Her i haven er løvfaldet snart slut. Træerne står nøgne, og bladene ligger på jorden og lyser op.
Nogle af buskene står endnu med blade og giver kulør til novemberhaven, Her er det papegøjebusken, Parrotia persica, der lyser. Den er efterhånden blevet så stor, at den nærmest må betegnes som et lille træ.
Den har en meget uregelmæssig vækst, og jeg synes, den er lidt svær at forme med saksen. Her har den sendt en "overligger" ud over stien.
De store elefantgræsser har lige nu en flot gul farve.
Også nogle af stauderne pynter med flotte efterårsfarver. Det gælder mange af storkenæbene, på billedet er det Geranium sanguineum var. striatum.
Vi har mange vintergrønne bunddækkeplanter i haven, og de er en gave på denne årstid, hvor så meget andet går i forfald. Skal jeg fremhæve en enkelt, må det blive vinterglans, Pachysandra terminalis. Den står grøn og tæt, og den har ikke været mærket af sommerens tørke.
Efterårets forfald har ramt skamlerne ved bålpladsen.
Svampene er meget smukke, men træstykkerne får nok ingen lang levetid.
Forleden blev georgineknoldene taget op. Nu ligger de og tørrer i solen, så jorden kan børstes af dem inden vinteropbevaring i garagen. Vores garage er ikke så stor, så når der foruden bil, cykler og haveredskaber skal være plads til vinteropbevaring af havemøbler, krukkevækster og georgineknolde, er det med at udnytte pladsen bedst muligt. Så knoldene bliver pakket ned i en flyttekasse og hængt op under loftet.
Nogle af havens krukker skal ikke i brug før til foråret. De er blevet vasket og vendt på hovedet og sat ind under havebordet, hvor de må overvintre.
Heldigvis er det jo sådan med en have, at når nogle planter går i forfald, er der altid nye på vej. Vinterjasminen, Jasminum nudiflorum, blomstrer på muren ved terrassen. Når den begynder at blomstre, er det altid et sikkert tegn på, at efteråret snart går over i vinter.
Men kikker man godt efter, er der også forårstegn at finde derude. Påskeliljerne er på vej.
Skulle der komme frost i næste uge, er det ok, haven er ved at være gjort klar til vinteren. Det er ikke det samme, som at jeg trækker mig tilbage til sofaen. Jeg arbejder i haven året rundt, fordi jeg kan lide det, og fordi der altid er noget, man kan lave derude - også om vinteren. Og haven kan jo nydes på alle årstider!
Utrolig å se at påskeliljene er på vei! Vintersjasmin ser godt ut nå, og papegøyebusken er veldig fin i fargen. Godt å se litt farger på en grå novemberdag.
SvarSletGod weekend.
Farver skal der til, ellers bliver det for trist!
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Der er stadig meget smukt at finde der ude og jeg bemærkede jo straks svampene. Ja det var lige før hånden var smuttet gennem skærmen for at plukke dem og bruge dem til mine kranse ;o))
SvarSletJeg tænkte nok, du kunne bruge svampene! Men mon ikke du selv har et godt svampested, jeg tror, du kender mange gode steder.
SletHilsen Elna
Lige mine ord, jeg arbejder også i haven året rundt med mindre, jorden er frossen. En rundtur kan jeg i hvert fald altid tage. Det er tidligt med påskeliljerne, jeg har ingen set endnu.
SvarSletPapegøjebusken strækker grenene langt ud, jeg synes, vi har nogenlunde styr på vores.
God weekend
Hilsen Lisbeth
Påskeliljerne er også kommet op i god tid, de kommer da vist til at fryse.
SletJeg vil godt have lidt mere greb om den papegøje, det kan være, jeg skal komme efter den med saven😉.
Du må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletSå fin den är papegojbusken i höstskrud, jag gillar växter med ett oregelbundet utseende, allt måste inte vara perfekt format. Och jag är helt överens med dig, trädgården kan man njuta av under hela året men det blir mindre av "måste göra" när vintern närmar sig och då kan man enbart njuta av den på ett helt annat sätt.
Ha en trevlig helg Elna!
Du har fuldstændig ret, alt skal ikke være perfekt formet. Jeg vil tænke på dine ord, når jeg bliver sur på papegøjen. Ja det er dejligt at have tid til at nyde haven, vi ved jo godt, at der bliver travlt til foråret.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Papegøjebusken har velsagtens fået sit navn pga de flotte efterårsfarver, men jeg synes samtidig, at dens specielle vækstform minder mig om et papegøjenæb.
SvarSletDin fantasi er bedre end min, jeg har aldrig kunnet se et papegøjenæb i busken, men nu vil jeg se rigtig godt efter. Bare papegøjen ikke begynder at snakke😉, det vil lyde så ensformigt.
SletHilsen Elna
Hej Elna
SvarSletJa der sker noget i haven hele tiden og der er jo masser at lave også om vinteren, hvis man har lyst:)
Flotte billeder!
Her er påskeliljerne også oppe, men ikke så mange andre forårsløg
Ha en dejlig aften
Det er godt, man aldrig bliver arbejdsløs, når man har en have!
SletDu må også have en dejlig aften!
Hilsen Elna
Det er godt at være forberedt til vinteren mht. krukker og knolde og når haven er vinterklar bliver den også til at overskue at arbejde i. Pachysandra er faktisk fin som grøn bunddække, jeg har fortrængt den i mange år fordi jeg var så træt af den da jeg var gartner i Gentofte kommune - den var så besværlig at luge i :-)
SvarSletNår Pachysandra først har etableret sig, kommer der næsten ingen ukrudt. Men vores har også stået på samme sted i mange år. Den vokser i en bred bræmme langs østgavlen af huset, her er jorden både tør og sandet, men den klarer sig fint. I mange år fik den skygge af nogle store bøgetræer. Da vi for nogle år siden fældede bøgene, var jeg bange for, at den ville tage skade af solen, men det gjorde den heldigvis ikke. Nu er nye træer ved at vokse op og give skygge.
SletHilsen Elna
Parrotian hade en spännande stam nertill :) Och för första gången får den höstfärg hos mig också och den har det nu. Har tittat på de där grenarna som sticker iväg och när jag ser din så får jag nog fundera på hur jag vill leda dem.
SvarSletMattan av Pachysandra är underbar - varför rensade jag bort den här? Men det är inte för sent att ändra sig :) Det är nu man ser hur stor skillnad det vintergröna gör.
HA en fin helg! Carina
Jeg er lidt forsigtig med at beskære Parrotiaen, får man først savet en gren af, kan man jo ikke fortryde.
SletPachysandra kan jeg varmt anbefale, det er på alle måder en dejlig plante.
Jeg ønsker også dig en god weekend.
Hilsen Elna
Hei Elna!
SvarSletJeg synes hagen din er harmonisk nå. Jeg liker godt å se "skjelettet". Man kan på en måte se kroppsspråket.
Riktig god helg! Anne
Tak! Jeg kan også godt lide at kikke på havens skelet på denne årstid. Det er en god tid for lægning af nye planer.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna
SvarSletFlotte høstfarver du har fundet, og vidunderligt at du samtidigt kan vise små forårstegn og dermed årets cyklus.
Her havde vi lidt sol i weekenden - forhåbentlig nød du haven og vejret.
Mange hilsener Lisbeth
Her var det også havevejr i weekenden, og så måtte havehandsker og gummistøvler jo i brug. Når man tænker på, hvor kedeligt novembervejret kan være, har vi været heldige i år.
SletHav en god aften!
Hilsen Elna