Februarsysler

For år tilbage fik haven stort set lov til at passe sig selv i februar. Først hen i marts begyndte havearbejdet med nedklipning af stauder og oprydning i bedene, plantning af nye buske og træer samt lugning af ukrudt. Men med de ændrede klimaforhold har vi fået en havemåned "foræret" i hver ende af sæsonen. Det er til glæde for nogle, mens andre gerne vil holde en lang vinterpause fra haven. Jeg hører til førstnævnte gruppe, selvom jeg synes, det er bekymrende, at klimaet ændrer sig.

I går tog vi en tur i planteskolen. Vi manglede en busk til at give læ omkring hushjørnet, og valget faldt på en taks af sorten Taxus media 'Hillii'.

Vi valgte en taks, fordi den opfyldte vore ønsker: Hushjørnet vender mod nordvest, og en taks kan tåle blæsten omkring hjørnet. En taks trives i sandjord, og den er tørketålende. Den kan klippes på både sider og top, når den med tiden bliver for stor. Den er stedsegrøn. Og sidst, men ikke mindst kan vi godt lide taks, vi har dem mange steder i haven, så det er en plante, der er med til at binde de forskellige haverum sammen.

Planten der ses til venstre for taksen samt på billedet herunder, er en klatrehortensia. Den har vokset på stedet i mange år, og den har med tiden fået en tyk stamme.

Af andre gøremål kan jeg nævne rensning af flagstangen. Den var efterhånden blev temmelig grøn af alger. Så den blev lagt ned og blev grundig vasket. Det er en glasfiberstang, så efterfølgende blev den poleret med autovoks. Til slut blev der sat en ny hvid line på. Det pyntede gevaldigt.

Lugearbejdet hører til det mere trælse arbejde, men det trænger sig på. I det milde vejr har ukrudtet stort set vokset hele vinteren. På billedet ses en masse grønne "græsstrå", der vokser op i en gruppe porcelænsblomster. Det er selvsåede allium. Får man ikke løgene med op, når man luger, bliver der ved at komme nye spirer. Så her i haven er allium sat på listen over invasive arter, og jeg gør, hvad jeg kan for at udrydde dem.

Poppelrosen, Lavetera olbia 'Barnsley', har beholdt mange af bladene i vinter. Mon man kan tage stiklinger af den i februar? 

Flere og flere løgplanter kommer i blomst. Dorthealiljerne blander sig nu med vintergækker og erantis,

og flere og flere påskeliljer springer ud.

Enkelte stauder står med så fine frøstande, at jeg ikke nænner at klippe dem af. Her er det en merian, der har undgået saksen.

Stormen Otto rev og sled i elefantgræsserne, og stråene flyver rundt i hele haven, men enkelte aks klarede stormen, og de får lov at få det sidste billede.

Forår på vej

Det er ganske vist - foråret er på vej. I haven er de første påskeliljer sprunget ud, og det må da være et forårstegn.

I min glæde over det begyndende forår købte jeg stedmorblomster og plantede dem i en krukke. De ser ikke ud af så meget endnu, men de skal hurtigt blive større.

Oprydningen i bedene fortsætter for at give plads til alle de små spirer, der myldrer frem.

Blandt spirerne er der erantis i flere generationer. Frøplanterne med de 2 kimblade er fra frø, der blev sået sidste år. (Man kommer nemt til at luge dem op i den tro, det er ukrudt.) Det andet år kommer små bitte blade, der har form som "rigtige" erantisblade. Tredje år er bladene lidt større, og der kan komme enkelte blomster. Fjerde år sker det, spirerne har forvandlet sig til et gult erantistæppe.

Jeg kan aldrig huske navnet på denne blomst, måske nogen kan hjælpe mig.

Vintergækkerne blomstrer, så det er nu, man skal i gang med saksen, hvis man vil klippe gækkebreve.

Er man mere til fastelavnspynt kan man klippe grene af troldhaslen og pynte dem.

Solen får bøgehækkens blade til at lyse. 

I vindueskarmen er foråret også på vej. Pelargonierne er klippet ned og nye skud bryder frem.

I naturen kan man vel også finde det gryende forår. Men da vi kørte en tur rundt om Ringkøbing Fjord, var det især de store vådområder, vi lagde mærke til. Billedet herunder er fra engene ved Skjern Å. Det er længe siden, jeg sidst har set så meget vand i engene. Kirken i baggrunden er Lønborg Kirke.

I den sydlige del af fjorden ligger fuglereservatet Tipperne. Her var både enge og vej oversvømmet, så vi opgav at komme derud, men vendte om.

Da vi nåede til Nymindegab var solen ved at gå ned bag klitterne.

Fra det ensomt beliggende sommerhus må man have en vidunderlig udsigt over det smukke klitlandskab.

  

Pegasus-Hof

Vi har haft en stribe dejlige dage med overvejende solskin, ingen nedbør, kun lidt blæst og plusgrader døgnet rundt. Det er lige det vejr, man kan ønske, når man gerne vil i haven. Jeg fortsætter oprydningen i bedene. Det er et vanskeligt arbejde, for der er så mange små spirer, som jeg gerne skal undgå at træde på. Det tætte lag af våde blade har gjort spirerne gule. Men når de kommer frem i lyset, skal de nok blive grønne. 

For hver dag kommer der flere og flere vintergækker og erantis i blomst, men ellers er der ikke sket de store forandringer siden sidste uges indlæg. Jeg vil derfor fortsætte min serie med billeder fra sidste års haverejser, og denne gang bliver det fra den hollandske have Pegasus-Hof.

Haven er stor, ca. 4000 m2, så der var meget, man kunne fordybe sig i. Den ligger i et fladt område, og fra haven er der en dejlig udsigt ud over det omkringliggende landskab. Stedet er temmelig vindomsust.

Kendetegnende for haven er de mange klippede  taks- og buksbomhække samt lige linjer. Det er en havestil, jeg selv holder rigtig meget af, og jeg var meget begejstret for haven.

Man skal virkelig være glad for at klippe hæk, når man planter to parallelle hække, og den forreste tilmed har åbninger, så man ikke bare skal klippe den ovenpå og på siderne, men også klippe alle de lodrette kanter. Men det så meget flot ud.

I hver af åbningerne er der plantet et træ.

På billedet nedenunder ses, hvordan parallelle hække danner et langt og meget smalt haverum. Bortset fra bænken i baggrunden består rummet kun af den lange græsplæne indrammet af hækkene samt en plæne, der krydser. Der er ingen blomster, til at "forstyrre". Man kan vel nærmest kalde rummet for et pauserum.

Lave hække er mange steder i haven brugt til at ramme bedene ind. Hækkene giver ro og orden, så de fritvoksende buske samt stauderne ikke forstyrrer indtrykket af en meget regelret have.

Billedet herunder er fotograferet fra en af havens terrasser. De store træer er med til at give en hyggelig stemning til haven. De lige linjer fra hækkene og plænerne går igen i bassinerne og i pergolaen i baggrunden.

Haven rummer flere siddepladser. Her er en hyggelig lille terrasse, hvor man kan få sig en plads i skyggen.

Det kan man også på denne terrasse. Læg mærke til, hvor smukt fliserne er lagt.

Det er ikke farvestrålende blomsterbede, der præger haven. Den virker derimod meget grøn. Det er tydeligt, der er tænkt meget over, hvor og hvordan blomster bliver brugt. Bedet langs husmuren er smuk og enkel med en række hvide hortensiaer med et strejf af lime.

Stramt klippede hække, lige linjer, lange kik og symmetri. Pegasus-Hof rummer så mange fine bestanddele. 

Februarhaven

Efter at jeg i mine indlæg i januar fortalte om nogle af de haver, vi var ude at se sidste sommer, vil jeg denne gang gå en tur i vores egen have for at se, hvordan der ser ud ved overgangen til den sidste vintermåned.

Jorden er fugtig, efter at vi har fået 139 mm regn i januar. Til sammenligning fik vi kun 70 mm i januar 2022. I februar har vi allerede fået 25 mm. Det har blæst ret voldsomt i mange dage, så jeg har været rundt med trillebøren for at samle nedblæste grene op. Blæsten har revet mange af de visne blomster af hortensiaerne, og de blæser nu rundt overalt i haven sammen med visne strå fra elefantgræsserne. Heldigvis er alle stråene ikke blæst af, for græsserne ser så sjove ud med alle deres krøller.

Gyngen, tager sig nogle ordentlige gyngeture i blæsten.

Januars forholdsvis høje varmegrader har fået stauder og løgplanter til at spire. Imidlertid er jorden dækket af et tykt lag våde blade, så jeg er begyndt at rydde op i bedene. De gamle staudetoppe bliver klippet ned og revet af sammen med de fleste af de våde blade, så de nye spirer kan komme frem i lyset. Det tager tid, for vejret har ikke været så godt til havearbejde, da det igennem lang tid enten har regnet eller blæst. Men i går skinnede solen.

Der er ikke mange blomster i haven. Påskeklokkerne er kun i knop, men juleroserne blomstrer endnu.

Også troldnødden blomster endnu. Den har hele januar glædet os med sine gule blomster.

Vintergækkerne myldrer op af jorden, og snart vil det lille bed bag avnbøgehækken stå fyldt af blomstrende vintergækker.

Erantisserne er der lige pludselig. Først får man øje på stilkene der danner små buer. Derefter popper blomsterne op og bedet fyldes med gule blomster.

Påskeliljerne er på vej.

En gammel kristtorn, der var klippet i søjlefacon, voksede ved hushjørnet. Vi blev lidt trætte af den, fordi den tabte så mange stikkende blade, så den måtte lade livet. Nu må vi have fundet en ny plante, der kan vokse op og tage blæsten omkring hushjørnet. Vi har snakket om at plante en taks.

Jeg har skrevet det før, men gør det igen: Guldjordbær og vinterglans er gode bunddækkeplanter, der tilmed står grønne gennem hele vinteren.

Også de stedsegrønne buske er med til at give farve til vinterhaven. Den lille cypres er næsten lysende grøn.

Dagene bliver mærkbart længere, og hvis solen vil være lidt gavmild, kan der blive mange skønne havedage i februar.