Vi ved det jo godt, maj er en travl havemåned. Alligevel bliver jeg hvert år forbavset over, hvor mange gøremål der er på denne tid. Vi har rigtig mange løgplanter, så det er svært at komme til, og derfor får ukrudtet lov at gro, men nu skal der ryddes op i bedene, så stauderne ikke bliver kvalt. Desuden skal der hugges kanter af græsplænen, huller skal fyldes ud med stiklinger og frøplanter, stauder skal deles og meget andet. Jeg nyder, at haven ikke er tørkeramt i år. Det gør havearbejdet meget sjovere.
Takket være regnen, er der virkelig grøde i planterne, og det hele går så hurtigt. Der er allerede knopper i hortensiaerne. Det er ellers buske, jeg mest forbinder med sensommeren, så jeg håber, det var lang tid, før blomsterne springer ud.
Perlebusken er så flot, når den står i knop,
men lige pludselig var "perlerne" sprunget ud, og busken stod i blomst.
Her er det en taks, der har fået fodpose af hostaer.
Avnbøgehækkene, som blev plantet for 4 år siden, er allerede blevet så store, at de begynder at ligne "rigtige" hække.
Skjult mellem en gruppe tulipaner var den lille trillium i al ubemærkethed sprunget ud. Blomsterne har en meget ren hvid farve.
Men heldigvis tager den store rødeg det med ro. Det er først nu, hvor havens træer er ved at skifte farve fra den sarte lysegrønne til den sommergrønne, at rødegen er ved at vågne op fra vintersøvnen. Den står med små bitte lysegrønne blade. Jeg måtte op på førte sal og tage et billede ud af vinduet.
Og se nu her - husbonden har lavet en ny bænk i stedet for den gamle, der blev slidt op :-)
Hej Elna!
SvarSletDet ser så grönt och frodigt ut, och det märks att regnet har hjälpt till. Vi har också fått det grönt omkring oss men ligger långt efter då jag ser på allt fint som blommar hos dig. Fantastiskt vacker pärlbuske, och pulsatillan är en favorit.
Ha det bra /Hälsningar Marika
Regnen har vi været glade for. Vi plejer at vande have på denne tid, men det er der ikke behov for i år.
SletMan har jo sine favoritter, og de to planter, du nævner, hører til mine forårsfavoritter.
Du må have en god weekend.
Hilsen Elna
Dere i Danmark er heldige som har fått så mye regn. Her er det så tørt allerede at jeg har mått vanne i bedene flere ganger.
SvarSletDine hvite trillium er så vakre. De er nesten selvlysende hvite!
Hilsen Marit
Jeg er så glad for regnen, og jeg er virkelig ked af, at det er så tørt hos dig, at du må vande. Ja der er ikke mange blomster, der er så hvide. De fleste hvide blomster har vel et strejf af råhvidt.
SletHilsen Elna
Dejligt med en ny bænk. Der sidder I nok meget, når vejret er til det. Perlebusk har jeg forsøgt at få fat i, men den var for dyr. Fin trillium, jeg skal ud og se, om jeg kan finde en i morgen til en fornuftig pris, der er havemarked i nærheden. De er for øvrigt planter fra Hostahans´ have.
SvarSletJa du har ret i, at tiden flyver, det er ikke nemt at nå det hele, vi må bare nyde, at det ikke er tørt.
Hilsen Lisbeth
Vi sidder der næsten hver formiddag i sommertiden og drikker en kop kaffe. Held og lykke med jagten på en trillium. Den har jo sæson nu, så mon ikke den er til at få fat på. Jeg skal også til plantemarked i morgen. Det er altid spændende, hvad man finder :-)
SletDu kan tro, jeg nyder, at jeg ikke skal slæbe rundt med vandslangen. Og tænk på alle de penge, vi sparer - dem kan vi købe mange planter for.
Hilsen Elna
Ja alt udvikler sig i løvet af ingen tid. Pludselig havde vores kamælonbusk osse de fine farver, og den ene blåregn var laangt tilbage, nu blomstrer den. Jeg nåede knapt at vende ryggen til.
SvarSletDen er sød den hvide Trillium, Smart den "gemmer" sig i tulipanerne. Jeg syntes det lidt sjovt når planterne sådan leger lidt.
Bænke kan man ikke have for mange af. Den ser god ud, den nye.
God weekend
Hilsner Gunvor
Tænk at blåregnen allerede er i blomst. Den må du nyde, den har de yndigste blomster.
SletPlanterne må da gerne lege lidt med os, når bare de ikke gemmer sig så godt, vi kommer til at hakke dem op.
Tak, det lader jeg gå videre til husbonden. Jeg tror hans ryg er blevet lidt øm, der var nogle store rødder i vejen, da der skulle graves huller til benene.
Du må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Ja, der er nok at gøre og tiden flyver afsted. Du er stadig foran på point og mine Hosta'er er ikke helt så langt fremme og rønnen heller ikke i blomst endnu, men mine 3 rødege som jeg såede sidste år er på vej med nye blade (de er 5 cm høje:-)
SvarSletPerlebusken står vel nok fint der i selskab med de stramme buksbom, og den er så køn med de hvide 'perler', men også i fuld blomst. Avnbøgehækkene er da også kommet godt i vej, og giver vel nu den effekt I var ud efter. Dejligt du ikke slås med tørke - og dejligt I nu igen kan hilse på naboerne fra den nye bænk!
Hilsner fra Ulla
Bare veeent - rødeg kan blive meget store. Men de er også søde som små ;-)
SvarSletPerlebusken er en fin busk, men den har en kedelig vækstform, eller også er det mig, der ikke forstår at klippe den. Lige præcis. De tre avnbøgehække skulle skabe ro samt opdele haven, og dertil synes jeg, de er nået. Bænken var helt uundværlig for os, så det er godt, vi har fået en ny bænk, vi kan slide på.
Hilsen Elna
Helt enig om perlebuskens vækstform, det er det trælse med den.
SletSikken frodighed, du er omgivet af, og til lykke med den nye bænk. Vi skal huske at sidde stille og nyde alt det, maj måned disker op med.
SvarSletDu har helt ret. Jeg har stort set heller ikke lavet andet i dag end at nyde søndagen i haven.
SletHilsen Elna
Det ser sgu' da godt ud, og det er dejligt at solen endelig er kommet, og ikke mindst varmen ;)
SvarSletDe sidste dage har solen været gavmild, og hvor er det skønt. Vi har temperaturer på 25 grader, og så behøver det ikke at blive varmere.
SletHilsen Elna
Ja tiden flyver af sted, og der er mange gøremål, men ih hvor er det en herlig havetid! Din have ser så flot ud. Det er godt for øjnene (og sjælen!) med alt det grønne. Tillykke med den nye bænk. Lige i rette tid til at sidde og nyde det hele.
SvarSletVi haft nogle skønne dage, og det lader til, at varmen varer ved. Ja hvor sker der meget derude fra dag til dag. Bænken bliver flittigt brugt, og pauserne bliver lidt lange, for der er så meget, man kan sidde og betragte.
SletHilsen Elna
Magiskt vackert hos dig just nu!
SvarSletSolig kram från Titti
Tak Titti! Vi har varme dage med sol fra morgen til aften, men nu begynder det desværre at blive meget tørt.
SvarSletHilsen Elna