Blade, blade, blade

Nu er det for alvor blevet løvfald. Træerne bliver tynde i toppen, og bladene har lagt sig til rette på jorden, med mindre et vindstød hvirvler dem op og blæser dem rundt i haven eller ned ad vejen.

Rønnetræernes blade har lagt sig som et fint kulørt tæppe over guldjordbærrene. 

Mange af de store egeblade lander på græsplænen, og de er blevet revet sammen ad flere omgange, da de lægger sig så tæt, at de fuldstændig tager lyset fra græsset. 

Marlene fra Haveselskabets rådgivning har lavet en video om, hvordan man kan kompostere blade, og jeg har fulgt hendes vejledning. Hun river bladene sammen i lange rækker og kører dem over med plæneklipperen. Derefter fylder hun bladene i sorte affaldssække, som hun prikker nogle huller i. Sækkene lægges til side i 1-2 år, hvorefter man skulle have den fineste bladkompost. Jeg har efterhånden en del sorte sække, der ligger og venter på, at bladene komposterer.

Det er ikke alle bladene, der har sluppet. Papagøjetræet og troldnødden står endnu med flotte efterårsfarver.

I går eftermiddag lige før solen forsvandt gik jeg en tur over i parken, hvor jeg nød de smukke efterårsblade både på træerne og i skovbunden. Det kom der denne lille billedserie ud af.

Regnvejrsdage

Nej billedet er ikke vendt på hovedet, det store træ spejler sig i en vandpyt.

Oktober har været våd. 162 mm er der kommet i regnmåleren i løbet af måneden.

Nu behøver vi absolut ikke mere regn foreløbig. Når jeg går min morgentur forbi parken, lugter der muggent af våde blade, og de nedfaldne blade gør stien glat.

Heldigvis er der også dage, hvor solen skinner, men kun i korte perioder. Man skal være hurtig ude, hvis man skal fotografere solskinsbilleder. I går var en god dag, da var himlen blå over os i flere timer.

Det begynder at tynde ud i trætoppene, men der er fortsat efterårsfarver. Træet til venstre er en håret glansmispel. Dens bær er meget eftertragtede af fuglene, så de har holdt fest, men de fik hurtigt spist op. Under egetræets grene kan man se rønnetræerne, der gløder i solskinnet.

Hirsen er så smuk om efteråret - men den er ikke nem at fotografere.

Der er mange forskellige variationer i efterårsfarverne. Her ses røde koreakorneller,     

brune avnbøg

og gule vinblade.

Blandt stauderne er hostaerne ikke til at komme udenom, når det gælder smukke efterårsblade.

Der er ikke mange blomster i haven længere, men jeg vil slutte af med at vise et par planter, som har blomstret hele oktober måned.

Guernseylilje, Nerine bowdenii, har store pink blomster (fås også i en sart lyserød) på lange stive stilke. Blomsterne er meget holdbare både i haven og i buketter. I vores have vokser den langs en sydmur, da løgene skulle være frostfølsomme. Jeg har nu aldrig oplevet, at løgene har taget skade af frosten, og jeg dækker ikke.

Druelilje, Liriope muscari 'Moneymaker' vokser i en krukke, der er placeret på nordsiden af huset. Her har den nu stået et par år. De mørkegrønne blade er stedsegrønne. Blomsterne er blålilla, (der fås også sorter med blå og hvide blomster). Blomsterne kommer frem imellem bladene, og planten bliver kun ca. 30 cm høj. Det er en dekorativ og nem staude. Jeg har læst, at den er god som kantplante.

Efterårsferie

I sidste uge holdt vi efterårsferie. Det blev den dejligste ferie fra start til slut. Ferien begyndte med besøg af Ulla og John fra Pæstø. Ulla har bloggen Ullas Have, og Ulla og jeg har fulgt hinandens haveblogge igennem snart mange år. Det er blevet til utallige kommentarer på begge blogge, og vi har mødt hinanden et par gange før. Det var dejligt at se Ulla og John igen, og vi fik en god (have)snak. Tak fordi I tog turen herud.

Dagen efter kørte vi på efterårsferie i Lübeck. På vejen gjorde vi stop i Rendsborg, hvor de næste billeder er taget. Træernes gule efterårsfarver spejlede sig så smukt i vandet,

og solen fik de lilla høsttidløs til at folde sig ud.

Da vi kom til Lübeck, var der også flotte efterårsfarver. Midt i billedet ses Lübecks vartegn Holstentor.

Her følger et par billeder fra en aftentur ved Travefloden.

Vel hjemme igen var det selvfølgelig spændende at komme ud i haven og se efterårsfarverne.

Det var ikke kun buske og træer der viste strålende farver. Da det blev aften lagde nordlyset sig som en grøn og violet dyne over himlen.

Fra havens "ukendte" hjørner

Når man har blogget i mange år fra den samme have, kan man godt nogle gange synes, at man hele tiden gentager sig selv. I dag har jeg derfor taget billeder fra vinkler, hvor jeg ikke så ofte fotograferer.

Jeg starter helt oppe bagerst i haven langs stakittet, der danner skel til bagboen. Her står en række store egetræer. Bunddækket består af guldjordbær, Waldsteinia, og hækken af californisk gedeblad, Lonicera ledebourii 'Vian'

På billedet herunder kan man fortsat se stakittet. Nogle gange tænker jeg, at der mangler symmetri i vores have, men lige netop her er der symmetri med flisegangen, der fører op til prydpæren og de to klematis, 'Huldine', der vokser op ad stakittet. Det er ikke så let at se på billedet, men på hver side af flisegangen vokser 2 japanske kristtorn, Ilex crenata.

Endnu et billede fra vestskellet. På begge sider af græsstien består bunddækket af guldjordbær.

Her står jeg på vejen og kikker over takshækken og ud over forhaven, der ligger øst for huset. Til højre i billedet ses stammen på et af de store vejtræer.

Her kan man også se lidt af takshækken samt indkørslen og skraldespandene. De har fået en alt for synlig placering, men til gengæld står de, så det er let for skraldemændene at tømme dem.

Billedet er taget fra indkørslen. Der er overhovedet ingen bar jord at se i bedet, så det kræver ikke den store arbejdsindsats hvad angår lugning og opbinding. Men manden i huset, hvis opgave det er at vaske vinduerne, har i sommerhalvåret opgivet at komme ind i bedet og vaske vinduerne.

Inde i haven vokser en cypres. Vi snakker somme tider om at få den fældet, da den er blevet meget stor og tager en del plads. Men den giver god læ for vestenvinden, der ellers vil blæse ind i gårdhaven. Så det er ikke så let at træffe en beslutning om at fælde den.

Billedet er taget under et par af de store bambus. Da vore børn var små havde vi et firkantet bed kun med bambus, og der blev leget rigtig meget i "bambushulen".

Intet blogindlæg uden blomster, så jeg vil slutte med at vise poppelrosen, der trodsigt ignorerer både blæst og regn og står med fine lyserøde blomster, staudesolsikkerne samt en lille stedmorblomst, jeg fandt i en krukke.