Potteplanternes forårskur

Potteplanterne er blevet lidt triste at se på i løbet af vinteren. Men nu bliver dagene længere, og planterne begynder at røre på sig. Så er det tid til at plante om og til at tage stiklinger.

Planterne tages forsigtigt op af potterne, og det gamle pottemuld fjernes omkring rødderne. Derefter plantes de i frisk pottemuld og i potter, der er et nummer større end de gamle.

Hvis nogle af planterne er blevet for store og ranglede, kan man forny dem ved at tage stiklinger.
Stiklingerne er 8-10 cm lange og de nederste blade er fjernet.

Stiklingerne plantes i mindre potter med pottemuld. Nogle vil måske sige, at der er for meget gødning i pottemuld, og at man i stedet skal anvende så- og priklejord. Jeg bruger altid pottemuld, og det plejer at gå udmærket.

Nu skal potterne lige stå i nordvinduet i bryggerset i ca. 14 dage, inden de stilles frem og skaber hygge i stuen.

Hen på foråret har stiklingerne sat nye skud og er blevet til fine små potteplanter.

Espaliertræer

De fleste espaliertræer gror på et flat espalier, f.eks. anbragt på en mur. Men træer kan selvfølgelig også espalieres på en buegang. Ordet buegang vil mange nok forbinde med en række rosenbuer til klatreroser, clematis eller andre blomstrende planter. Men hvis buerne er kraftige nok, og de indbyrdes er forbundet, er der jo ikke noget i vejen for, at man også kan espaliere træer på dem.

Jeg så espaliertræerne på Russell Square i London, og jeg blev meget begejstret. Som træerne stod der uden blade, kunne man rigtig se den flotte grenbygning.

Rosenbuer kan være flotte i den romantiske have. Men hvis det ikke lige er havestilen, hvorfor så ikke have en buegang med espaliertræer?

 

Jeg gad godt, det var min!

Februarhaven

Jeg har været en tur rundt i haven med fotoapparatet. Mens jeg gik der, skiftede det mellem solskinsvejr og truende mørke skyer. Og al den omskiftelighed i vejret har vist været ret karakteristisk for februar. Men det har været mildt.

Espalieræbletræet har ikke engang sluppet alle bladene over det milde vintervejr.

Der er gang i stauder og løgvækster. Staudetoppene er blevet klippet ned, så nu der plads til de nye spirer

Her er det sankthansurten, der titter frem.

Roserne har også fået forårsfornemmelser. Bare de ikke kommer til at fortryde!

Erantisserne lyser gult i bedene.

Mange træer og buske har en smuk grenbygning, og på denne årstid, hvor der ikke er blade på, kan man rigtig nyde stammer og grene. Her er det troldellen. Jeg har vist den før, men kan ikke lade være med at gøre det igen. Den er smuk på alle årstider.

Og her er det troldhassel. Den er ret kedelig om sommeren, men om vinteren kan man kun holde af den.

Vi er så heldige at bo på en vej med vejtræer. Her i vintertiden nyder vi synet af de nøgne ahorntræer.

Æbletræets knudrede, mosbegroede grene er også et smukt syn.

Det er om vinteren, at havens stedsegrønne vækster for alvor træder i karakter. Jeg synes, en have uden stedsegrønne planter er fattig. Her er det en søjlecypres. Træet til højre er et hjortetaktræ, der står i en blok af klippet fjeldribs.

Ædelcypres og buskvedbend.

Vinterglans er en dejlig bunddækkeplante, der i allerhøjeste grad lever op til sit navn. Den levner ikke plads til ukrudt.

Italiensk ingefær har meget dekorative blade. Her plantet i en bund af hasselurt.

En af de buske, der virkelig lyser op i vinterhaven, er troldnød. Vi har haft glæde af den fra køkkenvinduet siden jul.

Selvom påsken falder tidligt i år, skal påskeliljerne nok nå at komme i blomst.

Jeg synes, der er så mange skønne ting i vinterhaven - men det gør nu ikke noget, at foråret er på vej!

Min haveuge

Det myldrer op af jorden. Mange af stauderne står med grønne spirer. Rabarberplanternes røde skud har også vist sig. Og så er der jo alle løg- og knoldplanterne. Erantisserne lyser som små sole, vintergækkernes blomster er lige på spring, og nogle af påskeliljerne har allerede store knopper. Jeg har været i gang med at klippe visne staudetoppe ned, så vi rigtig kan nyde synet af alle de dejlige forårsløg. Det er lidt svært at gå i bedene uden at træde på alle spirerne. Et par vinger kunne være nyttige!

Jeg har lagt planer om at ændre lidt i et par af havens bede, og jeg har skrevet forskellige planter op, som jeg gerne vil anskaffe mig. En af dem hedder bjergstenfrø, Buglossoides purpurocaerula. Jeg kender ikke stauden, men har læst om den i Jane Schuls bog "Hvilken plante hvor" og efterfølgende fundet den på nettet. Jeg synes, den ser spændende ud. Er der nogen, der kender den?

Vejrmæssigt har ugen været en blandet fornøjelse. Der har været dage med vindstød af stormstyrke og voldsomme byger. Men så har reolen med havebøger fristet, og jeg har genlæst nogle stykker. Jeg vil gerne gøre lidt reklame for en af dem, da jeg synes den er så god, at den fortjener, at rigtig mange får kendskab til den.

Det drejer sig om "Virginia Woolfs have - Historien om haven ved Monk's House". Bogen er skrevet af Caroline Zoob og har fotos af Caroline Arber. Den udkom på engelsk i 2013 og på dansk i 2014.

Det er en spændende bog om en spændende have og to spændende mennesker. I bogen beskrives haven, som den så ud, da parret Virginia og Leonard Woolf købte stedet i 1919. Der fortælles om havens pasning, og om hvordan den blev udvidet og omlagt, så den kom til at indeholde forskellige haverum. Leonard elskede arbejdet i haven, og det var især ham, der stod for pasningen og for havens udvikling. Virginia elskede at opholde sig i haven, og hendes skrøbelige helbred behøvede den ro, som haven kunne give.

Bogen er fyldt med tegninger og beplantningsplaner samt med mange flotte og stemningsfulde fotos.

Virginia døde i 1941, men Leonard beholdt huset og haven til sin død i 1969. I dag ejes stedet af National Trust, og haven er åben for besøgende.

Bjergmynte - en favoritstaude

En af mine favoritter inden for staudeverdenen er bjergmynte, Calamintha. Skulle jeg kun have en håndfuld forskellige stauder i haven, ville bjergmynte absolut gøre sig fortjent til at være blandt de udvalgte.

De er lidt langsomme til at komme i gang efter nedklipning om foråret. Men det tilgiver jeg dem gerne, da der er så meget andet, der myldrer op af jorden om foråret.

I forsommeren står de som små runde planter, der næsten ligner klippede buksbomkugler, og ser vældig dekorative ud.

I starten af august springer blomsterne ud. Planterne står med skyer af lyslilla blomster.

Og så bliver der ellers liv i planterne. Der er en summen uden lige af insekter. Og sommerfugle i stort tal indfinder sig.

Bjergmynte har en meget lang blomstringstid og er en af de stauder, der står i blomst til langt ud på efteråret. Billedet her er taget i starten af oktober:

Bjergmynte er nok den mest tørketålende staude, jeg kender. Vores jord er sandet, og selv om planterne står på et tørt sted langs en fliseplads, er det aldrig nødvendigt at vande. Selv i den mest brændende sol står de helt strunke.

Bjergmynter kan godt plantes i et staudebed, men her kommer de let til at drukne lidt i mængden. Jeg synes, de er smukkest brugt som kantplanter eller som her, hvor de udgør en form for "staudehæk".

Om vinteren, når sneen lægger sig, har vi igen stor glæde af bjergmynterne.

Løsning på gættelegen fra sidste uge samt et par boganmeldelser.

Gætteleg

Her kommer så løsningen på gættelegen. Jeg håber I har gættet med og har haft det sjovt med det.

Fiskegab - torskemund

Ungmøen på tur - jomfruen i det grønne

Intet klokkeslæt - tidløs

Drikkedunk - mælkebøtte (den var vist svær, men mon ikke billedet kunne hjælpe?)

Klisterplante - limurt

Beklædningsgenstand til en særlig lejlighed - brudeslør

Beskytter legemsdel - fingerbøl (evt. solhat)

Midsommerplante - sankthansurt

Glæde over et tal - tusindfryd (her var også hjælp at hente i billedet)

Gejstlig hovedbeklædning - bispehue (evt. biskophat)

Afklædt kvinde - nøgen jomfru

Damefodtøj - fruesko


Boganmeldelser

Hos os har vi næsten ingen sne haft i vinter. Til gengæld har alt de sidste dage været forseglet i et lag isslag, så det er næsten livsfarligt at bevæge sig uden for en dør. Det har til gengæld givet tid til at "gemme" sig i sofaen med gode bøger.

Der udkommer hvert år en del nye havebøger. Jeg slæber mange af dem hjem fra biblioteket, og jeg kaster mig over dem, når der er en lejlighed. Mange af de nye bøger er rigtig flotte med store fotos og fint layout. Til gengæld bliver jeg nogle gange skuffet over teksten, som jeg synes kan være lidt for "tynd".

Mange af de gamle havebøger er det nu også værd at tage frem igen.

En af de bøger, jeg har læst og kikket billeder i utallige gange, er Claus Dalbys bog "Mit haveliv". For mig er den simpelthen HAVEBOGEN. Jeg tror, jeg har læst alle Claus havebøger, og han har skrevet mange fremragende bøger. Men ingen overgår "Mit Haveliv".

Denne bog udstråler en kæmpe haveglæde og en stor haveviden. Claus deler rundhåndet ud af sin glæde og viden. Og så er bogen fyldt med smukke billeder. Hver gang, jeg læser i bogen, får jeg ideer til indkøb af nye planter og løg, og så kribler det i fingrene efter at komme i gang derude. Claus fortæller så levende om Anne Just, at alle os, der har kendt hende, bliver helt varme om hjertet.

Claus fortæller ikke bare om sin egen have, men også om haver, han har besøgt på sine utallige haverejser.

Kender I ikke bogen, kan jeg varmt anbefale en tur til biblioteket eller boghandleren. Hvis I kender den, så prøv at læse den igen. I vil helt sikkert få ideer!

Den anden bog, jeg vil gøre lidt reklame for, er endnu ældre, men den er også værd at tage frem igen. Det er Lotte Möllers bog "Maryhill".

Bogen udkom på dansk i 1995, så den er måske ikke til salg længere, men biblioteket kan helt sikkert skaffe den.

Bogen ligner på mange måder "Mit haveliv". Den har måske ikke så mange konkrete dyrkningsanvisninger og planteforslag som Claus bog, men den rummer en smittende haveglæde. Her er det ikke ejerne, men datteren, der fortæller. Hun fortæller om forældrene og den have, de skabte i Lund i Sverige fra 1950'erne og i årene frem. Hun fortæller om ideerne bag haven, om glæden ved at skabe og om haven som samlingspunkt for familien.

Haven er bygget op efter en plan. Men planen er aldrig mere stram, end at planterne får lov at bløde kanterne op, og nogle steder får man ligefrem en fornemmelse af, at haven er mere et stykke tæmmet natur end en byhave.

God læselyst!