I haven har vi et lille bed med gule stauder. Her vokser bl.a. farvet gåseurt (som jeg viste i sidste indlæg), løvehale, månestråle m.fl. I bedet vokser også planter med gulgrønne blade, og de er med til at lyse op, når der ikke er så mange blomster i bedet.
Gulbladet merian, Origanum vulgare 'Aureum', har de guleste blade, og hvis de voksede i store grupper, ville det næsten blive for gult. Men de vokser kun som små farveklatter imellem de andre stauder, og så går det an.
Kruset hjortetunge, Asplenium scolopendrium undulatum, er ikke så gul, men har nærmest limegrønne blade. De passer fint ind, uden at være for dominerende.
Japansk skovgræs, Hakonechloa macra, er en af mine favoritter. Jeg bruger den mest i krukker, men jeg har også plantet den som små farveklatter i det gule bed.
Den sidste af de gulbladede er en japansk kaprifolie, Lonicera japonica 'Aureoreticulata' som er en slyngplante. Den kravler lidt rundt imellem stauderne, og når den bliver for voldsom, bliver den klippet.
Fælles for de 4 ovennævnte er, at det er nemme planter, der ikke kræver særbehandling, de er alle tørketålende, og de kommer igen år efter år.
Temperaturerne har været høje den sidste uge, i går nåede termometret op på 33 grader, så fordampningen er stor. Der var meldt regn, men der kom ikke noget her. Heldigvis er der kommet en del regn tidligere i juni, så græsplænen holder sig grøn, og stauderne har ikke fået nævneværdige tørkeskader.
Sneglene er lidt aggressive i år. I haven har vi mange steder guldjordbær som bunddækkeplanter, og jeg tror, sneglene gemmer sig i bunddækket. Et par steder har jeg sat dahliaknolde mellem bunddækkeplanterne. Men som det ses på billedet herunder, bliver dahliaerne spist.
Der er derimod ingen problemer, der hvor dahliaerne vokser i staudebedene. Det er samme sort, der er vist på de to billeder, så det har ikke noget med sorten at gøre.
Vi har en del salvier i haven, for det er gode og tørketålende stauder, og jeg holder meget af deres flotte spir. Der kom lige et par stykker til i sidste uge, da vi besøgte haven i Hune, hvor der er et lille plantesalg. Det er Salvia nemorosa 'Blauhügel'. Blomsterne har en smuk lyseblå farve. På bladene ligner de den hvide 'Schneehügel'.
Den mørklilla salvie 'Amistad' er lige sprunget ud. Den er desværre ikke vinterhårdfør, så jeg tager hvert efterår stiklinger, som jeg overvintrer. Om foråret bliver de plantet ud, hvor der er huller i bedene. I løbet af en sommer kan den nå en højde på omkring 150 cm, så den er også god til at give højde til bedene, og den vælter ikke.
Slyngrosen 'Salita' er endelig sprunget ud. Den springer altid ud som en af havens sidste roser. Den er alt for høj til voksestedet, og man skal have hovedet på nakken, hvis man vil se de øverste blomster. Men de røde blomster er flotte mod en blå himmel.
Stjerneskærm og storkenæb 'Rozanne' får som regel tørkeskader, men i sommer har de klaret sig uden vanding, og de glæder insekterne og os med deres blomster.
Jeg vil slutte med et billede af egetræet og dets skygger på græsset. Svalende skygge er lige, hvad vi har brug for i disse varme dage.
Hej Elna!
SvarSletDet är vackert med olika nyanser på bladverket både i gult och grönt. Så tråkigt med din dahlia som blivit uppäten av sniglar. Jag hade problem med att tvestjärtarna åt på mina dahlior, sedan flera år har jag satt kaffesump runt dem då jag planterat ut dem i mina blomlådor. Vet inte om det hjälper mot sniglar men kan vara värt ett försök. Din mörklila salvia är helt fantastisk. Näva och stjärnflocka, Astrantia finns också i min trädgård. Vi har haft väldigt varmt i nästan en veckas tid, idag kom det lite regn.
Hälsningar Marika
Jeg har før hørt rådet med at lægge kaffegrums omkring planter for at holde snegle væk. Det kan godt være, jeg skal prøve dit råd. Kaffegrums er gratis, så man taber jo ikke noget, hvis det ikke virker. Den mørklilla salvie kan man kun holde af.
SletHilsen Elna
Så mange flotte stauder du har med gule blader. Ja, de lyser så fint opp i bedene. Jeg har bare hosta med gule blader, men de lyser også opp. Astrantia er også så fine med sine lette blomster.
SvarSletHilsen Marit
Der fås mange flotte hosta med gule blade. Astrantia er så lette og fine, også i buketter. Jeg klipper dem ned, inden frøene er modne, for ellers kommer der så mange frøplanter.
SletHilsen Elna
Jeg holder meget af gult løv både på stauder og træer, det er der mange, som ikke gør, mange tror, det er et sygdomstegn, når de er gule. Den japanske kaprifolie har jeg set i Lille Malund. Snegle ja det bryder vi os ikke om, jeg har hidtil ikke set snegle her, men jeg skal love for at de er kommet.
SvarSletHilsen Lisbeth
Sådan havde jeg det også engang, men nu er jeg kommet til at holde af de gule. Vi har altid rigtig mange snegle med hus, og de æder vel også af planterne. Men dræbersnegle har vi ikke været så plaget af, det har været for tørt for dem.
SletHilsen Elna
Jeg er en af dem der ikke har været fan af gule blade. Meen de gulbrogede hosta er ved at omvende mig. Jeg har et par stykker og vil faktisk have et par til. Og når jeg ser billeder som dine er syntes jeg da de er fine og egentlig giver et gyldent lys. Men om jeg husker det på planteskolen, er jeg ikke sikker på. Måske kommer det med tiden.
SvarSletDræbersnegle er fandens opfindelse i vrede. Men ja kaffegrums har en vis virkning, man skal dog være opmærksom det hurtigt regner ned. Og hvis sneglene finder en smutvej, op over en naboplante eller en jordknold, så gør de det. Knuste æggeskaller og skarpt grus har osse en rimelig god virkning. Men ingen af delene er vidundermiddel.
Den mørke salvie er en skønhed. Den går sneglene ikke i ??
hilsner Gunvor
Jeg tror gule blade er noget af det, haveejere kan blive uenige om, ligesom de også kan blive det hvad angår røde blade. Tak for rådene, de er da værd at afprøve. Jeg har også læst, at snegle ikke kan lide mos. Vi har flere forskellige salvier i haven, og jeg har ikke oplevet sneglene æde af nogen af dem.
SletHilsen Elna
Deilig med en så fint tre å sitte under, spesielt når det er så varmt. Det er så mye fint nå. Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg
SvarSletJa træet har vi stor gavn af, når vi søger skygge.
SletHav en god aften!
Hilsen Elna
De gule blade er vældig dekorative i bedene, men ikke et helt bed. Der er jeg enig! Gul merian har vi også her, og den har faktisk en bedre smag end den almindelige synes jeg. God i salat. Den gulstribede Hakonegræs er også flot. Jeg deler dem om foråret og får den spredt lidt rundt omkring. Din kaprifolie er meget dekorativ i bladene! Det gælder om at finde de mest velegnede planter til stedet, og du har et stort og livskraftigt udvalg.
SvarSlet33 grader er voldsomt! Godt juni har budt på vand tidligere - og nu er der atter gang i regnen! Egetræets skygge må være helt rigtig i sådan et vejr. Jeg tror vi rundede de 27 grader - og det var rigeligt.
Jeg holder også meget af salvier, men de trives ikke så godt i vores lerjord, til gengæld er geranier helt rigtige. Her går John sin sneglerunde med lommelygte om aftenen, og det giver pote. Han fik omkring 300 på en lille uge for nylig. En spartel på et langt riveskaft er et glimrende våben! Godt nogle af dine georginer kan gemme sig blandt stauderne:-)
Hilsner fra Ulla
Så må jeg prøve at komme lidt af den gule merian i salatskålen. Hakonegræs er dejlig anvendelig, og de bliver hurtigt fine igen, efter de er delt. Jeg har læst, at de gerne vil have det lidt fugtigt, men her tåler de altså også tør jord.
SletHer har vi ikke fået regn i denne omgang, selv om vore nabobyer har haft skybrud. Men heldigvis er planterne ikke begyndt at få tørkeskader.
Jeg misunder ikke John det arbejde. Sneglene er ækle. Jeg er også glad for, at jeg fortsat har nogle georginer, de er næsten ikke til at undvære i eftersommeren.
Hilsen Elna