Omskifteligt majvejr

Mens jeg gik i haven og tog billeder til dette indlæg, skiftede vejret et par gange mellem sol og overskyet, desuden kom der nogle kraftige vindstød efterfulgt af en regnbyge. Og det er ikke bare den halve time, hvor jeg gik i haven med kameraet, at vejret har skiftet, det kan man vist sige, det har gjort hele maj måned.

Jeg har tidligere vist buksbomkugler med nye gulgrønne skud, nu er det takskuglernes tur til at vise smukke nye skud.

Vi har mange taks i haven. På billedet fra forhaven ses takshækken, der danner skel mellem haven og vejen. I baggrunden ses taks klippet i søjlefacon. Oprindelig havde vi 3 takssøjler, men 2 mere er på vej. Træstammen i forgrunden tilhører en opstammet taks med en fritvoksende krone.

I forhaven blomstrer lige nu en japansk snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe'.

Ved terrassen blomstrer klokkebusken.

Det pibler op i revner og sprækker. De fleste af planterne bliver rykket op, men nogle får lov at blive stående, for det giver et frodigt indtryk med lidt planteliv mellem grå betonfliser.

Billedet viser et kik hen over det haverum, vi kalder den tørketålende have.

Som det ses, er stauderne ved at fylde godt, og forskellige slags storkenæb er begyndt at blomstre. Geranium renardii 'Philippe Vapelle' har smukke blåviolette blomster.

I den hvide have blomstrer sommeranemonerne.

Her ses sommeranemone sammen med bladene fra fyldt romersk kamille og lammeøre 'Big ears'. De tre planters blade er så fine sammen.

Bølgekronet storkenæb er en smuk og hårdfør staude, men den er lidt for villig til at brede sig. Den har næsten indtaget et helt bed, så når blomstringen er slut, skal den begrænses.

Salvie 'Amistad' har jeg lavet en del stiklinger af. De er brugt til at fylde huller ud med rundt om i bedene. De første er allerede så småt begyndt at blomstre. Blomstringen kan vare ved til langt hen på efteråret.

Havesysler holder en lille ferie i den kommende uge.

Syrentid

Når man på denne tid af året går rundt i villakvarterer, hænger duften af syrener i luften, og tager man til Sydfyn, kan man opleve kilometervis af levende hegn udelukkende med syrener. Vi oplevede det for nogle år siden, da vi var til Sydfynske Syrendage, det var et mageløst syn. 

Jeg kunne ikke glemme de blomstrende syrenhegn, og som et minde købte jeg forrige år en syren med det poetiske navn 'Fynsk Forår'. Sidste år kom der ingen blomster i syrenen, så jeg har med længsel ventet på den første blomst, og den kom så i år. Er den ikke bedårende?

Syrenen, Syringa hyacinthiflora 'Fynsk Forår', er fundet af planteskoleejer Ole Heide i en have på Sydfyn. Den beskrives som en tætgrenet busk med en højde på 1½-2 m. Den beskrives også som vindhårdfør, hvilket absolut er en fordel i vores vindomsuste have. Og endelig beskrives den som rigtblomstrende. Så til næste år vil jeg glæde mig til, at min syren får mere end én blomst.

Herunder ses den fuld udsprunget. 

En anden af havens syrener er Syringa  vulgaris 'Andenken an Ludwig Späth'. Var 'Fynsk Forår' et velovervejet køb, var 'Ludwig Späth' til gengæld et impulskøb. Vi var for nogle år siden på besøg i Heides Planteskole i Thisted, mens syrenblomstringen var på det højeste. Heides Planteskole har en af Europas største syrensamlinger med ca. 400 sorter. Vi blev selvfølgelig fristet, og (det svære) valg faldt på 'Ludwig Späth'.

Syrenen blev plantet i et bed med udelukkende løvefod, Alchemilla mollis, idet jeg havde en forestilling om, at syrenens blomster ville passe fint til løvefodens gulgrønne blomster. Men jeg havde forregnet mig, for løvefoden kommer først i blomst efter at syrenen er afblomstret. Øv! Til gengæld passer syrenblomsterne fint til vejtræets mørkerøde blade.

Nok om syrener. Der er mange andre buske, der blomstrer i maj. Perlebusken, Exochorda racemosa, tiltrækker altid opmærksomhed på grund af de smukke runde knopper, men blomsterne er nu også fine.

Rynkeblad, Viburnum rhytidophyllum, var meget almindelig i haverne i 1970'erne. Nu er den vist gået af mode. Vi har altid haft busken i haven. De "rynkede" blade er så dekorative. Men de store hvide blomsterskærme er også smukke.

Og så til stauderne. Geranierne er så småt i gang med blomstringen. En af de tidligste er storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum.

Bronzeblad, Rodgersia, er næsten smukkest om foråret, hvor bladene er brune.

Kamferbalsam, Tanacetum balsamita, har smukke grågrønne blade, der er karakteristiske ved deres lodrette vækst.

Porcelænsærenpris, Veronica gentianoides, er aldeles bedårende. Jeg så den første gang i Helle Troelsens have. Helle havde plantet den i forgrunden af et stort staudebed. Der var mange af dem, og de var i blomst. Jeg blev så betaget ved synet, at jeg selv købte nogle planter - og nu er de første blomster sprunget ud.

En tur rundt i majhaven

 

Efter at have gjort gavn hele måneden ligger vandslangen nu sammenrullet. De foregående dage har vi fået 10 mm regn. Forinden havde vi givet det meste af haven en grundvanding, og 10 mm oveni var lige, hvad der skulle til for at få haven til at se frisk ud igen. Men misforstå mig ikke, vi kan sagtens bruge meget mere regn.

Det ser næsten ud, som om vi også har haft snevejr, men det er bare æbletræets blomster, der drysser ned og lægger sig som sne på jorden.

En del buske og træer har allerede skiftet forårets helt sarte lysegrønne farve ud med en sommergrøn. Så er det godt, egen springer sent ud. Nu kan vi glæde os over de små lysegrønne egeblade og de gule rakler.

Fjeldribsen er måske en lidt overset busk. Men om foråret kan den sagtens tiltrække sig opmærksom. Man bemærker den, fordi det er en af de første buske, der springer ud. Og i maj står den med fine lysegule blomster.

Kamæleonbuskens blomster er ganske ubetydelige. Til gengæld er det de hvide blade man bemærker.

Bambusserne er et kedeligt syn. På vestsiden er alle bladene helt brune. Det var stormen Malik, der sved dem. På den side, der vender mod øst, er bladene grønne, og man kan ikke se skader. Derfor tror jeg, planterne klarer det.

Hostabladene folder sig ud, og snart vil de helt dække de visnende påskeliljeblade.

Stjerneskærmen, Astrantia 'Sonningdale Variegated', har smukke brogede blade om foråret. Hen på sommeren bliver bladene næsten helt grønne.

Dusksalvie, Salvia horminum, er en værdsat sommerblomst. Den sår sig selv fra år til år. Det er den velkommen til, for de små frøplanter er lette at hakke op, hvis der kommer for mange af dem. På billedet nedenunder ses, hvordan de små frø har fået fodfæste i en bar plet jord. De er lige til at grave op og bruge som fyld rundt om i haven, hvor der er "huller".

I dette bed vokser beplantningen vild og tæt. Bortset fra nedklipning i februar, passer bedet stort set sig selv.

Espalieræbletræet har igen, igen fået meldug. Hvad gør vi - gode råd udbedes? Træet er en 'Elstar'. Det vokser på en sydmur. Vi har sørget for at vande det.

Til slut et blomsterbillede. Den blå kærmindesøster, Brunnera macrophylla, blomstrer over en lang periode med dejlige himmelblå blomster.

Majhaven

Jeg vil gerne lige starte med at skrive, at jeg har læst notifikationerne ang. kommentarer til mit sidste blogindlæg. Jeg kan se, at nogle af kommentarerne, desværre ikke er blevet vist på bloggen, hvorfor ved jeg ikke. Jeg er glad for jeres kommentarer, og jeg kan forsikre jer om, at det ikke er mig, der har slettet dem.

Majhaven ruller sig ud, folder sig ud, springer ud... Det er fascinerende at følge, hvordan hostaerne ruller bladene ud.

I maj savner jeg altid en pauseknap. Det hele går så hurtigt derude. 

Noget af det dejligste ved maj er de mange buske og træer, der blomstrer i haver og langs veje og markhegn. Her er det snebollebusken, Viburnum burkwoodii 'Conoy'.

Perlebusken, Exochorda, lever op til sit navn.

Æbletræet er havens pryd i maj.

Buksbomkuglerne fortjener også at komme med på et billede, selvom det ikke er blomster, men nye skud, der pryder dem.

Græsplænen prøver vi at holde grøn, selvom det er tørketider. Vi har sat klippehøjden op, og vi har kun slået den en enkelt gang.

Her skulle der gerne blive et bed i lilla farve til sommer. Jeg har sat dahliaknolde, Thomas A. Edison i en bund af Geranium nodosum. Dahliaerne får en mørklilla farve, og geranierne bliver lyslilla. Jeg sætter staudeholdere ved mine dahlia, når jeg sætter knoldene, så vej jeg, hvor jeg har sat dem.

Mine forspirede dahliaer er klar til udplantning, men jeg vil helst vente, til der kommer regn.

Pletter i luften, Muhlenbeckia complexa, og japansk skovgræs, Hakonechloa macra, er gode krukkeplanter, og de klæder hinanden. Begge har overvintret i haven.

Forleden kom majnummeret af "Haven". Med bladet fulgte kataloget over årets åbne haver. Jeg holder meget af at besøge åbne haver, så det var rent guf, og jeg vil hygge mig med kataloget i weekenden.