I sidste indlæg fortalte jeg om, at vi havde haft besøg af havearkitekt Laila Sølager. Hendes besøg satte gang i stor travlhed på matriklen. Vi har fået fjernet en del træer og buske. Hertil fik vi hjælp af en mand med en minigraver.
Han kom en dag, hvor regnen stod ned i stænger, og da han var færdig, var der pløre, rødder og grene overalt. I bedet her voksede nogle gamle paradisæbler, som stod i en bund af lærkesporer. Da paradisæblerne var fjernet, så bedet sådan ud:
Vores hjortetaktræ var gået ud, så det blev også gravet op, sammen med nogle klippede fjeldribs, som voksede rundt om træet.
Endelig fik vi også vores spireahæk gravet op.
Så langt, så godt! Nu stod vi så tilbage med en masse opgravede buske og træer med store rodklumper, med bede fyldt af store huller og rester af rødder og bunddækkeplanter samt med fliser, der delvist er trukket med rødderne op. Vi gik straks i gang med at rydde op. Det arbejde vil tage nogle dage... Det er ret hårdt, og selvom vi skriver november, kan vi sagtens holde varmen.
Hvad der skal plantes, når oprydningen er tilendebragt, vender jeg tilbage til i kommende indlæg.
Men der er jo også andet end ødelæggelser at kikke på i haven. Der er ikke så mange blomster mere, men Geranium 'Rozanne' bliver trofast ved med at blomstre.
De fleste dahliaknolde er taget op, men nogle af dahliaerne vil ikke overgive sig, så de får lov at blive i jorden lidt endnu.
Det er ved at være sket med efterårsfarverne for i år. På græsplænen lægger rødegens kobberfarvede blade sig i et tykt lag. De må rives op, så græsplænen kan få lys.
Men midt i novembers forfald sender pæonerne små røde spirer op, som vil de fortælle, at når dagene igen bliver længere, og der blæser lunere vinde, er de er parate til en ny sæson.
Skal si at dere får gjort mye på kort tid! Det blir mye å rydde opp i, men så blir det jo så fint etterpå. Jeg kan tenke meg at du gleder deg til å beplante der på nytt.
SvarSletUtrolig å se peonspirer alt nå. Her kommer det snøflak ned fra himmelen i dag, og vinteren har startet her.
God weekend.
Du gætter helt rigtig, jeg glæder mig meget til at nå så langt, at vi kan plante. Jeg kikkede også lige en ekstra gang på pæonspirerne og tænkte, at det kan vist ikke passe, men det kan det. Det er hyggeligt med sne, men jeg håber ikke, at I får så meget sne, som i nogle gange har haft.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna
SvarSletMed sådan en maskine går det bare så hurtigt - det grove... tilretning og oprydning tager længere tid!
Ja pæonerne er parat - 2020 bliver et super år!
Ha en dejlig weekend
Ja det tog ikke lang tid - og vi undgik at få ømme rygge. Der er arbejde nok at tage fat på endda, men vi har jo en gulerod i form af, at vi til sidst skal ud at købe nye planter. 2020 bliver helt sikkert et godt og spændende haveår.
SletDu må også have en dejlig weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletInnan ordning är det kaos!
Trevlig helg!
Ja! Men det skal nok blive godt.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Enhver haveejers mareridt i hvert fald til der er ryddet op. Så kommer glæden ved at plante eller finde på, hvad der skal plantes og senere muligheden for at nyde det, der bliver plantet. Men det er et stort projekt, godt I havde hjælp med en minigraver. Rozanne er helt sikkert et trøstende moment.
SvarSletGod weekend - glæder mig til at se, hvad der skal plantes.
Du har helt ret, det bliver spændende, når jorden skal plantes til. Det kan godt betale sig at leje hjælp til det groveste arbejde. Rozanne kan man kun holde af.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Förstår att det är ett stort jobb att röja men det känns som det öppnade upp och skapade möjligheter. Och tänk till våren när ni kan börja med att iordningställa och plantera. Då är man glad för det som blev gjort på hösten. Ser fram emot hur det ska se ut i framtiden.
SvarSletHa en fin helg! Carina
Vi vil selvfølgelig gerne have ryddet op hurtigst muligt. Bagefter skal jorden planeres, da der er dybe huller efter rødderne. Til sidst kommer jo så det spændende, når vi skal til at plante. Vi håber, vi når at få plantet en del inden vinter, resten må vente til foråret.
SletDu må også have en god vinter!
Hilsen Elna
Sådan et job er det rart at få fra hånden, og der er flere kræfter til oprydningen, når der har været en hjælpende maskine indeover. Den slags oprydning fjerner i grunden utroligt meget jord fra haven, selvom man bestræber sig på at undgå det.
SvarSletDe store rødder kunne vi ikke selv have gravet op, og det er meget nemmere at plante igen, når de gamle rødder er væk. Det er lidt spændende, om vi har jord nok. Der sidder en masse jord i rødderne, fordi det er så fugtigt. Hvis bare det vil holde tørvejr de næste dage, vil en del af jorden nok falde af - med lidt hjælp.
SletHilsen Elna
Oh alle de nye planter I kan få plads til. Når I har ryddet op. det sure før end det søde.
SvarSletSpændende at se hvad I får plantet.
hilsner Gunvor
Ja det sure før det søde. Jeg glæder mig meget til det søde, det er altid sjovt at plante nyt.
SletHilsen Elna
Hei Elna!
SvarSletDet er spennende å få gjort endringer. Og det er kjempespennende å få eksperthjelp til å endre. Å få andres øyne på noe man vil forandre, er morsomt. Man tåler en del av slitsomt arbeid for å skape noe nytt. Vi har gjort noen endringer i hagen i år. Fjerna små trær og fylt på med jord. Gleder meg til å fortsette til våren.
Ha det godt! Anne
Nogle gange kan man godt selv køre lidt fast. Så er det godt at få andre øjne til at se på tingene.
SletJeg kan godt forstå, du glæder dig til at fortsætte til foråret, for det er spændende at anlægge nyt. Vi bliver heller ikke færdige før til foråret.
Du må også have det godt!
Hilsen Elna
Som I dog knokler! Selv en gammel have kan bruge radikale løsninger og nu er du da godt i gang med et ordentligt anlægsarbejde. Bliver spændende at følge udviklingen!
SvarSletHilsner fra Ulla
Jeg er faktisk også selv ret spændt på at følge udviklingen😉.
SletHilsen Elna
Hold da op...
SvarSletDet var godt, at I trods alt havde en maskine til det groveste.
Spændende projekt.
Hilsen Lisbeth
Ja med maskinkraft er man godt på vej. Vi er også selv ihærdige, for vi synes selvfølgelig, det er spændende.
SletHilsen Elna