Travle dage

I sidste indlæg fortalte jeg om, at vi havde haft besøg af havearkitekt Laila Sølager. Hendes besøg satte gang i stor travlhed på matriklen. Vi har fået fjernet en del træer og buske. Hertil fik vi hjælp af en mand med en minigraver.

Han kom en dag, hvor regnen stod ned i stænger, og da han var færdig, var der pløre, rødder og grene overalt. I bedet her voksede nogle gamle paradisæbler, som stod i en bund af lærkesporer. Da paradisæblerne var fjernet, så bedet sådan ud:

Vores hjortetaktræ var gået ud, så det blev også gravet op, sammen med nogle klippede fjeldribs, som voksede rundt om træet.

Endelig fik vi også vores spireahæk gravet op.

Så langt, så godt! Nu stod vi så tilbage med en masse opgravede buske og træer med store rodklumper, med bede fyldt af store huller og rester af rødder og bunddækkeplanter samt med fliser, der delvist er trukket med rødderne op. Vi gik straks i gang med at rydde op. Det arbejde vil tage nogle dage... Det er ret hårdt, og selvom vi skriver november, kan vi sagtens holde varmen.

Hvad der skal plantes, når oprydningen er tilendebragt, vender jeg tilbage til i kommende indlæg.

Men der er jo også andet end ødelæggelser at kikke på i haven. Der er ikke så mange blomster mere, men Geranium 'Rozanne' bliver trofast ved med at blomstre.

De fleste dahliaknolde er taget op, men nogle af dahliaerne vil ikke overgive sig, så de får lov at blive i jorden lidt endnu.

Det er ved at være sket med efterårsfarverne for i år. På græsplænen lægger rødegens kobberfarvede blade sig i et tykt lag. De må rives op, så græsplænen kan få lys.

Men midt i novembers forfald sender pæonerne små røde spirer op, som vil de fortælle, at når dagene igen bliver længere, og der blæser lunere vinde, er de er parate til en ny sæson.