket, men da stanniol er hårdt for miljøet, da der går meget energi til fremstillingen, er jeg ikke så glad for at bruge det. I år har jeg derfor hængt gamle cd skiver op i grenene.Skiverne reflekterer sollyset, og det skulle kunne holde fuglene væk. Det må komme an på en prøve!

Lækker æblekage af havens æbler

Lige nu har vi rigtig mange æbler i haven. De smager allerbedst, når man spiser dem lige fra træet. Men en lækker æblekage gør nu også altid lykke. Her kommer opskriften på husets favoritkage:

En portion æbler skrælles, kernehusene fjernes, og æblerne skæres i mindre stykker. Æblestykkerne blandes med knuste dessertmakroner og lægges i en lav skål eller en tærteform. Hakkede nødder og brun farin drysses over.

Skålen stilles i mikroovnen ved 600 W i ca. 10 min.

Æblekagen serveres lun eller kold med flødeskum. Uhm!

Opskriften har fulgt os i mange år, så hvem, der har rettighederne til den, fortaber sig i glemselen.

Den hvide have

I forbindelse med en større omlægning af forhaven i 2013 lavede vi en hvid have. Det var et vældigt spændende projekt, men ikke helt let. En have med ene hvide blomster kommer let til at virke flad og kedelig. Vi har derfor også løbende byttet lidt rundt på nogle af stauderne, fyldt huller ud med sommerblomster og købt nye stauder.

Vi har endnu engang set med kritiske øjne på den hvide have, spaden blev hentet, og vi gik i gang med at flytte rundt, dele og plante lidt nyt. Alt det, der har været gravet op, er blevet vandet. Der er også kommet en del regn. Så alt i alt er det blevet til en temmelig mudret forestilling, og stauderne ser lidt miserable ud. Men de skal nok komme sig, og jeg glæder mig til at se resultatet til foråret.

De fire træskiver er et minde om nogle store bøgetræer, der tidligere stod i forhaven. Træerne blev simpelthen for store og blev fældet.

 

Den hvide have bliver på de to sider rammet ind af en græssti. På den tredje side er plantet en bred bræmme af vinterglans. Og på den fjerde side står nogle gamle taks, som vi forsøger at klippe så de bliver cylinderformede.

Som "overligger" er plantet en pilebladet prydpære, pyrus salicifolia 'Pendula'.

Til at give lidt farve og fylde om vinteren er plantet 3 stk. ædelcypres, chamaecyparis law. 'Mini Globus'.

Et par hvidbrogede elefantgræs, miscanthus sin. 'Morning Light, giver lethed til bedet.

Den øvrige beplantning består af stauder med hvide blomster. I starten var der enkelte stauder med lysegule blomster plantet ind imellem, men det blev ikke vellykket, og de er gravet op nu. For at skabe variation, har vi valgt en del stauder med grå blade foruden forskellige nuancer af grønt.

Der er fortsat en del stauder i blomst. Her er det perlekurv, anaphalis triplinervis..

Stjerneskærm, astrantia major Alba'

Høstanemone, anemone japonica 'Honorine Joobert'

Kinesisk stenurt, sedum spectabile 'Star Dust' (til højre i billedet)

Salvie, salvia nemorosa 'Schneehügel'

Septemberhaven

Det er dejlige havedage, vi har her i september. Solen skinner, der er kommet regn, så nu er græsplænen ved at være grøn igen, og der er fortsat mange blomster. Det er endnu så varmt, at man kan tage sig en slapper i havemøblerne, men september er også en god måned til forskellige gøremål så som at plante, lægge løg, lave nye bede...

Jeg har været rundt i haven med fotoapparatet og det kom der en lille billedserie ud af:

Røde æbler mod en septemberblå himmel. Sorten er rød ananas, og æblerne har en skøn aromatisk smag og duft.

Vindruerne hænger ned fra taget på en lille overdækket siddeplads. De når ikke at modne i år, men det ser da meget hyggeligt ud. Mon man kan lave et eller andet af umodne druer?

 

Nogle af havens krukkevækster var kommet til at se lidt triste ud. Men min flinke og praktiske nabo fortalte mig, at jeg kunne plukke en buket sankthansurt og sætte i en krukke. De skulle nok slå rod, Det skulle da prøves, og når jeg var i gang, tog jeg også en buket af den brogetbladede benved og satte i en potte. Benved plejer også at være nem at få til at slå rod. Nu har de stået i krukkerne i et par uger, og forsøget ser ud til at lykkes.

Nogle af forårets krukkeblomster holder ud endnu. Pelargonierne er utrættelige. De bliver ved og ved, når bare de bliver vandet godt. De er plantet i Claus Dalby krukkemuld, så det er ikke nødvendigt at tilsætte gødning ved vanding, der er gødning nok i krukkemulden til en hel vækstsæson.

 

 

Hjortetaktræet har vokset sig stor i løbet af sommeren, og bladene hænger som et tag over de klippede fjeldribs, der danner bund i bedet.

 

 

Når sankthansurterne blomstrer, kommer der sommerfuglebesøg.

 

 

Høstanemonen er en af septembers sikre stauder. Den gror, som var den betalt herfor. Den tåler både tørke og blæst, men den er allersmukkest i solskin.

 

 

Og her er en anden, der også tåler tør og sandet jord og blæst, miscanthus 'Gracillimus'.

 

 

Lidt hyggespreder, skal man da være - selv om jeg egentlig ikke er så meget til opstillinger.

 

 

 

 

En hurtigløber

Det er utroligt, som tobakspibeplanten gror. Her i haven bliver den klippet helt ned hvert forår, og der går et godt stykke tid, inden den begynder at skyde. Der går så lang tid, at jeg hvert år når at tænke, at jeg da vist har taget livet af den med saksen. Men den kommer. Og når den først er i gang, har den travlt.

Den ser så dejlig frodig ud med de store blade. Og så er den sund. Den tager fat om det, der er i nærheden. Her snor den sig op ad tagrenden og nogle ståltråde med hulsten.

Lysende komplementærfarver! Her danner den par med montbretiaen.

Her blander den sig med vinen, som også er med til at give frodighed med sine store blade.