fredag den 11. maj 2018

Grokraft

Det er utroligt, så stor grokraft planter kan have. Forleden fik jeg øje på disse to i en lille sprække mellem et par fliser. Mælkebøtter luger jeg konsekvent op, når jeg ser dem, violer er til en vis grad fredede, men hvis de breder sig for voldsomt, luger jeg nogle af dem op, hvilket for øvrigt kan være ret besværligt. Men da jeg så mælkebøtten og violen side om side i den smalle sprække, blev jeg så imponeret over deres grokraft - og skønhed - at jeg lod dem stå.


Det har været meget varmt i et stykke tid, og selvfølgelig nyder vi varmen, vi har vist allerede spist aftensmad i haven flere gange, end vi gjorde hele sidste sommer. Men det har til gengæld betydet, at mange af tulipanerne meget hurtigt afblomstrede. Så nu er det de forskellige grønne farver, der dominerer bedene.



Langs vestsiden af huset er det også de grønne farver, der dominerer, men her er linjerne lidt mere stramme.


Hostaerne har fart på, man kan se fra dag til dag, at de vokser. Det er fint, når de kommer op og dækker de visnende løgplanter, der giver bedene et lidt rodet indtryk.


Bispehuen står med friske grønne blade og yndige små lysegule blomster. Jeg holder så meget af de lidt diskrete blomster.


Når der er 27 grader i skyggen, er det hårdt at stå i solen, når man er en løvefod. Så det blev nødvendigt med en middagslur.


Bærmispler er smukke mod en blå himmel. Her er det Amelanchier spicata. De bliver høje, har en opret vækst og kræver ikke meget plads. De er ikke helt så elegante som visse andre sorter, men vi har dem som lægivere langs vores nordskel, og dertil er de glimrende.


I den hvide have er manden i huset i gang med at lave en ny sti. Jeg har lavet en tegning af haven og tegnet stien ind, men nogle gange synes jeg, det kan være lidt svært at forestille sig, hvordan ting tager sig ud i virkeligheden, Derfor er der lagt papstykker ud. De skal forestille fliser, men de er lidt lettere at håndtere end betonfliser. Imellem fliserne skal lægges runde natursten.



Skal jeg slutte af med en blomst, må det blive en gammeldags pinselilje. Det er en af mine absolutte favoritter. Disse er placeret i let skygge, så de har tålt de sidste dages meget varme vejr.

17 kommentarer:

  1. Hej Elna
    Jeg holder også meget af pinseliljer, dejlig duft. Hostaerne er gode til at dække for de nedvisnende løgplanter, og så er de tilmed pæne, indtil sneglene har været på besøg :(
    Jeg har en hosta, som har sået sig mellem fliserne, det er imponerende.
    God weekend
    fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en sej hosta, du har. Jeg klipper de visne blomster af, så jeg ser aldrig selvsåede hostaer. Jeg har heldigvis ikke set dræbersnegle i år, men derimod er der rigtig mange med hus på ryg. Dem kan man nu også godt blive lidt træt af.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Ja, det er bare til å la seg imponere av vekstkraften hos enkelte planter. Melkebøtte/løvetann er en av de. De er også besverlige å få opp. Naturen har laget de så de skal overleve alt uansett :)
    Her hvor jeg bor er det store enger hvor de får blomstre fritt, og de frør seg overalt. En klarer ikke å bli kvitt de uansett.
    Det var smart med pappskiver i steden for de tunge flisene. Flott pinselilje. De er så vakre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Papskiverne gjorde god gavn. Men nu er de overflødige, for i dag blev fliserne lagt. Imellem fliserne er der lagt runde sten, men vi havde ikke helt sten nok, så vi må samle, når vi går på stranden.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Det er helt rørende så livskraftige sådan nogle små planter kan være.
    Jeg kender det med at man ikke kan forestille sig tingene før de kommer på plads. Jeg smilede ad dine fliseskabeloner, for i disse dage rykker jeg rundt på nogle reolskabeloner for at finde ud af hvordan reolerne skal stå i vores nye stue :-) Sådan en flisesti er i øvrigt super pæn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da smart at lave reolskabeloner. Det er jo praktisk at finde de rigtige pladser til reolerne, inden man får dem fyldt med bøger :-) Jeg kan godt lide de runde natursten, for de bløder op på betonfliserne, og så er det altid sjovt at gå på stranden og lede efter sten.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Hej Elna

    Vækstkraften ja, det er fascinerende at være vidne til!
    Smart idé med papfliserne:)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Der blev båret nogle tomme papkasser hjem fra Kvickly! Men jeg synes også, at ideen var god.
      Du må også have en dejlig weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Nogle planter har masser af grokraft og trives udmærket, selvom de bliver forsømt, mens andre, som bliver nusset om og forkælet, bare ingenting vil. Pinseliljen hører heldigvis til dem, der godt vil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du da fuldstændig ret i. Nogle af selvsåerne har en utrolig grokraft, og jeg kan godt blive ret irriteret på mig selv, når jeg ikke får frøstandene klippet af i tide.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Hej Elna!

    En talande bild över naturens kraft, visst blir man lite ödmjuk och sentimental när man ser något som så gärna vill leva trots omständigheterna.

    Hostorna kommer här också med full kraft, värmen gör att det går alldeles för snabbt medans jag själv går alldeles för långsamt, värmen är inte min favorit. Lagom är bäst säger vi i Sverige.

    Ha det så gott Elna!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja man kan næsten blive lidt ydmyg.
      I dag har vi haft 28 grader, og det får planterne til at bøje hovederne. Alle de dejlige træer, der står med hvide blomster i maj, får alt for hurtigt afblomstret. Men morgenerne og aftnerne i haven er skønne.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Elsker når der dukker sådanne sejlivede og grokraftige frem mellem fliserne, de bliver ekstra beundret. Jeg forbarmer mig dog ikke over mælkebøtten, dem har vi så mange af i græsset. Jeg har også røde alumrod der kommer frem mellem vores fliser, og kan hive dem forsigtigt op og plante dem i haven.Altså de planter de kommer fra købte jeg i dyre domme for flere år siden, de har stået i krukker til for nylig. Så en her føler sig lidt rig.
    Det bliver en dejlig sti i får lavet. Og det ser godt og frodigt ud i jeres have. Også bemærkede jeg igen de gule sten med de røde stolper i gavlen, det ser spændende og godt ud. Ligner nærmest et kunstner hjem.
    Ha en god uge
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunstnerhjem, hi, hi! Da vi byggede hus i 70’erne var farverne moderne. De fleste har ændret farver på deres træværk indtil flere gange, men vi har holdt ved vores 70’er-farver. Ellers tak for de pæne ord.
      Jeg kan sagtens følge dig med hensyn til de selvsåede planter. Når jeg graver stauder op og deler dem, føler
      jeg mig også rig.

      Hilsen

      Slet
  8. Det er en stor grokraft i løvetann. Jeg hjalp et barnebarn med lekser for en stund siden, og der stod det i boka, at den gror opp gjennom asfalt, og at det faktisk er målt en som var 120 cm høy.
    Ellers kjenner vi oss igjen mht. pappskivene. Det er enklere å se ting for seg ved bruk av papp, esker, hageslanger m,m.
    Nå ser vi fram til litt mer normale temperaturer, og vi vanner og vanner.-)
    Nyt maidagene/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da helt utroligt, at en mælkebøtte kan blive 120 cm høj. Her var der omslag i vejret i dag. Efter mange dage med temperaturer på 27-28 grader, er det helt dejligt med køligere vejr. Men hvis ikke der meget snart kommer regn, skal vi også i gang med havevanderen.
      I må også nyde jeres dejlige majhave.

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Your blog was absolutely fantastic!
    Great deal of great information & this can be useful some or maybe the other way.
    Keep updating your blog,anticipating to get more detailed contents thanks for sharing.
    หนังใหม่

    SvarSlet