Koreakornellen kaster lange skygger på husmuren,
og fotografen kaster lange skygger på græsset.
Vi har her i september været beriget med mange vindstille solskinsdage, og hvor er det dog skønt i haven sådan en stille formiddag.
Efteråret er begyndt at gløde.
Elstar har røde kinder, men æblerne er ikke helt modne endnu. Træet er blevet "pyntet" med cd'er for at holde fuglene væk. Det plejer at virke. Jeg så for nylig en lille frugthave, hvor der var hængt cd'er på træerne for at holde rådyrene væk, og jeg fik at vide, at det var effektivt.
Jeg ved ikke, hvem der spiser vore figner. Mon det er en mus? Måske skulle jeg også prøve at hænge cd'er i figentræet.
På et besøg på planteskolen forleden faldt jeg for denne hortensia, Hydrangea macrophylla 'Endless Summer The Bride'. Den ville med mig hjem, og det kom den.
Blandt de efterårsblomstrende stauder er stjerneskærm en af mine favoritter. Bliver den klippet ned efter første blomstring, blomstrer den igen i sensommeren, og anden blomstring er næsten lige så blomsterrig som den første.
Den hvide høstanemone, 'Honorine Jobert' er også meget blomsterrig, den har en meget lang blomstringsperiode, og blomsterne er meget holdbare.
Og så er det jo asterstid. Jeg er ikke så vild med asters. Jeg synes de er lidt stive i væksten, og bladene er ret kedelige. Men denne her, som jeg ikke kender navnet på, er da i grunden meget sød.
Zinniafrøene, som Haveselskabet sendte med medlemsbladet ud i foråret, har vokset sig store, endog meget store, og de farvestrålende blomster er til stor glæde.
Ja, lange skygger er tegn på at solen står lavere enn tidligere på sommeren. Det er helt klart blitt høst ute. Flotte bilder, og skyggen på veggen var dekorativ. Her er det bare grått vær og litt regn. Koselig å se solen på dine bilder.
SvarSletSolen gør os alle godt. Jeg håber, den må skinne hos dig i weekenden.
SletHilsen Elna
Very nice :-)...Michaela
SvarSletThank you!
SletElna
Skyggerne bliver lange og løvet gyldent, det er den vej det går. Men de stille dage bliver nydt efter alt den blæst vi har haft næsten hele sommeren, det er lige før de stille dage kan tælles på en til to hænder, så det er skønt at undvære vinden.
SvarSletFin hortensia der ville med dig hjem.
God weekend
Hyggeligt med en weekendhilsen fra Samsø.
SletDu må også have en god weekend Lisbeth.
Hilsen Elna
Hej Elna
SvarSletDet er nu flot med de lange skygger, og på denne årstid har vi dem jo næsten hele dagen - især når solen skinner:)
Asters er måske ikke heller nogen favorit her, men det er noget af en magnet på alle de hungrende insekter! Synes nu din ser ret spændende ud!
Ha en dejlig weekend
Du har ret, der skal jo også være noget for insekterne.
SletDu må også have en dejlig weekend!
Hilsen Elna
God kväll Elna!
SvarSletEn förträfflig rubrik som passar väl in just nu, vi har också haft ett härligt septemberväder, lite kompensation för den torra och blåsiga sommaren. Jag tycker september månad är skön även om mörkret faller ganska snabbt nu.
Du har mycket som blommar så fint fortfarande, här börjar det bli glest med blommande växter så jag borde komplettera lite inför hösten, för insekternas skull.
En trevlig helg med fortsatt fint sensommarväder!
Det er godt, at vi nu får kompensation for sommervejret. Jeg har noget, der blomstrer, men på grund af blæsten og den tørre sommer er haven ikke så frodig, som den plejer at være.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Ja, skyggerne bliver lange, og temperaturen falder hurtigt om aftenen, men det er hyggeligt at flytte rundt på planterne under den høje himmel.
SvarSletJeg synes, der er meget hygge forbundet med havearbejdet i september, for det hele er ikke så hektisk nu som om foråret.
SletHilsen Elna
Hei Elna!
SvarSletJeg synes det er veldig spennende med skygger. Det gir en ekstra dimensjon. De eneste selfiene jeg tar, er skyggeselfie. Du har en vakker hage nå i september med farger og former. At det er vindstille er så deilig.
Ha det godt og god helg! Anne
Jeg kan huske, hvordan jeg som barn legede med min egen skygge - stod i sjove stillinger, vinkede til skyggen osv. Nu synes jeg som du, at skygger giver en ekstra dimension, de giver haven liv og stemning.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Skyggene blir lengre, og da er det morsomt å gå tur med små barn:-)
SvarSletDeilig at det ikke er så mye vind, og litt sol. September er en deilig tid, så vi får håpe at vi kan nyte høstfargene en god stund.
Vakkert parti ned de vintergrønne klippede trær og den grønne bunndekkeren.
Ha en fortsatt fin søndag/Eirin
Vi kan jo håbe, at det gode vejr varer ind i oktober, så vi kan få nogle glødende efterårsfarver. September er dejlig. Vi har brugt havemøblerne mere i september, end vi gjorde i juni, hvor det blæste hver dag.
SvarSletHav en god uge!
Hilsen Elna
Hvor ser der dejligt ud i jeres have - og så misunder jeg dig dine smukke gule mursten, når jeg ser billeder af dem. Vi har nemlig også gule mursten på vores 70ér hus men de (og furerne) er langt fra så pæne mere som jeres :)
SvarSletHilsen Lisbet
Tak! Vores hus er også fra halvfjerdserne, og når jeg selv skal sige det, synes jeg også, at stenene holder sig ret godt. Vi blev ellers dengang vi byggede huset advaret mod at vælge gule mursten, fordi vi bor så tæt på Vesterhavet, hvor klimaet kan være lidt barsk.
SletHilsen Elna