lørdag den 6. august 2016

Terra Nostra-parken i Furnas

Som omtalt i mit forrige indlæg, har vi holdt sommerferie på Azorerne. Jeg gik vist lidt amok med fotoapparatet, for der var så smukt og frodigt overalt. Jeg skal nok skåne jer for de fleste af billederne, men et par indlæg slipper I altså ikke for.

Jeg vil her vise nogle billeder fra Terra Nostra parken i Furnas. Parken blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, så det er en park med gamle og meget høje træer. Frodigheden er stor, og planterne vokser i flere etager.



Nogle af træerne er enormt høje. Her er det Ginkgo biloba Arvore do Amor.


Og her er det Taxodiaceae Sequoia sempervirens.


Men også under træerne var der stor frodighed.


Det er blevet så moderne at dyrke lodrette haver. Her er et godt eksempel, som naturen sikkert har skabt uden ret megen menneskelig indblanding.


I et hjørne af parken er en zoologisk have. Dyrene er ganske ufarlige!



Enkelt, men smukt.


Det var især de store træer, jeg blev optaget af, men der var også mange små dejligheder, bl.a. denne Orchidaceae Sobralia Mirabilis.


En køkkenhave var her også. Den var smukt anlagt og lige så frodig som det øvrige. Planten i forgrunden er yams.


Det var en meget spændende oplevelse at besøge denne smukke park. Det var nok den store frodighed i flere etager, der optog mig mest.


4 kommentarer:

  1. Ikke underligt at Azorerne er blevet et yndet feriemål. Hold op hvor ser det frodigt ud.

    SvarSlet
  2. Kan kun give dig ret. Temperaturen om vinteren når sjældent under 10 grader. Der kommer en del regn og luftfugtigheden er høj. Det er vulkanøer, så jorden er frugtbar. Med andre ord gode betingelser for plantelivet.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  3. Så rogivande och vackert. "I enkelheten visar sig mästaren"

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænkte faktisk på dig, da jeg gik der. Der var noget, der mindede mig om din have.

      Hilsen Elna

      Slet