Skal man klippe stauder ned efter blomstring eller lade være?

Da vi kom hjem fra sommerferie, var haven meget tør, så jeg gik straks i gang med at vande. Og jeg har vandet, vandet og vandet. Ikke ligefrem ønskejobbet, og så er det tilmed dyrt. Heldigvis kom der lidt regn i slutningen af juli, så nu ser haven allerede bedre ud. Sådan ser vores lille hjortetaktræ ud, men jeg tror, den overlever.

For at få gang i stauderne igen, og fordi de svedne blade var grimme at se på, klippede jeg en del af dem ned i forbindelse med vandingen. 

Det bliver altid lidt bart i bedene, når man klipper stauder ned midt på sommeren, så det er ikke noget jeg normalt gør så meget. Men heldigvis går der ikke så lang tid, før der kommer nye grønne blade. Bedet med løvefod blev klippet ned og grundvandet inden vi tog på ferie, og nu dækker bladene næsten jorden igen. Måske kan der komme en efterblomstring.

På det næste billede ses snefrytle til venstre og salvie Caradonna til højre. Sidste år klippede jeg dem begge ned efter afblomstring. I år har jeg ikke nænnet at gøre det, for jeg synes, de visne blomster er ganske dekorative, og de viser, at vi går ind i sensommeren. På en måde virker det jo lidt forkert, når stauder på denne årstid står med nye lysegrønne blade.

Nok om nedklipning af stauder. Hvad har haven ellers at byde på? Lige nu blomstrer lyserøde og hvide brudeslør. Det er tørketålende stauder, der klarer sig godt i vores have. Deres blomster lægger sig som lette skyer over naboplanterne.

Hostaernes blomstring kan strækkes over hele sommeren, hvis man har både tidligt- og sentblomstrende planter.

Fyldt romersk kamille blomstrer med små hvide blomster på det lette løv. Den kender ikke helt sin plads, men lægger sig ud over fliserne. Det får den lov til, det er pænest når planterne dækker flisekanterne

Her er en anden plante, der kravler ud på fliserne. Det er en krybende busk, som jeg har glemt navnet på (Lonicera?) Den har nogle meget dekorative blade.

Limurten blomstrer kun i kort tid, til gengæld er de skrigende pink blomster til at få øje på.

Der er mange lus i år. Jeg ved ikke, om det har noget med tørken at gøre? Vi har mange mejsefugle i haven, og de plejer at spise af lusene, men i år har jeg ikke set dem gøre det.

De hvide hortensiaer, 'The Bride', er i år blevet svagt lyseblå. De vokser ved siden af vores røde dør, og den farvesammensætning er ikke god. Det er der nok ikke så meget at gøre ved i år, men jeg vil give jorden lidt kalk til vinter.

Til gengæld er den røde dør og petuniaerne fine sammen.

I august klipper vi stedsegrønne buske og hække. Vi har haft et par dage med overskyet vejr, så jeg er så småt gået i gang.

Danmark dejligst

Juli er den måned, hvor mange af os pakker kufferten, udveksler nøgler med naboerne, der skal sørge for vand til potter og krukker og kører mod lufthavnen. Men coronaen har ikke bare grebet ind i vores hverdag. Den har også påvirket vore fester, og den har påvirket vore ferier. Sydens sol er i år for mange skiftet ud med det mere tempererede danske sommervejr. De danske strande summer af liv, på stierne i skove og langs markhegn ses lange rækker af vandrere, og i byerne er der mangel på ledige cafestole. 

Vores ferie var ligesom mange andre danskeres. Udgangspunktet var Kobæk Strand ved Skælskør, og herfra tog vi på udflugter på Sjælland og omliggende øer.

I skovene ved Gisselfeld kan man gå en tur på denne fine træbelagte sti.

Stien fører hen til Skovtårnet, ja man kan endda gå på stien hele vejen op i tårnet.

Ikke så langt fra Skovtårnet ligger Gisselfeld Gods. Her kan man gå en tur i parken og betragte de store træer, som generationer før os har plantet. Taksen på billedet er mægtig.

På Lolland finder man kunstmuseet Fuglsang. I bygningens arkitektur har man på smukkeste vist indrammet omgivelserne.

Hvis man ikke vil nøjes med at se landskabet i glas og ramme, kan man gå ud på opdagelse, der er dejlige vandrestier i området. Man kan for eksempel gå langs det gamle stendige og se vilde blomster i fuldt flor.

Tænk at man har bevaret det gamle dige i en tid, hvor markredskaberne er så store, at de skal bruge mindst en halv tønde land til at vende på. Og så har man endda bevaret et selvsået træ.

I den lille bevoksning for enden af markvejen har man givet væltede træer lov til at indgå i naturens kredsløb.

Men det er ikke altid, de gamle kæmper overgiver sig så let. Denne gamle træstub ville ikke overgive sig, og et nyt træ skød op.

På den lille ø Agersø lyste strandengene sølvgrå af strandmalurt.

Her fandt vi også en lyserød "katostmark".

Roemarker er efterhånden blevet en sjældenhed. Jeg tror, det er flere år siden, jeg sidst har set en. Så da vi fandt en af slagsen på Falster, måtte vi selvfølgelig gøre fotostop.

Syd- og Vestsjælland er rig på herregårde. De ligger tit gemt i en park med høje træer for enden af en alle. Det er altid spændende at køre ned ad sådan en alle og se, hvad der gemmer sig. Her er det Borrebys røde mure, der nærmest "vokser" op af voldgraven.

På Gavnø bliver man inviteret indenfor både på slottet og i parken/haven. Lyserøde hortensiaer i store grupper slog en helt romantisk stemning an.

Feriebillederne slutter med solnedgangen over Storebælt. Broen kan lige anes i baggrunden. 

Danmark dejligst! - Vi savnede ikke turen sydpå.

Julihaven

Juni er en smuk måned, hvor mange planter står med nyudsprungne blomster. Der hersker en vis orden i bedene forstået på den måde, at de enkelte planter står ranke og stort set holder sig på deres egne pladser. Og i år virkede haven så grøn og frisk, fordi den ikke manglede regn. 

Nu hvor vi nærmer os midten af juli, begynder haven allerede at se lidt mere "brugt" ud. En del blomster er begyndt at visne, enkelte stauder er endda allerede klippet ned. Nogle stauder er vokset så høje, at de begynder at vælte, hvis ikke man er påpasselig med at binde op, og nogle breder sig ind over naboplanterne. Haven mangler vand, og det begynder så småt at kunne ses, navnlig på græsplænen.

Det skal ikke lyde som en klagesang. Det er bare en konstatering af, at haven forandrer sig hen over sommeren. Men heldigvis har vi også meget til gode. Sommerblomster, georginer og hortensiaer venter vi på, mens roserne vel nærmest er på det højeste. På billedet ses 'Focus'.

Hortensia 'The Bride' er lige parat til at blomstre.

Den første af sommerblomsterne er sprunget ud. Der er dusksalvien. den er sej, det er som regel også den, der lukker festen om efteråret.

I juli fylder planterne godt, og der er ikke mange bare huller. Selv ved vores nyanlagte lille sti begynder planterne at dække jorden.

Nogle bryder sig ikke om hostablomster. Jeg synes de er smukke, men kun indtil de begynder at visne, så bliver de klippet af, for de visner på en meget ucharmerende måde.

Modsat denne her, som er en salvie, Salvia nemerosa 'Rose'. Den har blomstret igennem flere uger. Nu blomstrer den næsten kun i toppen af blomsterstandene, men blomsterne er alligevel smukke.

Der er fortsat gang i buskenes blomstring, og en ny er sprunget ud. Det er den lille lyserøde spiræa med navnet 'Little Princess'. Vi har mange af dem i haven, og de er værdsatte, da det er nemme og sunde buske. Nogle af dem bliver klippet ned hvert forår, andre med 2-3 års mellemrum.

Til sidst vil jeg vise tre hvide stauder, som blomstrer nu:

Bakkenellike, Dianthus deltoides 'Albus'. Det er en smuk lille staude, der kun bliver ca. 15 cm høj. Den trives på en solrig vokseplads, men er ellers på ingen måde kræsen.

Bleggul kløver, Trifolium ochroleucon. Navnet til trods vil jeg tillade mig at kalde blomsten hvid. Den har store smukke kløverblomster og et fint grønt løv. Trives bedst i sol og halvskygge. God til afskæring.

Storkenæb, Geranium sanguineum 'Album', har de yndigste blomster i en renhvid farve. Planten har en lang blomstringsperiode, og den er tørketålende. Den er god som bunddække i sol/halvskygge.

Tjuhej hvor det går

Juni er bare fløjet af sted. Dels skal haven jo passes med vanding, opbinding, beskæring, klipning og meget andet. Dels er det jo lige nu, at den danske sommer ruller sig ud, og de fleste haver er på det højeste. Så man skal også nå at komme ud og opleve naturen og nogle af alle de dejlige haver, hvor flinke haveejere byder indenfor.

Traditionen tro var vi i Skagen i nogle dage omkring sankthans. Desværre måtte det store sankthansbål ved vippefyret igen i år aflyses på grund af coronafare. Men Skagen er jo altid dejlig omkring midsommer, så vi tog alligevel derop.

Nogle få havde fundet vej til Vippefyret sankthansaften, og i det gode vejr var det skønt at gå rundt derude og nyde udsigten over havet.

I haven ved Skagen Museum fandt jeg dette smukke bed med sporebaldrian, Centranthus ruber. Sporebaldrian er en god staude, hvis man ønsker at lave et bed med kun en slags planter. Den blomstrer hele sommeren og et stykke ind i efteråret, den er meget tørketålende, og så kræver den ingen opbinding.

Hortensiabedet var lige på nippet til at springe ud. Det bliver smukt om nogle dage.

På hjemvejen fra Skagen måtte vi selvfølgelig forbi Haven i Hune. Haven var som altid på denne årstid meget frodig og tæt.

Hjemme igen skulle haven lige inspiceres. Græsplænen skulle slås. Det er tørt, så havevanderen kom frem. Krukkeplanterne skulle have en afpudsning. Og der skulle selvfølgelig også tages et par billeder.

Det er fortsat de blomstrende buske - dronningebusk, stjernetop, uægte jasmin m.fl. der præger haven.

Forhaven er domineret af tre store koreakorneller, der lige nu blomstrer helt overdådigt.

Blandt stauderne er det katteurt, storkenæb og salvier der indtager førstepladsen.

Og så lærkesporerne. De kommer lidt hist og pist i haven, og de fleste bliver luget op. Men de har fået et bed, hvor de får lov at være i fred, og her er lige nu temmelig gult.

Efter et par nætter hjemme tog vi af sted igen. Denne gang var det havefestivalen, der trak. Vi havde bestemt os for at tage til Fyn i weekenden for at se på haver. Vi så fire meget spændende og meget forskellige haver. Alle steder mødte vi venlige haveejere, der tog imod med åbne arme og viste deres haver frem.

I Gudme besøgte vi haven på Solbakken, hvor Susanne og Thorben og deres frække, men meget charmerende hundehvalp tog imod. Jeg har på Susannes blog fulgt tilblivelsen af haven, og nu var det spændende at se den i virkeligheden. Og jeg blev bestemt ikke skuffet. Der er mange skønne billeder på Susannes blog. Så jeg vil her nøjes med en lille smagsprøve.

Det er en have med lange kik og symmetri.

Der er mange hække, og nogle steder er naturen inviteret indenfor.

Der er farveopdelte bede i gult

og i hvidt og gråt.

Der er også et stort smukt orangeri, hvor bagvæggen består af en høj og lang mur. En spændende løsning.

En stor tak skal lyde til Susanne og Thorben, fordi de viste deres have frem.

Vi er nu hjemme igen, og haven skal have en omgang inden sommerferien, som snart står for døren.

Jeg har været lidt fraværende i kommentarfeltet på jeres haveblogs på det sidste, for der har været så mange andre gøremål, men jeg læser med.