En spændende cottagehave i Holland

Jeg vil fortælle om en spændende have, som vi besøgte sidste sommer på en haverejse til Holland. Haven ligger i det nordøstlige Holland. Den ejes af  Geke og Henk Rook, som har haft den i 40 år. Haven må betegnes som en cottagehave, idet den har mange træk, som er karakteristiske for cottagehaver, bl.a. det lidt vilde udtryk, den store blomsterrigdom, de charmerende små havehuse og den smukke mur, der omkranser haven.

En bred bugtet sti fører fra vejen ind i haven. Man ser straks, det er en gammel have med høje træer, og man fornemmer, at det er en have, hvor planterne får lov at så sig selv og skabe et lidt vildt udtryk.

Lindetræerne i plænen vokser i kvadratiske bede med skarpskårne kanter. Bedene er blødt op af græsser, der svajer i vinden.

I blomsterbedene er beplantningen tæt, og bar jord ses ikke. I nogle af bedene er der farvesorteret som i bedet herunder, hvor alle blomsterne er i varme farver.

Drivhuset, brændeskjulet, tønden og den lidt vilde beplantning er med til at skabe en hyggelig cottagehavestemning.

Husløgene pynter på det gamle tag.

Ejerne fik fingre i nogle læs gamle, håndstrøgne mursten. De tog straks fat på at rense stenene og bygge den flotte mur, der omkranser haven på flere sider. Nogle af stenene blev anvendt til havegange.

Bænken, der har sin plads op ad den lunende mur, indbyder til afslapning under havearbejdet.

Muren er ikke højere, end at man flere steder kan kikke ud over det lave, flade landskab. En tredjedel af Holland ligger under havniveau.

De murstensbelagte gange samles i et smukt midtpunkt med en blomsteropsats.

Vi besøgte haven i sidste halvdel af august. Hvis man er medlem af Haveselskabet, kan man i medlemsbladet "Haven" fra januar 2022 på side 74-83 læse en artikel om haven og se billeder fra haven, som den ser ud i maj. I artiklen lægges der især vægt på havens planter.

Havebesøg

Jeg fortsætter min lille serie fra sidste sommers havebesøg, og i dag vil jeg fortælle om en ualmindelig dejlig have, som vi besøgte en solskinsdag i juni. Haven var velplejet, og planterne så ud til at stortrives, her var ingen tørkeskader.

Planterne vokser tæt, så ukrudtet har trange kår.

Sommerfuglebusken med de kuglerunde gule blomster, Buddleja globosa, tiltrak sig stor opmærksomhed blandt havens besøgende. Men sommerfuglene holdt sig desværre væk. Jeg har læst, at Buddleja globosa var den første sommerfuglebusk, der blev dyrket i den vestlige verden. Men i dag er den vist næsten fortrængt af de lilla sommerfuglebuske. Jeg har ingen erfaring med den gule, men hvis den er lige så let at dyrke som de lilla, fortjener den efter min mening et comeback.

Stauden har jeg ikke navnet på, men efter bladene at dømme må det være en geranium. Blomsterne ser så fine og lette ud med de smalle kronblade.

Skyggetålende stauder omgiver den lille sti af marksten. Stien slår et sving omkring træstammen og forsvinder imellem nogle buske. Man får fornemmelsen af, at stien er meget længere, end den i virkeligheden er, og man bliver nysgerrig efter at se, hvor den fører hen.

Det hygger altid med en blomst på havebordet.

De tre krukker har man derimod valgt at lade stå uden beplantning. Heri er jeg enig. Krukkerne er smukke i sig selv.

Det er meget karakteristisk for haven, at der er lagt vægt på at plante høje stauder. Man ser blomsterne meget mere, når de kommer op i øjenhøjde, og de høje stauder er med til at skabe rum. Jeg har selv været tilbøjelig til at fravælge de høje stauder, fordi de ofte kræver opbinding, hvilket kan være lidt besværligt. Men det skal der laves om på, og jeg har købt en hel del staudeholdere. De gør det let at få hold på de høje stauder.

Hvis I ikke allerede har gættet, hvor jeg er, tror jeg det afsløres i næste billede.

Ja, det er Haven i Hune.

Jeg har flere gange vist billeder fra haven. Men den har så mange spændende detaljer, hyggelige haverum og skønne planter, at man aldrig bliver færdig med den. Haven gennemgår en renovering eller fornyelse, kan man vel kalde det. Nogle bede er blevet lagt om, og fremstår anderledes end tidligere, da man ønsker flere blomster i haven. Anne Just var jo blomstermaler, så hun skulle have blomster, hun kunne male. I årene efter hendes død, var nogle af blomsterne forsvundet, og det retter man op på nu.

Her ses tydeligt, hvor tæt beplantningen er. Man har en fornemmelse af, at den lave hæk holder planterne på plads, så de ikke vælter ud over stien. De to palmer kunne jeg godt have været foruden. De virker lidt for eksotiske.

Her er en fin balance mellem det stramt klippede og de bløde græsser der lægger sig ud over stien. Klatrehortensiaen på taget i baggrunden er med til at give et vildt udtryk som kontrast til det klippede.

Niveauforskellene er med til at skabe hyggelige kik.

De store, frodige løvefod slører på smukkeste vis vandbassinets kant. 

Her slutter havevandringen. Men det var svært at løsrive sig fra denne dejlige have.

Fredensborg Slot, del 2

I mit sidste indlæg fortalte jeg om køkkenhaven og orangeriet ved Fredensborg Slot. Her følger del 2, hvor jeg vil vise billeder fra den reserverede have, som er kongefamiliens private have. Haven er kun åben for publikum i juli måned, når dronningen ikke bor på slottet.

Når man står på den store trappe, der fører op til slottet, og kikke ned over haven, ser man gangbroen, der fører over til en kunstig ø. Her er anlagt en meget smuk rosenhave. Haven var regeringens og Folketingets gave til dronning Margrethe i anledning af hendes 70-års fødselsdag i 2010.

Når man går ned ad trappen, skal man lige bemærke en smuk detalje under trappen. 

I plænen, der grænser op til rosenhaven, er der anlagt store staudebede.

I en tid, hvor haver helst skal være vilde, er det dejligt at se en "tam" have, hvor de enkelte bede består af stauder i store grupper. Bedene er meget velholdte, og kanterne er trimmet. Blandt stauderne finder man mange af de såkaldte insektmagneter, så her er ikke stille, tværtimod summer det af liv fra sommerfugle og andre insekter. 

Stjerneskærm er en god insektplante.

Blå, lilla og limegule farver klæder hinanden.

De høje træer imponerer alene ved deres størrelse. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvad de mon har "oplevet" i deres levetid. Hvem har siddet på bænken under det store træ i baggrunden, og hvad er der blevet talt om?

Selv om der er tale om en stor have, kan man altid tage ideer med sig, som man kan bruge i en lille have. Hvilke planter er anvendt? Hvordan er de sat sammen? Er der spændende krukkeplanter? Men de store træer spredt ud over en stor plæne, som på næste billede, er ikke et motiv, man kan skabe i en lille have. Dette motiv hører de store parker og haver til. Og netop derfor er det altid en oplevelse at besøge de store anlæg omkring slotte og herregårde. 

Havens gartnere er rene kunstnere, når det drejer sig om at klippe, men de er også gode til deres håndværk. Hækkene står helt skarpe, og alle buerne er ens.

Og se lige hvor fint bænken med de svungne ben passer til hækken.

Ud på tur

Godt nytår!

Tak for jeres jule- og nytårshilsner. Tak fordi I læser med på havesysler og tak for jeres kommentarer, som er med til at give mig lyst til at blogge. Det er rart at vide, at mine indlæg bliver "modtaget". 

Selv bruger jeg min blog som en slags havedagbog, hvor jeg kan følge årets gang i haven, og hvor jeg kan sammenligne de enkelte haveår. Jeg kan se, hvordan de små spirer udvikler sig hen over foråret for om sommeren at danne tætte blomstrende bede, jeg kan mindes årets mange udflugter til skønne haver, og jeg kan følge arbejdet med at så, plante og beskære. Det er givende at have en haveblog, og er der nogle af jer, der læser med her, som har lyst til at blive havebloggere, kan jeg varmt anbefale, at man springer ud i det. 

Som sædvanlig vil jeg her i vintertiden, hvor der ikke sker så meget i haven, fortælle om og vise billeder fra nogle af sidste års haveudflugter. Jeg lægger ud med haven ved Fredensborg Slot.

Vi var i København nogle dage i starten af juli i forbindelse med CPH Garden. Tour de Francefeberen rasede og København summede af liv. Det blev lidt for meget for os, så vi søgte ud af byen og tog en tur op til Fredensborg Slot.

Her besøgte vi køkkenhaven samt haven omkring slottet, der kaldes den reserverede have, fordi det er kongefamiliens private have. Den er kun tilgængelig i juli måned, når dronningen ikke bor på slottet. Slotsparken er derimod tilgængelig året rundt. 

Køkkenhaven rummer foruden et righoldigt udvalg af køkkenurter også blomster til afskæring. Haven, der er kæmpestor, forsyner de kongelige slotte (med undtagelse af Gråsten, der forrige år fik egen køkkenhave) med grøntsager og blomster.

Som det ses på billedet ovenfor, går en lang buegang beplantet med roser hele vejen ned gennem køkkenhaven. Buegangen er et betagende syn i juli, når roserne blomstrer, og den imponerer selvfølgelig ved sin længde.

Køkkenhaven er anlagt med dekorativt formede bede, hvor planterne er sammensat, så de klæder hinanden. Her er det kålplanter, der danner et smukt mønster.

Adskilt af hække ligger et haverum med mistbænke i lange rækker. Mistbænkene bliver brugt til både grøntsager og blomster til afskæring.

For enden af køkkenhaven ligger orangeriet. Det er en meget smuk og harmonisk bygning. Både orangeriet og pladsen foran med bassinet er opbygget symmetrisk.

I midten af orangeriet ligger det meget smukke kuppelrum. Bemærk at gulvet er lagt i det samme mønster som kuppelsalen på slottet.

Orangerier blev oprindelig anvendt til vinteropbevaring af citrusfrugter og andre frostfølsomme planter, og deraf kommer navnet.

I juli var der lidt tomt i orangeriet, da planterne var placeret rundt omkring i slotshaven.

Fredensborg Slot havde oprindelig et orangeri, men det forfaldt og blev for mange år siden revet ned. Det nye orangeri blev bygget i 1995. Orangeriet var til stor glæde for Prins Henrik, der interesserede sig meget for dyrkning af grøntsager og krydderurter.

I næste indlæg vil jeg vise billeder fra den reserverede have.