fredag den 20. december 2024

Julehilsen med snyd

Det var da en mærkelig overskrift. Hvorfor skal der snydes med en julehilsen? Her kommer forklaringen:  Dagene er så mørke og grå, at jeg slet ikke har lyst til at gå fototur i haven. I stedet snød jeg og fandt nogle billeder i arkivet helt tilbage fra januar 2015. Dengang havde jeg ikke min blog, så billederne har jeg ikke vist tidligere.

Den januardag var vejret perfekt til en julehilsen - rim på træer og buske og en klar blå himmel, så billederne får lov at komme med i dette års julehilsen.


Den slags frostklare dage med solskin var lige hvad jeg kunne have ønsket mig i december. Til gengæld er vejret utrolig mildt efter årstiden, og i haven begynder forårstegnene at vise sig. Nogle buske står med store knopper, og i går fandt jeg en påskelilje i knop.


De seneste dage er gået med juleforberedelser, og herunder hører at lave juledekorationer. De fleste materialer er fundet i haven, men jeg har også været en tur i skoven.







Dette blev årets sidste blogindlæg. Der er fortsat juleforberedelser, der skal gøres, inden vi modtager vore julegæster. Jeg vil ønske jer alle en dejlig jul. Jeg er tilbage i begyndelsen af det nye år.



fredag den 6. december 2024

Travle decemberdage

Lige et lille pip herfra, så ingen skal tro, at jeg helt har glemt blogverdenen, for det har jeg på ingen måde. Jeg når som regel at få læst med, men det har desværre knebet lidt med at få skrevet kommentarer. 

Og hvad er det så lige, der gør decemberdagene så travle? Det er mange forskellige gøremål, som alle peger frem mod jul, og som er med til at skabe den rigtige julestemning. Vi har mange traditioner, og en af dem er vores adventstur til Göteborg. Vi har været af sted i 5 dage, hvor vi har oplevet den smukt pyntede by med de gamle gader,


 Lisebergs millioner af lys



og hyggelige julemarkeder.



Vi har også vendt os mod syd og tilbragt en dag i Flensborg. Her var også julestemning med masser af boder i gågaden og på torvene, og de gamle gårde i Rote Strasse var så smukt pyntede.




Så enkelt kan det gøres.


Det var, som om det slet ikke ville blive lyst i dag. Men i formiddag gik jeg ud i regnvejret og tog nogle billeder, for det er dog en haveblog, så der skal også være lidt fra haven.

Det første, der mødte mig, var disse stedmorblomster, som så lidt forpjuskede ud i regnen.


Denne stedsegrønne busk, som jeg lige nu har glemt navnet på, har den grønneste af alle grønne farver, også på en regnvejrsdag. 


I den hvide have gav bøgehækken, de stedsegrønne buske og elefantgræsserne lidt variation i farverne.


Indendørs er der pyntet op til jul i alle rum, om det så er badeanden, har den måttet finde sig i at få nissehue på ;-)


Ønsker alle en dejlig december!