Vi har ikke haft nattefrost endnu, så der er fortsat en del blomster i haven, selvom vi er midt i oktober.
Kæmpeverbena, Verbena bonariensis, holder stand og står rank trods vestenvinden.
Her er en anden kæmpeverbena. Jeg kender ikke navnet på den. Det er nok min foretrukne. Den har mindre blomster og fylder knap så meget som verbenaen på det øverste billede. De to planter har nogenlunde samme højde.
Perlekurv, Anaphalis, har blomstret over lang tid. Nu er den ved at takke af, men den er alligevel smuk.
Den hvide høstanemone, Anemone japonica 'Honorine Jobert' er fantastisk længeblomstrende, og den lyser virkelig op i et lidt efterårstræt bed.
Sankthansurt er smukke på alle årstider.
Storkenæb, Geranium 'Rozanne' er udholdende. Den har blomstret i månedsvis.
Endnu sejere er den lille lærkespore, Corydalis lutea. Den har blomstret uafbrudt siden foråret, og den har et smukt løv. Den sår sig selv, men den er let at rykke op, hvis den bliver for meget.
Buskvedbend, Hedera helix 'Arborescens', har nærmest grønne blomster. De er fine i buketter.
Nerine er også god til afskæring. En blomst og lidt grønt er nok til en vase, og den kan holde afskåret i 1-2 uger.
Efterårsfarverne er så småt begyndt at indfinde sig. Minisyrenens blade er nærmest limegule, og den næsten lyser ved siden af den blå kristtorn. Bagved ses en brogetbladet kristtorn.
Nogle af krukkeplanterne kan endnu. Pelargonierne på terrassen har blomstret siden foråret og har fortsat mange blomster.
Det har isbegoniaerne også. Det er en dejlig krukkeplante, som ikke lader sig gå på af selv det kedeligste efterårsvejr.
Jewels of Opar, Talinum paniculatum, har på en gang både pink blomster og røde bær. De hænger langt ud over krukkernes kant, så de er lidt vanskelige at fotografere.
Der kan heldigvis fortsat plukkes blomster til stuens vaser.
Det var dejlige billeder fra din oktoberhave. Jeg såede kæmpeverbena, for første gang i år, vidste ikke det skulle være svært før jeg kom hjem og læste på posen:-) men det er altså en imponerende plante, der bare kan og vil.
SvarSletNerine og Talinum paniculatum har jeg slet ikke kendskab til, men de ser utroligt skønne ud.
Ha en god weekend
Hilsner Anette
Nerine er en løgplante. Den fås i flere farver: pink, lyserød, hvid. Jeg har fået løgene foræret af en veninde. Hun sagde, de kræver en beskyttet plads, så de står langs sydmuren af huset, og der har de groet fint i flere år. De blev taget op og delt i foråret. Det er en plante, som jeg bestemt kan anbefale dig.
SletOgså god weekend til dig!
Hilsen Elna
Du må nyde haven, så længe der er farver både på blomster og bær og løv. Det er en herlig tid.
SvarSletJeg nyder i fulde drag!
SletGod weekend!
Hilsen Elna
Jag har nyss skrivit ett inlägg om att man med bara perenner inte kommer långt i höstträdgården, men hade tydligen fel. Det finns visst en del som är oumbärliga.
SvarSletHälsar
Marta
Jeg synes, der er en del gode stauder, der lyser op i efterårshaven. Men jeg vil give dig ret i, at stauder alene gør det ikke. Træer og buske er rygraden i en have - uanset årstiden.
SletHilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletDu ser ut att ha mycket fint kvar att njuta av. Jag har alltid gillat hösten, den kommer med ett lugn och förmedlar en känsla av att någonting är slut men det är också en början på något nytt, att invänta vårens återkomst ännu en gång.
Ha en trevlig helg Elna!
Der er fortsat en del blomster og mange flotte efterårsfarver på træer og buske at glædes over. Men du har da ret i, at man også begynder at tænke på, at året går på hæld - og et nyt er på vej. Om ikke andet kan de blomsterløg, man lægger i jorden nu, da få forventningerne om det kommende forår frem.
SletOgså en god weekend til dig!
Hilsen Elna
Hei Elna!
SvarSletDu har fremdeles seinsommerhagen. Den er vakker. Her tømmer vi den ene krukka etter den andre. Her kan vinteren plutselig ta en tur innom, og da kan det være greit å slippe å stå ute med hendene i den kalde jorda.
God kveld! Anne
Det er godt at være på forkant. Vi bor tæt på Vesterhavet, så hos os kommer den første nattefrost som regel sent på året, så vi har ikke rigtig begyndt at lukke haven ned for vinteren.
SletGod weekend!
Hilsen Elna
Hilsen