God jul

Så nåede vi til 3. søndag i advent, og det 3. lys skulle tændes i adventskransen. Der lovgives om så meget, men mig bekendt er der ingen lov, der siger, hvor mange lys vi må tænde. Det er så upraktisk, når man 4. søndag i advent står med en adventskrans med 4 lys i 4 forskellige længder, så i år har jeg snydt og tændt alle 4 lys fra begyndelsen. 

I dag er der en uge til jul, og juletravlheden er tiltagende. Heldigvis er de fleste juleforberedelser lystbetonede.

I går blev der pyntet op i gårdhaven. I haven er der en del forskellige stedsegrønne planter, der kan klippes af, og desuden er der jo meget at finde i naturen. Det er en fornøjelse at have så meget forskelligt at kunne bruge, og jeg hyggede mig virkelig derude.

Indenfor er der også julestemning.

Duften af bagværk breder sig. Det ligner næsten julemandens værksted, når der pakkes gaver ind, og julepynten har indtaget hylder, vinduer, og hvor der ellers kan blive plads.

Dette bliver mit sidste blokindlæg i år. Haven har været lidt udfordret på grund af vejret, men det tager jo ikke modet fra en haveelsker, og jeg glæder mig meget til et nyt haveår.

Jeg vil gerne sige tak til alle jer, der har fulgt havesysler i 2023 - ikke mindst en stor tak til jer, der tager jer tid til at lægge en kommentar.

Også en tak til alle jer havebloggere der lægger spændende indlæg ud på jeres haveblogs, det er både lærerigt og hyggeligt at følge jer.

Jeg vil ønske jer alle en god jul og et godt nytår. Vi "ses" i 2024!

Decemberhaven

Lige et lille pip herfra. Vi har været på vores traditionelle adventsferie i Göteborg, og desuden har vi været til julemarked i Flensborg, så havesysler har ligget lidt stille. Imens har haven også passet sig selv. Efter nogle dage med barfrost kom der heldigvis sne, som lagde et beskyttende lag over planterne.

Det er efterhånden blevet en sjældenhed, at vi har sne. Sidste år så vi slet ikke haven snedækket, og det savnede jeg.

Billederne er taget en tidlig formiddag. Vi var kommet hjem fra Göteborg ved midnatstid aftenen før, og det var utrolig dejligt at trække gardinerne fra om morgenen og se sneen ligge. Efterhånden som det lysnede, kunne man se haven dukke frem. Himlen var overtrukket, og det var næsten som et sort-hvidt billede. 

Vedbendbuskens og hortensiaens visne blomster var så smukke med sne på.

Figentræet står med en masse små figner, der ikke nåede at modne. Men nu er fignerne blevet pudret med sne, og de ser så fine ud.

Nogle siger, at alle haver er ens, når de er snedækkede. Det er jeg nu ikke helt enig i, for en have, der kun består af græs og fliser, synes jeg er kedelig året rundt. Det skal noget beplantning til at give højde, for at en have føles hyggelig. Og det gælder også om vinteren.

Hvis man klipper sine stauder ned om efteråret, snyder man sig selv, hvis der kommer sne. 

Herunder ses et udsnit af staudebedet. Planterne længst til højre er brudeslør. Når jeg ser supermarkedernes bundter med tørret brudeslør, som er indfarvet i alle regnbuens farver, kan jeg ligefrem komme til at hade den lille blomst. Men når de står i haven med sne på de små blomsterkugler, er de altså yndige.

Sneen ligger endnu på jorden, men det har været tøvejr de seneste dage, så desværre er den sne, der lå på planterne, smeltet bort. Men det var fortryllende at opleve en vinterpyntet have.

November, november, november

Så bliver der igen rusket op i de stakkels planter. Det blæser for anden dag i træk med vindstød af stormstyrke. Planterne har stået meget igennem i løbet af havesæsonen, men de har kæmpet bravt. De smukke efterårsblade er stort set alle blæst af træerne, en undtagelse er papegøjetræet, der fortsat har en del blade i behold.

Denne Astrid Lindgren rose fører i kampen om at blive årets sidste rose stærkt forfulgt af Winchester Cathedral. Astrid Lindgren rosen er blegnet lidt i farve, man kan vel nærmest sige, at den har tilpasset sig efterårsfarverne.

Farvebælg har skiftet farve, så det nu ikke kun er frøstandene, der er sorte, hele planten er gået i sort.

Den hvide fredløs står derimod med brune blade og frøstande. Frøstandene er meget dekorative.

Termometret har været lige under nul et par gange, og det har sat sit præg på haven, men pelargonierne, der står i læ af hus og tagudhæng, klarer skærene og blomstrer ufortrødent videre.

På en måde lukker haven aldrig ned, for når den ene havesæson går på hæld, begynder en ny havesæson at vise ganske små spirer. Det er pæoner og juleroser, der giver håb for en kommende sæson.

Traditionen tro har jeg samlet materialer i naturen til at pynte med i krukker og potter. I sidste weekend kørte vi ud til Vesterhavet, hvor der er store områder med mos og lav. Der er så meget, at det ikke ses, hvis man tager til eget forbrug.

 

Denne fine lille svamp groede i klitterne. Den er et helt kunstværk, når man ser den på undersiden. Jeg er ikke svampekender, så jeg ved ikke, hvad den hedder. Kan det være lillebitte blækhat?

På billedet herunder ses klitterne i baggrunden. Jeg har bevæget mig ud i et moseområde, og de store rødbrune felter er porse.

Porse er så smuk i krukker sammen med buksbom, kristtorn eller hvad man nu har i haven af stedsegrønt.

En flok bramgæs gik på en eng i nærheden.

Da jeg nærmede mig, lettede hele flokken.

Længere oppe ad klitvejen kommer man til Husby Klitplantage. Der er en rig variation i beplantningen, og der er samtidig store områder, hvor naturen får lov til at råde, så det er et meget spændende sted at gå. 

Her er gode muligheder for at samle mos, lav og kogler af forskellig slags.

Her har en bregne fundet fodfæste i den mosbegroede træstamme. Det er altid spændende at gå i naturen og betragte plante- og dyrelivet. 

Havens siddepladser

Jeg vil prøve at fortælle lidt om havens siddepladser. Man må jo sige, at de udgør en vigtig del af havelivet. Det er her det sociale haveliv leves, her måltiderne indtages, her der slappes af, læses bøger og måske tages en lille lur. 

Billederne er taget over længere tid og på forskellige årstider.

Jeg vil starte øst for huset, hvor der er en lille solbeskinnet plads med en bænk. Det er her, dagens første kop kaffe nydes, og det er her, vi kan sidde og vinke til naboerne eller få en lille sludder med dem, når de kommer forbi på vejen. Pladsen bliver brugt næsten daglig i sommerhalvåret.

Kornellerne på begge sider af bænken er med til at skabe læ. De får næsten pladsen til at virke helt huleagtig. 

De næste billeder er fra terrassen, som ligger syd for huset. Fra terrassen er der udsigt ned over græsplænen til bambusserne i baggrunden. Foran terrassen vokser to rønnetræer. De giver en let skygge, som er værdsat på varme dage. 

Læmuren er til dels skjult af en taks og en stor dronningebusk.

En bred trætrappe fører fra stuen og ned til terrassen, der ligger lidt under stueniveau. Trappen bliver også brugt som siddeplads navnlig i det tidlige forår. Når solen rammer trætrappen, bliver den dejlig lun at sidde på.  

I den hvide have er der en lille plads, hvor der lige netop kan stå en enkel stol. Her kan man sidde for sig selv og nyde blomsterne, filosofere lidt over tilværelsen og lytte til fuglene.

Mod vest har vi en terrasse, som vi kalder køkkenterrassen, fordi der er dør fra køkkenet til terrassen. Fra terrassen kan vi nyde eftermiddags- og aftensolen. Terrassen ligger ret åben, og vi har et godt kik ud over en del af haven. 

Hvis man om aftenen sætter sig med ryggen mod huset, kan man lune sig ved den varme, muren afgiver.

Hvis man går ned i det fjerneste hjørne af haven, kan man gemme sig bag høje buske og sidde fuldstændig ugenert. Man kan næsten få en fornemmelse af, at man er gået langt væk. Her står børnebørnenes røde bænk og liver op i alt det grønne.

I det haverum vi kalder den tørketålende have, fordi der vokser udelukkende tørketålende stauder, har vi en lille terrasse. Haverummet er omgivet af hæk, stakit samt træer, så her er næsten altid læ. 

Vi holder meget af at sidde i den del af haven, for her er hele sommeren mange blomster og insekter at kikke på. Jeg har aldrig forstået de mennesker, der hegner deres terrasse ind med stakit eller hække, som de ikke kan se over, når de sidder ned, for de afskærer jo terrassen fra resten af haven, og det må da være kedeligt at sidde og kikke ind i nogle stakitbrædder.

Vi har fået mange bemærkninger til vores cafeskilt, og vi er blevet spurgt en hel del gange, om vi sælger kaffe. Skiltet er lave af en af vores gode venner, som ville lave lidt sjov med os. Her er ingen kaffesalg, men får vi gæster, byder vi gerne på en kop kaffe i "cafeen".

Skiltet viser hen til en lille overdækket plads godt gemt bag garagen. Her er et lille rundt bord omgivet af bænke. Selv om pladsen ikke er så stor, kan der virkelig sidde mange omkring bordet, og det er altid meget hyggeligt og uformelt.

Gårdhaven er den mest benyttede plads i haven. Den ligger omgivet af huset, garagen og en mur. Fra gården er der en bagindgang til huset.

I gårdhaven står det havebord, hvor vi spiser de fleste af dagens måltider, når det er vejr til det.

Her er desuden et arbejdsbord i ståhøjde.

Det var en tur rundt igennem haven til de forskellige siddepladser. De fleste havemøbler er jo til at flytte med, så det kan selvfølgelig også ske, at vi flytter et bord og et par stole ud på græsplænen. Det sker blandt andet på meget varme dage, hvor vi søger skygge under det store egetræ, der står midt på plænen.

Vi bruger vores have meget lige fra tidlig forår og til langt hen på efteråret. Ja også om vinteren, hvor vi har en tradition for, at vi hver søndag i advent drikker gløgg i haven.