Sommerens farvel

Efter nogle varme dage, hvor temperaturen lå på omkring 27 grader midt på dagen, skete der et vendepunkt i vejret i mandags. Søndag blev således sommerens farvel, og vi tog afsked med sommeren med en tur til stranden, nærmere bestemt ved Lyngvig Fyr.

De ellers så forhadte hybenroser, Rosa Rugosa, er der mange af i området omkring fyrtårnet, og man bliver helt bedøvet af blomsternes dejlige duft.

De orangerøde hyben er rige på C-vitaminer.

Man kan måske undres over, at der er sommerfugle helt herude på kanten af Vesterhavet. Men hvert år i september trækker admiralerne sydpå til Middelhavet, hvor de overvintrer, og de flyver oftest langs kysterne.

Her er ingen sommerhuse, området er fredet.

Vesterhavet kan godt vise tænder, men i søndags var der ikke mange bølger.

Lyngvig Fyr blev bygget i 1906, og den er fortsat i funktion, selvom skibenes moderne navigationsudstyr næsten har gjort fyrtårnene overflødige.

I haven begynder det at blive mere og mere synligt, at sommeren har sagt farvel og efteråret er ved at indfinde sig. Stormen, vi havde sidst i august, rev blade af træerne. Bladene er visnede og ligger nu i dynger, hvor blæsten har fejet dem sammen.

Solsikken lagde sig ned under stormen, men den holder fortsat hovedet højt.

Georginerne blomstrer og vil gøre det et stykke tid endnu, hvis frosten holder sig væk. 

Det er en staudehirse, Panicum virgatum, der let og elegant blander sig med georginerne.

Drejeblomst, Physostegia virginiana 'Vivid', er en af de rigtig gode efterårsstauder.

Høstasters kaldes også sommerens farvel. Navnet bruges om forskellige høstasters, men det er vist mest Aster lateriflorus, man kalder sommerens farvel. 

Selvom sommeren har sagt farvel, kan vi håbe på, at solen vil skinne imellem bygerne, og vi kan finde en plads i haven, hvor der er læ for vinden. Det kan sagtens blive et dejligt efterår. 

Haven i øjenhøjde

Alle billederne i dette indlæg er fra mit fotoarkiv.

I 2022 var jeg til haveselskabets store udstilling CPH Garden i København. Der var specielt en af showhaverne, der gjorde indtryk på mig, og jeg har tænkt på den mange gange siden. Det var Helle Troelsens have, "Haveglæder".

I haven var der lavet en brændevæg, og i denne væg var der anbragt stålringe i forskellige højder. De laveste af ringene var anbragt i børnehøjde, og på den anden side brændevæggen var der blomstrende stauder og svirrende insekter, som børnene kunne kikke lige ud på. Når voksne bøjede sig, kunne de selvfølgelig også kikke ud på blomsterne.

Det lyder måske ikke som en uforglemmelig oplevelse, at man kunne bøje sig ned og kikke igennem et rundt hul. Men det var altså en stor oplevelse at være i øjenhøjde med blomster, sommerfugle og bier i stedet for at kikke ned på blomsterne, som man ofte gør.

Nu er det jo temmelig besværligt at ligge på knæ og betragte blomsterne, men så må blomsterne i stedet komme op i øjenhøjde, og jeg har tænkt så meget på det runde kikhul, at jeg er begyndt at plante flere høje stauder i haven.

De følgende billeder af høje stauder, er fra vores egen have:

De næste billeder er fra en privat have i Ribe. Her er det duftende roser, der er kommet i højden til glæde for både syns- og lugtesans.

Det næste billede er også fra Ribe, fra Quedens gård. Her har man arrangeret en lille samling krukkeplanter på et bord. Det giver en helt anden oplevelse, når krukkeplanter hæves fra jorden.

Da Anne Just anlagde Haven i Hune, var hun meget opmærksom på at få planterne op i øjenhøjde. Hun gjorde det på den måde, at hun kørte jord på og lavede bakker og skråninger i haven.

I Enemærkets Hostahave har man lavet en lang vold med en varieret beplantning.

I Tivoli udnytter man også niveauforskellene.

Endelig kan man finde symaskinen frem og skabe en lodret have. Billedet er fra Bryggen i Bergen.

Og til slut et par billeder fra Floriaden i Holland i 2022. Her er der lodret have i stort format.

Regn, storm og hedebølge

August har budt på lidt af hvert, hvad vejret angår. Det har været en våd måned. 139 mm regn har vi fået, og det er en del mere, end vi plejer at få i august. Her i haven har regnen heldigvis ikke givet problemer, planterne er glade for den.

Stormen har derimod drillet. Der har været vindstød af orkanstyrke, og det er ikke lige det, en sommerhave har brug for. Heldigvis er der ikke sket større skader, men der var en del oprydningsarbejde efter stormen, og haven er kommet til at se lidt efterårsagtig ud.

Det har været meget varmt, og der har været et par dage, hvor det har været mest behageligt at opholde sig i skyggen. Men sidst i august skal man ikke klage over varmen, det kan hurtigt nok blive koldt.

Det er sjovt at betragte, hvordan hortensiaerne skifter farve hen over sommeren.

'Little Lime' klarede stormen uden at miste blomsterne, derimod fik en af de store hortensiaer mange af blomsterne revet af.

De koreanske rønnetræer, Sorbus 'Dodong' står med store, tunge klaser af skinnende orange bær. Træerne er helt upåvirkede af stormen. Det siger en hel del om, hvor hårdfør og god en sort det er. Vi har også almindelige rønnetræer, men de har fået mange af bærrene revet af under stormen, og bladene ser lidt kedelige ud.

Dusksalvie, Salvia horminum, er en favorit blandt sommerblomsterne. I år har jeg ikke fået den sået, men heldigvis dukker der altid selvsåede planter op.

Det er mest bladene man bemærker ved gulbladet merian, men blomsterne er også kønne.

Skønhedsøje, Coreopsis, er så smuk med de små gule blomster og det spinkle grønne løv. Den klarede sommerstormen uden at vælte. Planten har en lang blomstringsperiode, der strækker sig fra midt om sommeren til langt hen på efteråret. 

De første høstasters er i blomst. 

Jeg vil ikke sige, at jeg har ventet utålmodig efter sankthansurternes blomstring, for jeg synes, de grønne knopper er så dekorative. Men selvfølgelig er blomsterne velkomne, og de er til stor glæde for bier og admiraler.

Den lilla sankthansurt stammer fra en buket, jeg fik foræret for mange år siden. Buketten satte rødder, og nogle af stilkene blev plantet ud i haven. Jeg holder meget af den lilla farve.

Sedum hybrid 'Class Act' har temmelig iøjnefaldende blomster. Den er fin i farvestrålende buketter sammen med georginer.

I haven hos Helle Vibeke

Sidste weekend var rig på oplevelser. Vi var til havefestival, og vi nåede at besøgte 4 meget spændende haver. Efterfølgende har jeg tænkt på, at det er utroligt så forskellige haver kan være. Jeg kunne lide dem alle, og jeg kan umuligt udpege en favorit. Men jeg har valgt at vise billeder fra Helle Vibekes have.

Haven er på 2.000 m2, og den ligger i landsbyen Sdr. Bork, der ligger ved den sydlige ende af Ringkøbing Fjord og få km fra Vesterhavet. Helle Vibeke har haft haven i 8 år. Da hun overtog den, var der stort set kun græs, men hun tog straks fat på at lave bede, og i dag er der ingen græs tilbage. Bedene er kommet til lidt efter lidt, og Helle Vibeke har selv stået for havens indretning.

Det er slet ingen tvivl om, at Helle Vibeke er en meget kreativ person. Haven er indrettet med mange hyggelige siddepladser og små finurlige detaljer, og midt i haven ligger et atelier, for Hele Vibeke maler, og hun har sine malerier udstillet i atelieret. Det er atelieret, der ses bagerst i billedet.

I haven er der ingen bar jord, der vokser planter overalt, og de vokser tæt. Helle Vibeke nænner ikke at luge selvsåede blomster op, men går pænt udenom dem, når hun luger ukrudt.

Noget af det første, der møder en, er denne smukke pergola lavet af træstammer og rionet. Pergolaen er bevokset med blåregn og vedbend.

Haven er på den ene side afgrænset af et kvashegn. Majsene bag hegnet er blevet høje, men når de bliver høstet, må der være en fin udsigt ud over landskabet.

 I dette fine hus bor Helle Vibekes høns.

Rundt om i haven er der mange hyggelige siddepladser.

Her i sensommeren er der fortsat meget, som blomstrer. Der er også smukke frøstande, som der skal høstes frø af, når de er modne.

Kvæsurt

Kartebolle

Rød melde og stolt kavaler

Det er tydeligt at se, at her bor en kreativ haveejer. Den sorte bræddevæg ville godt kunne virke lidt kedelig, men de to lange hylder med potteplanter og andet, gør væggen spændende.

Den grå mur har også fået lidt pynt.

Det må have været et stort arbejde at lave søen, der hele vejen rundt er omkranset af store marksten.  

Som det fremgår af billederne er der gjort meget for at skabe en have med stor biodiversitet: Der er plantet tæt, og mange af planterne er hjemmehørende, der er træer og buske, kvashegn, hønsegård, sten og vand.

Den tætte beplantning kan godt få haven til at virke lidt vild, hvad den sådan set også er. Men den er styret, for alt, hvad der er uønsket, bliver luget op. Det må kræve en stor arbejdsindsats at holde så stor en have.

En stor tak til Helle Vibeke, fordi hun holdt åben åben og så beredvilligt viste rundt og fortalte.