Et sted jeg altid skal forbi, når jeg er i København, er Torvehallerne. Jeg elsker at gå i hallerne og opleve stemningen og indsnuse duftene af alle de lækre sager. Og ikke mindst betages jeg af alle blomsterne og grøntsagerne på pladsen uden for hallerne. Her var forår for alle pengene.
Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være nødvendigt at sælge farvede brudeslør,
når forårsblomsterne fås i alle mulige skønne farver.
Hjemme i egen have igen, skulle jeg selvfølgelig også en tur rundt og kikke efter foråret. De seneste dages lune vejr har rigtig sat skub i løgvæksterne.
I sprækkerne mellem fliserne har krybeklokkerne vokset sig store.
Fingerbøl er en flittig selvsåer, og de grønne bladrosetter dukker op rundt om i bedene.
Lammeørerne står med lækre lodne blade og har gjort det hele vinteren. Jeg skal altid lige bøje mig ned og røre.
Det gode vejr lokkede til kaffe og avislæsning på trappen.
Havesæsonen er for alvor skudt i gang. Det er en skøn tid, vi går i møde.
Fantastiske vårbilder! Hos deg er det vår, mens her er det full vinter. Min lengsel etter vår ble ikke mindre av dine bilder. Jeg er enig med deg i at farget brudeslør er unødvendig.
SvarSletGod weekend.
Ja her er det forår. Jeg kan læse på din blog, at I fortsat har en del sne, men heldigvis ikke så meget, som I havde sidste år. Jeg håber, det smelter noget tidligere i år.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Dejlige billeder fra din have og af alle buketterne i Torvehallerne, det er flot, når der er så meget på en gang.
SvarSletGod weekend
Jeg synes også, det er flot at kikke ud over så mange blomster. Man kan ikke lade være med at sige wauw! Men mindre kan heldigvis også gøre det. Jeg købte 12 stedmoderplanter i Kvickly i dag, og mere skulle der ikke til for at skabe forårsstemning på trappen.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Ej, hvor er det sjovt, Elna: I går var jeg i Lyngby, og jeg fotograferede ved den store blomsterforretning i hovedgaden. Både de ret forfærdelige farvede brudeslør og nogle lækre franske anemoner i naturens egne farver. Jeg tænkte nemlig at jeg ville vise billederne lige efter hinanden på min blog og kommentere dem præcis som du gør i dette indlæg :-) Bortset fra det så er der dejligt både i Torvehallerne og i Lyngby Hovedgade :-)
SvarSletVi er vist mange havebloggere, der ikke bryder os om kunstigt farvede blomster. Jeg elsker Torvehallerne, men der er nu også hyggeligt i Lyngby Hovedgade, jeg var der forrige gang jeg var i København.
SletHilsen Elna
Hej Elna
SvarSletSynes du ikke at torvehallerne er temmelig dyre? Det koster heldigvis ikke noget at kigge:)
Alletiders forårsbilleder!
Vi må se hvorlænge varmen holder - de lover sne nu - om en uge...'
Ha en dejlig weekend
Jeg nøjes som regel med at kikke. Når jeg er i København, tager jeg altid bussen derover, og så er det ikke så praktisk at købe blomster med hjem.
SletVi gider altså ikke at have vinter i marts😟!
Du må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Tittade på bilden av den vackra, mjukt färgade syrenen och sen... ..de färgade. Har alltid känt som du oavsett årstid att de färgade blommorna är inte vackra. Vi brukar hitta mer än brudslöja - nejlikor, zinnia och en del andra färgade och det är alltid något groteskt över dem. Men bilden med kaffe och kaka ute är nog ändå den bästa - den är så löftesrik :)
SvarSletHa det gott! Carina
Vi må håbe, at det bliver til mange kopper kaffe i haven i løbet af sæsonen. Sidste sommer var det så varmt, at vi kravlede ind i skyggen de fleste dage.
SletGod bedring til dig!
Hilsen Elna
Hei Elna!
SvarSletJeg får en åh-følelse av å se bildene dine. En trøst er at det kommer til å blomstre snart her også, men nå er det ganske kaldt ute. Det er meldt om mange minusgrader til uka.
Gleder meg til kaffe på trappa.
Ha det godt! Anne
Her er det også blevet koldt igen, vi har dog ikke frost. Jeg har lige gennemgået alle mine frøposer i dag, nu kan jeg altså ikke vente længere, men vil i gang med at så... Jeg plejer at så alt for tidligt, med det resultat at planterne bliver høje og ranglede.
SletDu må også have det godt!
Hilsen Elna
Billedet af tulipaner i alle mulige farver er virkelig livsbekræftende. Kaffearrangementet er nu også lækkert 😊
SvarSletDu har blik for de gode ting!
SletHilsen Elna
Det var en masse dejlige forårsbilleder, du viser. Din have gør sig bestemt godt i sammenligninger med Glyptoteket og ikke mindst Torvehallerne - jeg bliver altid imponeret over synet, men bliver helt ærligt også lidt træt af overdådigheden.
SvarSletBilledet med bakken er herligt og karakteristisk for i år. Vi har aldrig siddet så tidligt ude. Heldigvis lover de lidt lavere temperaturer, for det må godt gå lidt normalt til derude. Og heldigvis lover de kun plusgrader her i Ebeltoft i i hvert fald de næste par uger, så det tegner godt. Og i dag får vi livgivende regn - det er også godt :-)
Jeg holder meget af at sidde i haven og ser virkelig frem til de første lune solskinsdage, hvor kaffen kan tages med ud. Og disse dage har der jo allerede været nogle stykker af. I dag har det været koldere, regnfuldt og blæsende, så nu “kender” vi vejret igen.
SletHilsen Elna