Det gamle træ, o, lad det stå

Jeg bliver altid så betaget, når jeg ser flotte gamle træer. Og så bliver jeg samtidig så taknemmelig over, at der bliver passet på træerne, så generation efter generation kan glædes over dem.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over træernes historie, hvem har plantet dem, og hvad har de oplevet? Tænk hvis de kunne fortælle deres historie. Træet på billedet nedenunder vokser i Fredensborg Slotshave. Det ville sikkert kunne fortælle mange spændende historier om prinser og prinsesser, men også om turister fra hele verden, der har lagt vejen forbi.

Og hvad mon dette gamle træ, der vokser ved Sønderborg Slot, har oplevet? Har det hørt kanonernes bragen på Dybbøl i 1864?

Jeg ved det ikke, for jeg kender ikke træets alder. Det står rankt og flot, men en af dets grene er blevet lidt træt, og har lagt sig til hvile på muren.

Det gamle træ i Husby Klitplantage trodser vestenvinden, men selvom det har vokset i årtier, er det ikke blevet ret højt. Det står lidt alene, måske har stormen lagt dets naboer ned. Selvom det ingen værdi har i driftsmæssig sammenhæng, har man alligevel valgt at lade det stå.

På gårdspladsen ved herregården Hessel i Vesthimmerland vokser disse gamle lindetræer. Bygningerne er fredet, og man har heldigvis også valgt at frede gårdspladsen og lindetræerne.

Det næste billede er også fra Hessel. Da man lavede diget, har man vist respekt for træet og ladet det stå. I dag er både dige og træ fredet.

Mange træer må lade livet, fordi de står for tæt på huse. Men på Skagen Museum har man fundet en mere fredelig løsning på det problem. Træet bliver beskåret, så det ikke når bygningen. Det lille træ bærer ikke bare frugt, det bærer også på et hjem for fuglene.

De gamle lindetræer i Møgeltønder bliver der passet godt på, og de bliver omhyggeligt beskåret af dygtige fagfolk. Hvad ville Slotsgade være uden Lindetræerne?

Nogle gange må træerne have en pind at støtte sig til. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg så dette træ på Madeira.

Træernes livskraft kan nogle gange være enorm. Selvom de vælter, gror de tappert videre og sender nye skud op i lyset. Træet vokser i Trädgårdsföreningens Have i Göteborg.

Det gamle træ på det næste billede vokser i anlægget i Ribe. Det vil ikke se druknedøden i øjnene, men klamrer sig fast med rødderne og prøver at holde balancen.

Boller-egen ved Horsens er en gammel kæmpe. Den har gået så gruelig meget igennem. Engang blev træet ramt af lynet, hvorved toppen knækkede af, og de sidste 200-300 år har det været hult. Man vurderer det til at være omkring 1000 år. Tænk at rumme 1000 års historie!

Vi skal passe på de gamle træer, de bærer på en historie, og de er en del af vores historie. H. C. Andersen udtrykte det således:

          Det gamle træ, o, lad det stå,
          indtil det dør af ælde.
          Så mange ting, det husker på,
          hvad kan det ikke melde.
          Vi det så fuldt med blomster så,
          de friske grene hælde.
          Det gamle træ, o, lad det stå,
          det må I ikke fælde.