torsdag den 28. november 2019

Nyanlagte bede

For nogen tid siden havde vi besøg af havearkitekt Laila Sølager. Vi ville gerne have plantet nyt i nogle bede i den bagerste del af haven. Laila har hjulpet os før, og vi kan godt lide hendes stil. Vi går ind for lige linjer og en beplantning med kun nogle få forskellige planter. Det var Laila med på, og med udgangspunkt i hendes tegning har vi nu ryddet bedene, og vi er i gang med at plante nyt. Avnbøg, Carpinus betulus, blev valgt som en gennemgående plante.

Billedet viser Lailas tegning, og jeg har markeret de nyanlagte bede med en rød streg.


Bed nr. 1

Sådan så bed nr. 1 ud før omlægningen. Hjortetaktræet var gået ud, og fjeldribsene, der omgav træet, var blevet lidt gamle og triste. Al beplantning blev derfor ryddet


Nu ser bedet sådan ud:


1   Pur af 2 rækker avnbøg, Carpinus betulus
2   3 grupper med stauder, endnu ikke plantet
3   Glansmispel, Photinia villosa
4   Bunddække af knudret storkenæb, Geranium nodosum

Jeg har taget et billede af bedet, men planterne ser jo ikke ud af så meget på denne årstid.


Knudret storkenæb har vi andre steder i haven, så det er egne planter, vi har flyttet. De har blomstret siden foråret, og der er fortsat enkelte blomster.


Vi har lagt nogle grupper med forårsløg imellem bunddækkeplanterne. Det drejer sig om Narcis 'Sailboat' og Hyacint 'City of Haarlem'.


Bed nr. 2

Bed nr. 2 bestod før af en stor blok af klippede sargentsæbler. Blokken ses bagerst i billedet. Sargentsæblerne var gamle, og hver sommer, når de blev klippet, var der næsten ingen blade tilbage, så planterne blev rykket op.


Nu ser bedet sådan ud:


1   2 grupper med solbrud, Helenium 'Potters wheel'
2   Bund af gul lærkespore, Corydalis Lutea
3   Hæk af avnbøg, Carpinus betulus


Det er meningen, at avnbøghækken skal vokse sig høj, ca. 1,80 m, da den danner den fjerde "væg" i vores gårdhave. Den har således både en læfunktion og en funktion som rumdeler. Lærkesporerne voksede der i forvejen, og de, der overlevede, da sargentsæblerne blev rykket op, blev fordelt i bedet igen. Solbrud havde vi i forvejen i haven, og et par grupper blev plantet imellem lærkesporerne.

Bed nr. 3

Bed nr. 3 var før omlægningen fuldstændig dækket af gamle forvoksede buske, som ikke tilførte haven noget smukt. De blev gravet op allerede i foråret, og jordstykket lå bar hele sommeren, da vi ikke rigtig kunne finde ud af, hvad det skulle bruges til. Bedet ligger allerbagerst i haven, hvor de to hegn mødes.


Her er bedet, som det gerne skal komme til at se ud:


1   Clematis 'Paul Farges'
2   2 stk. Clematis 'Huldine'
3   Smalbladet søjletørst, Rhamnus frangula 'Fine line'
4   Hvid, længeblomstrende spirea (vi havde den i forvejen og kender ikke navnet)
5   Pilebladet pære, Pyrus salicifolia Pendula
6   4 stk. japansk kristtorn, Ilex crenata 'Stokes'
7   6 grupper med høstfloks, Phlox paniculata 'Fujiyama'

Da bedet ligger i et lidt afsides hjørne, er der brugt planter med hvide blomster, da hvid er en farve, det er let at få øje på.

Vi startede med at anlægge den lille flisesti.


De 4 småbladede kristtorn 'Stokes' skal plantes symmetrisk langs flisestien. Vi har ikke kunnet finde en planteskole, der har planterne før til foråret, så vi venter. For enden af flisestien har vi plantet en pilebladet pære.


For at skjule hegnene lidt, blev der plantet 3 klematis. På billedet er det 'Huldine', der er ved at blomstre af for i år.


Som bunddække i hele bedet skal plantes storkenæb, Geranium renardii. Vi har den i forvejen i haven, men vi har ikke planter nok, så vi skal have købt nogle flere. I bunddækket skal plantes 6 grupper med høstfloks.


Bed nr. 4

Bedet bestod tidligere af en uklippet spireahæk, Spiraea betulifolia. Hækken var plantet for tæt på en flisesti, og det blev derfor besluttet at grave den op og erstatte den med en klippet avnbøghæk. Jeg har ingen billeder, for vi har ikke fået hækken plantet endnu.

Det var en lille gennemgang af de forskellige bede. Jeg håber, jeg har udtrykt mig, så det er til at få en ide om, hvad det er, vi går og arbejder med.

25 kommentarer:

  1. Sikken en forandring, det bliver spændende at se det færdige resultat til næste år, når stauderne er groet til. Det varer nok lidt længere med træerne. Avnbøg har jeg først for nylig stiftet bekendtskab med, den får flotte efterårsfarver.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også til at se det færdige resultat. Vi har heller ikke tidligere haft avnbøg i haven. Laila anbefalede os avnbøg frem for almindelig bøg, fordi den bedre tåler dårlig jord, bladene formulder hurtigere end almindelige bøgeblade, og bladene falder af allerede I februar, så man ikke har besværet af dem sidst på foråret.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Det er store ting på gang hos deg, og det er spennende å følge hvordan det blir til neste år. Alle nye planter ser så små ut, men allerede til neste år vil alle plantene ha vokst seg store og flotte. Dine gamle bed ser så frodige ut, mem noen ganger kan planter bli for store også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nyplantede buske og træer ser ikke ud af ret meget, når der ikke er blade på dem. Gamle buske kan godt blive lidt kedelige, og man får jo også somme tider lyst til at prøve lidt nyt😀.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Jamen-jamen, det er da også en større renovering, for ikke at sige nyskabelse.
    Og du har som sædvanlig udtrykt dig fuldstændig klart med rigtig gode planer og fotos til at illustrere. Det er fint at få et sådant overblik uden at have set jeres have med egne øjne.
    Det som jeg rigtig godt kan lide er de klare linjer og store flader af ens planter (en disciplin jeg ikke selv magter selvom jeg prøver) som jeg levende kan forestille mig vil virke roligt og velstruktureret, når det engang vokser op.
    De mange forskellige bunddækker og grupper af stauder vil give god fylde allerede næste år, og så kan man ligesom bedre strække tålmodigheden med hækkene. Rigtig spændende at følge udviklingen de nærmeste år, men hvis det bare bliver lige så godt som det jeg husker fra dine gode blogindlæg tidligere, skal I nok blive tilfredse.
    Og nu har I vel også fortjent et par fridage efterhånden...

    Tak for et godt indlæg!
    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, at du forstår mine tegninger. Jeg kan også lide de klare linjer og store flader, men jeg kan da godt finde på at gøre impulskøb😉. Jeg tror nu nok, du magter disciplinen, det, du laver, virker altid meget velovervejet.
      Det er godt, vi selv har de fleste bunddækkeplanter, så kan vi forholdsvis hurtigt få bunden dækket, ellers må jeg så et par poser frø det første år.
      Tak for din kommentar, Ulla. Jeg skal nok følge op på bedene til sommer. Vi er taget til Göteborg på en miniferie, så jeg sidder på vores hotelværelse og skriver til dig.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Hei Elna! Det så riktig bra ut :-)) Vi har også måttet totalrenovere flere bed i hagen, mye arbeid mens det pågår men så blir det veldig fint når det er ferdig! Ønsker deg lykke til med arbeidet og ellers en deilig helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det er altid et stykke arbejde at fælde, grave op, køre væk og planere. Når først man når så langt, at man skal til at plante, bliver det sjovt.
      Du må også have en dejlig weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Det lyder fantastisk godt med planerne og plantevalgene. Super at du viser både bede og tegninger. Haver har tit brug for en foryngelse for at bevare det 'friske og spænstige', synes jeg. Jeg tror, det bliver virkelig godt.
    Dejligt med de længeblomstrende storkenæb som 'den lille knudrede'. Dem er jeg tiltagende fan af.
    Jeg ved, at Laila er glad for at bruge avnbøg, og jeg glæder mig til at se jeres vokse til og høre om jeres erfaringer. Det lyder smukt at placere dem flere steder.
    (PS Jeg kan godt finde Stroke på nettet, men jeg ved selvfølgelig ikke, hvad en rimelig pris er).
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth! Jeg håber også, det bliver godt. Gamle risede buske er der ikke meget pynt ved, så det er godt med fornyelse. De længeblomstrende storkenæb er en gave til haven. Det var Laila, der foreslog avnbøg, og vi var straks med på ideen. Jeg tror, de kan være med til at binde bedene sammen. Jespers Planteskole i Holstebro får formentlig kristtornene hjem til foråret, så jeg tror, vi køber dem der.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Hej Elna

    Avnbøg er en superplante til hæk, den er robust og tåler også stående vand ret godt!
    Ja indimellem er det bedre at totalrenovere et bed - planen ser rigtig lovende ud:)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ingen erfaring med avnbøg, men jeg er glad for, at du kan anbefale den. Jeg er også glad for planen, og nu er vi kommet godt fra start.
      Du må også have en dejlig weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Hei Elna!
    Det morsomste som fins, er å planlegge nye bed. Fine instruerende tegninger. Det er en god følelse når en har bestemt, at noe må fjernes. Ofte kan det ta tid før nye ideer modnes.
    Bedene kommer til å bli kjempefine.
    God ettermiddag! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne. Jeg håber også, at bedene bliver vellykkede. Det er altid sjovt med nye tiltag i haven, og når man når så langt, at man kan plante, bliver det for alvor sjovt.
      Hav en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Avnbøg er smuk syntes jeg. Selvom vi ikke selv har den i selve haven , men i "skoven".
    Knudret storkenæb kender jeg ikke. Den må jeg hen og tjekke op på. Det lyder herligt med den lange blomstring.
    det er noget af en ommøblering I er gået i gang med. Sikke et arbejde. Men det kommer til at blive flot.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Avnbøg var vi straks med på, da Laila anbefalede den. Knudret storkenæb er lidt ivrig til at så sig selv, men bortset fra det er det en dejlig plante. Det er et større arbejde, men hvis resultatet bliver godt, glemmer man hurtigt besværlighederne.

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Det er jo rigtig store forandringer, I er i gang med. Det er i grunden en speciel oplevelse, når det en dag går op for en, at bedene ikke længere fungerer efter ønske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det greb nok lidt mere om sig, end vi havde tænkt fra starten, men sådan går det vist tit. For 9 år siden begyndte vi en omlægning af vores forhave, og det endte med, at vi over de følgende år lagde hele forhaven om.

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Det var en supertydlig beskrivning. Bra att läsa om tankarna och att förändra när något börjar kännas gammalt. Ibland glömmer vi bort att en del buskar och träd faktiskt är ganska kortlivade. Det ser ut att bli väldigt fint så småningom.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var godt, at beskrivelsen var til at forstå. Du har fuldstændig ret i, at vi ofte glemmer, at nogle træer og buske ikke bliver så gamle. Vi har en stor gammel rødeg i haven. En skovmand sagde til mig for nylig, at rødege kun bliver ca. 60 år.
      Tak!

      Hilsen Elna

      Slet
  11. Spännande! Kul att se resultatet sen :) Gula hyacinter är ljuvliga...
    Vinterkram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kan næsten ikke vente til det bliver forår, og der kommer blade på de nye træer og buske. Jeg synes, hyacinter bliver alt for lidt brugt i haven.
      Hav en god søndag!

      Hilsen Elna

      Slet
  12. Hej Elna!

    Ja, även trädgården blir gammal och behöver en renovering. Det är ett jättejobb ni har gjort och därtill genomtänkt. Det måste kännas skönt när det väl är gjort och nu kan ni se fram emot en spännande vår.

    Ha det så gott och en trevlig helg!

    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid spændende med nyanlagte bede, og jeg glæder mig til at se, hvordan det kommer til at tage sig ud til næste år.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  13. Hei Elna.
    Dette var spennende. og igjen godt å ha en :-) Det er jo en ganske stor jobb dere har gjort!
    Enda mer spennende å se hvordan det vil bli når det gror til.
    Var ikke på blogg i vinter/Eirin

    SvarSlet