Fra havens "ukendte" hjørner

Når man har blogget i mange år fra den samme have, kan man godt nogle gange synes, at man hele tiden gentager sig selv. I dag har jeg derfor taget billeder fra vinkler, hvor jeg ikke så ofte fotograferer.

Jeg starter helt oppe bagerst i haven langs stakittet, der danner skel til bagboen. Her står en række store egetræer. Bunddækket består af guldjordbær, Waldsteinia, og hækken af californisk gedeblad, Lonicera ledebourii 'Vian'

På billedet herunder kan man fortsat se stakittet. Nogle gange tænker jeg, at der mangler symmetri i vores have, men lige netop her er der symmetri med flisegangen, der fører op til prydpæren og de to klematis, 'Huldine', der vokser op ad stakittet. Det er ikke så let at se på billedet, men på hver side af flisegangen vokser 2 japanske kristtorn, Ilex crenata.

Endnu et billede fra vestskellet. På begge sider af græsstien består bunddækket af guldjordbær.

Her står jeg på vejen og kikker over takshækken og ud over forhaven, der ligger øst for huset. Til højre i billedet ses stammen på et af de store vejtræer.

Her kan man også se lidt af takshækken samt indkørslen og skraldespandene. De har fået en alt for synlig placering, men til gengæld står de, så det er let for skraldemændene at tømme dem.

Billedet er taget fra indkørslen. Der er overhovedet ingen bar jord at se i bedet, så det kræver ikke den store arbejdsindsats hvad angår lugning og opbinding. Men manden i huset, hvis opgave det er at vaske vinduerne, har i sommerhalvåret opgivet at komme ind i bedet og vaske vinduerne.

Inde i haven vokser en cypres. Vi snakker somme tider om at få den fældet, da den er blevet meget stor og tager en del plads. Men den giver god læ for vestenvinden, der ellers vil blæse ind i gårdhaven. Så det er ikke så let at træffe en beslutning om at fælde den.

Billedet er taget under et par af de store bambus. Da vore børn var små havde vi et firkantet bed kun med bambus, og der blev leget rigtig meget i "bambushulen".

Intet blogindlæg uden blomster, så jeg vil slutte med at vise poppelrosen, der trodsigt ignorerer både blæst og regn og står med fine lyserøde blomster, staudesolsikkerne samt en lille stedmorblomst, jeg fandt i en krukke.

Et vemodigt farvel til en lille god planteskole

Med udgangen af september lukkede Herborg Planteskole. Planteskolen havde været til salg i 3 år, uden at en køber havde meldt sig. Da ejerne ønskede at gå på pension, besluttede de sig for at lukke den planteskole, som de selv havde grundlagt og drevet siden de var helt unge. Det må være trist at lukke sit livsværk ned.

Herborg Planteskole var en god og veldreven planteskole. Indtil for få år siden var det en produktionsplanteskole, hvor der blev lavet tusindvis af træer, roser og stedsegrønne. Der bliver færre og færre af den slags planteskoler, og det er trist, når en af dem forsvinder. 

Op til lukningen blev der holdt ophørsudsalg med 50% rabat på alle planter, og der var virkelig noget at komme efter. Vi var der på en af de sidste åbningsdage, og da var der fortsat mange rigtig flotte stedsegrønne træer og buske til salg. Vores allersidste køb i Herborg Planteskole blev en dværgcryptomeria med kugleformet vækst, Cryptomeria Japonica 'Vilmoriniana'

Det er en virkelig smuk lille stedsegrøn plante. Den er blevet plantet i den hvide have.

Efterårsfarverne er så småt ved at indfinde sig i haven. Godt hjulpet på vej af den sene eftermiddagssol lyser bærmisplerne i forskellige gule farver.

I bedet syd for huset er der fortsat gang i blomstringen.

En sort Scabiosa 'Black knight' blander sig med drejeblomsterne.

Sankthansurt, høstasters og salvie 'Amistad'. Salvien tager jeg stiklinger af, som jeg bruge om foråret til at fylde huller ud med, så den vokser over hele haven og er med til at binde haverummene sammen.

I den tørketålende have er det groet godt i sommer, og stauderne har fået lov til at væve sig ind imellem hinanden. Man kan vist godt kalde det "vild med vilje", da der også gror vildtvoksende planter fra den danske natur fx blåhat, skotsk lostilk, blodrød storkenæb og djævelsbid. På billedet ses høstasters, storkenæb 'Rozanne' og katost.

Ja det er tøjklemmer, der ses øverst på billedet, det er nemlig fotograferet fra tørrepladsen. Elefantgræsserne har vokset så meget i sommer, at de med deres overhængende vækst dækker en del af tørrepladsen. Til foråret må de hellere blive delt, så de ikke fylder så meget.

Navnet er ukendt, men det er formentlig en sedum. Den har stået i potten siden sidste sommer, og den har blomstret i ugevis.

Lidt forskelligt

September synger på sidste vers, og jeg har gerne som mål, at hækkene samt de kugleklippede og søjleklippede stedsegrønne skal være klippet inden udgangen af september. Vi nåede det lige.

Vi har en del indvendige hække, der skal klippes blandt andet denne siksak-takshæk, der adskiller sydhaven og haven bag huset.

Kuglerne under birketræet har også fået en opstrammer.

Det er altid spændende om sarte stauder vil klare vinteren, så derfor tager jeg for en sikkerheds skyld altid stiklinger i september af planter som Salvia 'Amistad', poppelrose og passionsblomst. Potterne lader jeg stå ude under et halvtag, men hvis det sætter ind med dagsfrost, flytter jeg potterne ind i garagen. På billedet ses stiklinger af 'Amistad' og poppelrose. Lavendelstiklingerne er fra foråret, og de skal plantes ud i haven nu.

Der er fortsat blomster at finde. Vintersarens, Satureja montana, blomster er bittesmå, men der er mange af dem.

Biblomme, Lobularia 'Carpet of Snow' kommer igen år efter år, hvis man først en gang har sået den. Den er altid velkommen, for den bliver ikke ret stor, så den vil ikke tage magten fra andre planter.

Hjortetaktræet, Rhus typhina 'Tiger eyes', som blev plantet sidste år er vokset godt, selv om 'Amistad' vokser den over hovedet. 'Tiger eyes' har lysere blade end andre hjortetaktræer, og den bliver ikke så høj. Den skulle ikke danne så mange rodskud, hvilket er en stor fordel - hvis det holder.

Pæonerne har en meget kort blomstringstid, men til gengæld udmærker de sig nu igen ved at have smukke efterårsfarver, og allerede i vinter vil de første nye røde skud vise sig. Så planten har meget at byde på.

Om fjervalmuen, Macleaya, også er ved at skifte til efterårsfarver, eller om den har en mangelsygdom fx magnesiummangel ved jeg ikke.

Gulbladet merian, Origanum vulgare 'Aureum' er en god kantplante langs fliser. Den kryber ud over fliserne og opbløder kanterne. 

Rønnebærrene er ved at være spist, solsorterne har rigtig mæsket sig.

Nogle af krukkevæksterne ser lidt trætte ud, men hortensiaen 'Runaway Bride' har blomstret hele sommeren, og den ser ud, som om den har tænkt sig at blive ved et stykke tid endnu. Den skal senere plantes ud i den hvide have, hvor et par ædelcypresser er gravet op og har efterladt et stort hul.

Vejret har været dejligt hele ugen, og der kan fortsat drikkes kaffe i haven. Et par brændende kærlighed lyser op på havebordet.

Kitty, genboens kat, nyder at sole sig på de varme fliser. Den siger ikke nej til at blive kløet bag øret og på maven.

Septemberhaven

Den seneste uge har budt på flere af de dage, hvor regntøj og gummistøvler har været påkrævet, når man har bevæget sig udenfor. Indtil videre er der kommet over 100 mm regn i september. Blæsten har til tider været hård og har brækket grene af træerne, og hvor der har været læ, har afrevne blade samlet sig i dynger. Efteråret har ramt os på den hårde måde. Men vejret til trods kan man gå ud i haven og blive mødt af den skønneste rose. Hvor er blomster dog seje.

Bambussernes våde blade hænger ud over flisestien, og man må have hænderne til hjælp, hvis man skal passere uden at få ansigtet vasket.

Solen er tittet frem mellem bygerne, og solstrålerne får de våde bjergmynter til at flimre.

På rionettet mellem vinduerne har passionsblomsten vokset sig stor i sommer.

De hvide blomster ser alt for eksotiske ud til at kunne klare sig i det danske efterårsvejr. Men de er helt upåagtede af blæst og regn.

Stenene bliver så klare i farverne, når de er våde.

Dusksalvien er en favorit blandt sommerblomsterne. Både de blå og de lyserøde har sået sig selv.

Modlyset giver ekstra farve til det gule bed.

De høje høstasters vælter til alle sider på grund af blæsevejret, men denne, der er lav og kompakt er helt upåvirket af vejret.

Fuglene har travlt med at spise rønnebærrene, så de har ikke fundet vindruerne endnu.

Den japanske star, Carex morrowii 'Ice Dance', med de hvidbrogede blade lyser op i et bed på nordsiden af huset.

Drejeblomsten, Physostegia virginiana 'Vivid' er en af efterårets favoritter. Den vokser uden for køkkenvinduet, og de pink blomster er dejlige at kikke ud på, når man arbejder ved køkkenbordet.

Cottagehave i Middelfart

Haverne var toptrimmede, vejret perfekt, flagene hejst, og der var kaffe på kanden. Årets havefestival var skudt i gang, og vi var rundt i 5 skønne haver, hvor vi blev mødt af haveejere, der viste rundt og fortalte om deres haver. Det blev en dejlig weekend.

Jeg har valgt at vise en have i Middelfart. I præsentationen af haven stod der cottagehave - landidyl på 3500 m2 med udsigt til natur og marker, og så var der en lille billedserie med staudebede, terrasser og grønne marker. Både beskrivelsen og billederne solgte godt, og vi var mange, der gerne ville se haven.

De store græsser imponerede. 

Græsser og løvefod er gode selvskabsplanter. Det ser flot ud med en hel række græsser. Bortset fra en årlig nedklipning må bedet være nem at holde.

Det er ikke så tit, man ser lammeøre brugt som bunddækkeplante, men det så virkelig smukt ud med de sølvgrå blade omkring stammerne.

Her er lammeører brugt som kantplanter. Bemærk hvor naturligt haven og landskabet bagved smelter sammen.

Indvendige hække er fine til at skabe rum og til at skærme. I denne have var bålpladsen omkranset af en cirkelformet hæk.

De hvide høstanemoner betog vist alle, der besøgte haven. Høstanemoner er flottest, når der er mange af dem.

Røllikerne udgjorde også en stor gruppe. De var med til at give haven et lidt vildt look.

Omkring det store træ, der formentlig står i skel, var de vilde planter inviteret helt ind i haven

Vi fik serveret kaffe i pavillonen. Her kunne vi sidde og nyde udsigten. 

Der var mange hyggelige terrasser og siddepladser rundt om i haven.

Haven havde en meget fin grundplan. Den kunne ikke overskues på en gang, da den var delt i flere afgrænsede rum. Men her er et langt kik på skrå, der viser noget om havens udformning. En rumopdelt have er næsten altid meget hyggelig, men man skal samtidig passe på at bevare nogle af de lange kik, ellers kan haven let komme til at virke for indelukket, næsten lidt kvælende.

En stor tak til Anni Rasmussen, der havde inviteret indenfor i familiens dejlige have.